Jellingstenene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jelling Højene, Runestene og Kirke
UNESCO Verdensarvsområde
Jellingsten stor 1.jpg
Kristus-siden på den store Jelling-sten
Land Danmark Danmark
Type Kultur
Kriterie iii
Reference 697
Region UNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet 1994 (18. session)
Oversigtskort
[[image:{{Kortpositioner {{{landkort}}}
250px|Jelling Højene, Runestene og Kirke ({{Kortpositioner {{{landkort}}} name}})]]
<div style="position: absolute; z-index: 2;

top: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;


left: Udtryksfejl: Uventet tegnsætning-tegn: "{"%;

height: 0; width: 0; margin: 0; padding: 0; line-height: 0;">
Jelling Højene, Runestene og Kirke
Jelling Højene, Runestene og Kirke
{{{korttekst}}}


Jellingstenene er en samlet betegnelse for to runesten i Jelling. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne, som er optaget på UNESCO's Verdensarvliste[1].

De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 935. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Danebod. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng.

Den Store Jellingsten[redigér | redigér wikikode]

Det er svært at tidsfastsætte rejsningen af Den Store Jellingsten, men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Stenen består af tre forskellige sider. Den ene side er indgraveret med runer, den anden side består af et fabeldyr, og på den tredje side af stenen er et korsfæstelsesbillede af Kristus.

Stenen er udført i Mammenstil, en af den sene vikingetids stilperioder. I selve tilhugningen bærer stenen præg af vesteuropæiske indflydelse. I modsætning til den traditionelle nordiske med dybe indhug i hårde granit, er denne sten blevet frithugget, så drageslynget og den øvrige udsmykning danner et plant relief. Det er en teknik, man brugte til blødere sandsten i bl.a. Tyskland og England.[2] De eneste relieffer i nordisk stil er udført i kalksten eller sandsten. Den eneste direkte europæiske parallel er irske granitkors. Selve runeindskriften er også udført efter vesteuropæisk tradition, i stedet for den traditionelle lodrette eller båndformede tekst har denne sten tekst i vandrette linjer. Dette følger den latinske form og efterligner derved et dokument nedskrevet på pergament. Preben Meulengracht Sørensen har påpeget, at dette markerer et skift i den måde, runestenen blev brugt på. Traditionelt havde indskriftens formål været at beskrive og fastholde, mens denne sten havde et kommunikerende formål; den skulle fortælle kongens budskab.[3] Meulegracht-Sørensen har på den baggrund betegnet denne sten som et af de ældste levn til den begyndende latinske skriftkultur i Norden.[4]

Stenen bliver ofte betegnet som Danmarks dåbsattest, og den er også rejst med det formål at proklamere kongens dåb og derved etablering af kristendommen som landets statsreligion. Stenen markerer en af de vigtige faser i den langvarige proces, der førte til religionsskiftet i Norden. Den Kristus, der er afbildet på stenen, ligner ikke den lidende figur, man kendte nogle hundrede år senere. Her er han fremstillet som en triumferende konge, der bestiger Livets træ, dvs. korset. Det er således til stede, selvom det ikke er afbildet direkte.[5]

Stenens indskrift lyder:

h A, æ r A, æ l t, ð, d, Tyr r : k, g u, o, ø n u, o, ø k, g R : b, p A, æ þ, th : k, g A, æ u, o, ø r u, o, ø A, æ : k, g u, o, ø b, p l : þ, thA, æu, o, ø s i, e : A, æ f, v t, ð, d, Tyr : k, g u, o, ø r m : f, v A, æ þ, th u, o, ø r : s i, e n : A, æ u, o, ø k, g : A, æ f, vt, ð, d, Tyr : þ, th a u, o, ø r u, o, ø i, e : m u, o, ø þ, th u, o, ø r : s i, e n A, æ : s A, æ : h A, æ r A, æ l t, ð, d, Tyr r : i, e A, æ s : s aR : u, o, ø A, æ n : t, ð, d, Tyr A, æ n m A, æ u, o, ø r k, g


