Stor tornskade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Stor tornskade ?
Stor tornskade - med en brandmus sat på en torn
Stor tornskade
- med en brandmus sat på en torn
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes
(Spurvefugle)
Familie: Laniidae
(Tornskader)
Slægt: Lanius
Art: L. excubitor
Videnskabeligt artsnavn
Lanius excubitor
Linnaeus, 1758

Stor tornskade (Lanius excubitor) er en 26 centimeter stor spurvefugl, der er udbredt i store dele af Nordamerika og Eurasien. Det er en sjælden ynglefugl i Danmark, men er ret almindelig som træk- og vintergæst fra den skandinaviske halvø og videre østover.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Stor tornskade er med sine 26 cm på størrelse med en drossel. Den er kendelig på sin lange hale, grå ryg, lyse underside og på den sorte maske gennem øjet. Vingerne er sorte med hvidt vingebånd, idet der er en hvid plet på tværs af nogle af svingfjerene. Desuden er spidsen af de yderste håndsvingfjer hvide. Halens styrefjer er sorte med hvid spids og de midterste er hvide ved basis.

Han og hun ligner hinanden, men hunnen kan have mørke tværstriber på undersiden ligesom ungfuglene, der desuden har gråbrun overside. Næbbet minder om rovfuglenes, idet overnæbbet er kroget og ligesom hos falkene forsynet med en tand, for at lette aflivningen af byttet.

Arten ligner meget sydlig stor tornskade og rosenbrystet torskade.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Kaldet er et hæst kæææh, kæææh, kæææh, mens sangen består af lavmælte fløjtetoner.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Arten lever af insekter (fx større biller og græshopper), firben, padder, småfugle og mus. De jages oftest fra en udkigspost, men den store tornskade kan også som en tårnfalk stå stille i luften på kippende vinger, mens den afsøger terrænet. Den store rede bygges af begge køn i et fritstående træ eller en busk. De 5-7 grågrønne æg lægges i slutningen af april eller begyndelsen af af maj. Udrugningen af æggene foretages især af hunnen og varer 15-16 dage. Ungerne bliver i reden i knap tre uger, hvor de fodres af begge forældrefugle, der finder deres bytte i op til 500 meter fra reden.

Ligesom hos andre tornskader spiddes det fangede bytte ofte på torne som forråd til senere fortæring.

Stor tornskade i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Stor tornskade yngler i Danmark i åbent lyngklædt terræn med spredt træbevoksning, i udkanten af nåletræsplantager eller ved læhegn omkring opdyrket hede. Arten er sandsynligvis indvandret til Danmark i løbet af 1800-tallet, men det første sikre ynglefund blev først gjort i 1927 nær Salten Langsø i Østjylland. Den kan have ynglet i Danmark i Middelalderen og i flere årtusinder f.v.t., da vegetationen på den tid sikkert var passende.[1] Den er siden 1927 anset som en stabil ynglefugl, især i Vest- og Sønderjylland. I 2011 taltes 4-6 ynglepar, de fleste i områderne nær Borris og Oksbøl i Vestjylland. Arten er på den nationale rødliste fra 2010 og bestanden vurderes at være moderat truet. [2]

Som trækgæst ses den ret almindeligt i hele landet i åbent terræn. Vintergæsterne opretholder et territorium, f.eks. i rydninger i større skove. De første gæster ses fra slutningen af september og de sidste forlader landet igen i midten af april.

En kompleks art[redigér | redigér wikikode]

Stor tornskade er nært beslægtet med omkring ti andre arter af tornskader. Afgrænsningen mellem flere af arterne er forbundet med stor usikkerhed. Sydlig stor tornskade (Lanius meridionalis) blev for eksempel tidligere kaldt en underart af stor tornskade, men betragtes nu som en art. Muligvis vil flere af de i alt 18 underarter af disse to fugle i fremtiden blive udskilt som arter.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Bernt Løppenthin: Danske ynglefugle i fortid og nutid, side 398-401. Odense 1967
  2. Ole Olesen og Egon Østergaard, Ynglefugletællinger 2010. Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup August 2010.
  3. John H. Boyd: Taxonomy in Flux: Laniidae: Shrikes

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]