Jellingstenene

Jelling Højene, Runestene og Kirke
UNESCO Verdensarvsområde
Jelling-stenene
Land	Danmark
Type	Kultur
Kriterie	iii
Reference	697
Region	UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet	1994 (18. session)
Skriftsiden af Den Store Jellingsten

Jelingstenene er en samlet betegnelse for to runestene i Jelling. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne, som er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 935. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Dannebod. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng.

Den Store Jellingsten

Den Store Jelingsten er sværere at tidsfæste, men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Stenen består af tre forskellige sider. Den ene side er indgraveret med runer, den anden side består af et fabeldyr, og på den tredje side af stenen er et korsfæstelsesbillede af Kristus.

Stenen er udført i Mammenstil, en af den sene vikingetids stilperioder. I selve tilhugningen bærer stenen præg af vesteuropæiske indflydelse. I modsætning til den traditionelle nordiske med dybe indhug i hårde granit, er denne sten blevet frithugget, så drageslynget og den øvrige udsmykning danner et plant relief. Det er en teknik, man brugte til blødere sandsten i bl.a. Tyskland og England. De eneste relieffer i nordisk stil er udført i kalksten eller sandsten. Den eneste direkte europæiske parallel er irske granitkors. Selve runeindskriften er også udført efter vesteuropæisk tradition, i stedet for den traditionelle lodrette eller båndformede tekst har denne sten tekst i vandrette linjer. Dette følger latinske form og efterligner derved et dokument nedskrevet på pergament. Preben Meulengracht Sørensen har påpeget, at dette markerer en skift i den måde, runestenen blev brugt på. Traditionelt havde indskriftens formål været at beskrive og fastholde, mens denne sten havde et kommunikerende formål; den skulle fortælle kongens budskab. Meulegracht-Sørensen har på den baggrund betegnet denne sten som et af de ældste levn til den begyndende latinske skriftkultur i Norden.

Stenen bliver ofte betegnet som Danmarks dåbsattest, og den er også rejst med det formål at proklamere kongens dåb og derved etablering af kristendommen som landets statsreligion. Stenen markerer en af de vigtige faser i den langvarige proces, der førte til religionsskiftet i Norden. Den Kristus, der er afbildet på stenen, ligner ikke den lidende figur, man kendte nogle hundrede år senere. Her er han fremstillet som en triumferende konge, der bestiger Livets træ, dvs. korset. Det er således til stede, selvom det ikke er afbildet direkte.

Billedsiden af Den Store Jellingsten

Forsiden af Den Lille Jellingsten

Bagsiden af Den Lille Jellingsten

Stenens indskrift lyder:

 :  :  :

  HARALTR        KUNUKR      BATH     KAURUA 
  HARALD         KONGE       BØD      GØRE 

 :  :  :  :  :

KUBL    THAUSI   AFT     KURM    FATHUR    SIN
KUMLER  DISSE   EFTER    GORM    FADER     SIN
  

 :  :  :  :  :

AUK     AFT    THAURUI    MUTHUR    SINA,   SA  
OG     EFTER    THYRA      MODER     SIN,  DEN 

 :  :  :  :

   HARALTR     IAS   SAR    UAN        TANMAURK
   HARALD      SOM   SIG   VANDT       DANMARK     

 :  :

ALA     AUK      NURUIAK
AL      OG       NORGE

 :  :  :

AUK     TANI     KARTHI    KRISTNA
OG     DANERNE   GJORDE    KRISTNE

Stenen står omtrent på sin oprindelige plads: midt mellem de to høje i Jelling. Der er dog ikke tvivl om, at stenene har været flyttet, idet det ved udgravningerne i 1940'erne blev påvist, at en af gravene på kirkegården lå delvist under stenen. Stenen er også blevet rejst, efter at den var væltet.

En kopi af stenen står på Domplein i Utrecht (Nederlandene) som en gave fra Danmark i forbindelse med Utrecht Universitets 300-årige jubilæum.

Den Lille Jellingsten

Ved siden af den store Jellingsten findes Den Lille Jellingsten rejst af Gorm den Gamle formentlig omkring 950.

Stenens indskrift lyder:

kurmr kunukr karthi kubl   thusi aft   thurui kunu sina tanmakar but
Gorm  konge  gjorde kumler disse efter Thyra  kone sin  danmarks bod

Næsten ordret oversat: "Gorm Konge gjorde dødeminder disse efter Thyra sin kone Danmarks bod".

Det er første gang navnet Danmark findes indenfor landets grænser. Navnet kendes fra udenlandske kilder, der er mindst 75 år tidligere. De sidste to ord "danmarks bod" kan også oversættes med ordet pryd, men er mere usikker. Det vides ikke, om de henviser til Gorm eller - mere sandsynligt - til Thyra.

Stenen er nu placeret mellem de to høje nær Den store Jellingsten. Dens oprindelige plads kendes ikke. I 1600-tallet lå den ved kirkens dør.

Gorm døde i 958 i en alder af ca. 50 år. Stenen må altså være rejst før den tid.

Hærværk og forurening

Den lille Jellingsten blev udsat for hærværk i 1916, hvor en studerende på seminariet huggede to bogstaver ca. 3 cm lange og omgivet af en rektangulær ramme, ca. 5×8 cm, på toppen af stenen. Den daværende opsynsmand sendte et brev til Nationalmuseet om episoden: ”Heldigvis var det paa et Sted, hvor der sad en tyk Kage gammelt Lav; men selv efter at denne var fjærnet, saas Mærker baade efter Bogstaver og Ramme endnu.”

I februar 2011 blev Den store Jellingsten udsat for hærværk. Stenen havde fået påmalet et ord med grøn spraydåsemaling på flere af siderne, ligesom en nærliggende kirkedør og gravsten, samt den hvide kasse, stenen er overdækket af om vinteren.

Konservator Susanne Trudsø fra Nationalmuseet har fået til opgave at forsøge at fjerne den grønne maling, der er sprøjtet ud over stenen. Susanne Trudsø: »Det, vi skal bestræbe os på, er at få malingen - og kun malingen - af, så vi bevarer det patinalag, som stenen naturligt har«.

Efter at man begyndte at bruge fossile brændstoffer, har de gamle runesten været udsat for syreregn og dermed en langsom nedbrydning. Den tæring, der har været på stenene de sidste 100 år, er måske halvdelen af, hvad det har været sammenlagt de sidste 1.000 år. Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet har konkrete planer om at bygge et glashus over stenene, med styring af temperatur og luftfugtighed inde i huset.

Se også

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Jellingstenene

• Den forhistoriske danske kongerække
• Kongerækken
• Website med en database over alle danske runeindskrifter. Fremstillet af Nordisk Forskningsinstitut.

Litteratur

• Bertelsen, Lise Gjedsså (2002); Den sene vikingetids kunst; i Lise Gjedssø Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 isbn 87-989042-0-5
• Meulengracht Sørensen, Preben (2006); Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder. ISBN 87-7934-219-1
• Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse (københavn 1976)
• Michael Lerche Nielsen et. al.: Danske Runeindskrifter (københavn 2009)
  • Jelling Sten 1
  • Jelling Sten 2
  • Jelling Sten 3

Eksterne henvisninger

• Jellingstenene ca. 935-985
• Fortidens Jelling, Harald Blåtand
• http://jelling.natmus.dk/
• Kongernes Jelling - formidlingscenter og museum for Jelling-monumenterne
• Rune stones, mound and church in Jelling
• Website med en database over alle danske runeindskrifter. Fremstillet af Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.