A, æ l A, æ : A, æ u, o, ø k, g : n u, o, ø r u, o, ø i, e A, æ k, g


A, æ u, o, ø k, g :t, ð, d, Tyr A, æ n i, e : k, g A, æ r þ, th i, e : k, g r i, e s t, ð, d, Tyr n a

Translitteration Side A : haraltr : kunukR : baþ : kaurua | kubl : þausi : aft : kurm faþur sin | auk aft : þąurui : muþur : sina : sa | haraltr (:) ias : sąR : uan : tanmaurk
Side B ala : auk nuruiak
Side C (:) auk t(a)ni (k)(a)(r)(þ)(i) kristną
Transskription Haraldr kunungR bað gørva kumbl þǿsi æft Gōrm, faður sinn, ok æft Þōrvē, mōður sīna, sā Haraldr es sēR vann Danmǫrk alla ok Norveg ok dani gærði krīstna.
Oversættelse Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Stenen står omtrent på sin oprindelige plads: midt mellem de to høje i Jelling. Der er dog ikke tvivl om, at stenene har været flyttet, idet det ved udgravningerne i 1940'erne blev påvist, at en af gravene på kirkegården lå delvist under stenen. Stenen er også blevet rejst, efter at den var væltet.

En kopi af stenen står på Domplein i Utrecht (Nederlandene) som en gave fra Danmark i forbindelse med Utrecht Universitets 300-årige jubilæum.

Den Lille Jellingsten[redigér | redigér wikikode]

Ved siden af den store Jellingsten findes Den Lille Jellingsten rejst af Gorm den Gamle formentlig omkring 950.[6]

Stenens indskrift lyder:

k, g u, o, ø r mR : k, g u, o, ø n u, o, ø k, gR : k, g A, æ r þ, th i, e : k, g u, o, ø b, p l : þ, th u, o, ø s i, e : A, æ f, v t, ð, d, Tyr : þ, th u, o, ø r u, o, ø i, e : k, g u, o, ø n u, o, ø


s i, e n A, æ : t, ð, d, Tyr A, æ n m A, æ r k, g A, æR : b, p u, o, ø A, æ : t, ð, d, Tyr

Translitteration Side A : kurmR : kunukR : | : k(a)(r)þi : kubl : þusi : | : a(f)(t) : þurui : kunu
Side B : sina : tanmarkaR : but :
Transskription GōrmR kunungR gærði kumbl þǿsi æft Þōrvē, kunu sīna, DanmarkaR bōt.
Oversættelse Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod.

Det er første gang navnet Danmark findes indenfor landets grænser. Navnet kendes fra udenlandske kilder, der er mindst 75 år tidligere. De sidste to ord "danmarks bod" kan også oversættes med ordet pryd, men er mere usikker. Det vides ikke, om de henviser til Gorm eller – mere sandsynligt – til Thyra.

Stenen er nu placeret mellem de to høje nær Den store Jellingsten. Dens oprindelige plads kendes ikke. I 1600-tallet lå den ved kirkens dør.

Gorm døde i 958 i en alder af ca. 50 år. Stenen må altså være rejst før den tid.

Stenens ægthed[redigér | redigér wikikode]

Nogle moderne historikere har sat spørgsmålstegn ved, om stenen overhovedet er rejst af Gorm den Gamle. De mener, at Harald fik erobret den del af Danmark, som Hardeknud ikke havde fået erobret og derefter rejste Den Lille Jellingsten med teksten "Gorm konge" blot for at understrege sin ret til den danske trone.[7] Gorms far Hardeknud erobrede kun enkelte dele af Jylland, og Harald derefter erobrede Danmark, og at hverken Hardeknud eller Gorm har været "konger". De har dog efter al sandsynlighed været betydningsfulde stormænd, som har besiddet en del af Danmark, men har hørt under andre konger, hvis navn ikke kendes.[7]

En støtte for teorien kan være at Gorm – i mundtlig overlevering – døde før Thyra, og at Gorm derfor ikke kan have rejst den for hende. En anden støtte kan være, at Harald flyttede sit sæde fra Jelling til Roskilde, og det kan muligvis være fordi, han har vundet over en konge, der havde hovedstad dér, og ville understrege at han var den nye herre. Skriften om Thyra på stenen: "Danmarks pryd", skulle forstås sådan, at hun var en meget fornem (måske kongelig) kvinde i Danmark, og at Harald – ved at skrive sådan på stenen – kunne gøre yderligere krav på magten.[7]

De fleste historikere mener dog stadig, at Gorm den Gamle og Hardeknud var konger, og at stenen er rejst af Gorm den Gamle. I Adam af Bremens krønike optræder begge personer nemlig som konger.

Hærværk og forurening[redigér | redigér wikikode]

Stenene er nu beskyttet med glas
Stenene set far en anden vinkel, 2012

Den lille Jellingsten blev udsat for hærværk i 1916, hvor en studerende på seminariet huggede to bogstaver ca. 3 cm lange og omgivet af en rektangulær ramme, ca. 5×8 cm, på toppen af stenen. Den daværende opsynsmand sendte et brev til Nationalmuseet om episoden: ”Heldigvis var det paa et Sted, hvor der sad en tyk Kage gammelt Lav; men selv efter at denne var fjærnet, saas Mærker baade efter Bogstaver og Ramme endnu.” [8]

I februar 2011 blev Den store Jellingsten udsat for hærværk igen. Stenen havde fået påmalet et ord med grøn spraydåsemaling på flere af siderne, ligesom en nærliggende kirkedør og gravsten, samt den hvide kasse, stenen er overdækket af om vinteren[9].

Konservator Susanne Trudsø fra Nationalmuseet har fået til opgave at forsøge at fjerne den grønne maling, der er sprøjtet ud over stenen. Susanne Trudsø: »Det, vi skal bestræbe os på, er at få malingen – og kun malingen – af, så vi bevarer det patinalag, som stenen naturligt har«.

Efter at man begyndte at bruge fossile brændstoffer, har de gamle runesten været udsat for syreregn og dermed en langsom nedbrydning. Den tæring, der har været på stenene de sidste 100 år, er måske halvdelen af, hvad det har været sammenlagt de sidste 1.000 år. Kulturarvsstyrelsen og Nationalmuseet har derfor i 2011 bygget glashuse over stenene med styring af temperatur og luftfugtighed inde i huset.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. World Heritage (UNESCO)
  2. Gjedssø Bertelsen (2002) s. 19-20
  3. Meulengracht-Sørensen (2006) s. 46-47
  4. Meulengracht-Sørensen (2006) s. 17
  5. Gjedssø Bertelsen (2002) s. 20-21
  6. Nationalmuseet. Gorms den Gamles runesten. Besøgt 2011-06-10.
  7. 7,0 7,1 7,2 Det nye dynasti | Gyldendal – Den Store Danske
  8. Lisbeth Imer, museumsinspektør med speciale i runologi: http://runer-moenter.natmus.dk/hvad-er-graffiti/
  9. Politiken.dk: Jellingstenene hærget af graffiti

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bertelsen, Lise Gjedsså (2002); Den sene vikingetids kunst; i Lise Gjedssø Bertelsen (red.); Vikingetidens kunst; en udstilling om kunsten i vikingernes verden og efterverden ca. 800 – 1250. Kongernes Jelling 2002 isbn 87-989042-0-5
  • Meulengracht Sørensen, Preben (2006); Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder. ISBN 87-7934-219-1
  • Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse (københavn 1976)
  • Michael Lerche Nielsen et. al.: Danske Runeindskrifter (københavn 2009)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 45′ 23,64″ N, 9° 25′ 10,46″ Ø