Struves meridianbue

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
Struves meridianbue
Den nordligste station af Struves meridianbue ligger i Fuglenæs i Hammerfest, Norge.
Land Norge, Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Moldavien, Ukraine
Type Kulturarv
Kriterium ii, iii, vi
Reference 1187
Region Europa og Nordamerika
Indskrevet 2005
Kort over Struves meridianbue. De røde prikker er stederne for verdensarven

Struves meridianbue er en triangelkæde, der strækker sig fra Hammerfest i Norge i nord til Ukraines kyst ved Sortehavet i syd, gennem ti lande og med en længde på godt 2.820 km. Kæden oprettedes og blev anvendt af den danskfødte russiske astronom Friedrich Georg Wilhelm von Struve mellem 1816 og 1855 i hans projekt til at opmåle jordklodens runding for at fastslå jordklodens præcise form og størrelse.

Da den opførtes, gennemkrydsede kæden kun tre lande: Norge, Sverige og Det Russiske Kejserrige. Den bestod af 258 triangler og 265 målepunkter[1]. Kædens første punkt ligger i Tartu observatorium i Estland, hvor Struve gennemførte store dele af sin forskning. I 2005 opførtes kæden i UNESCOs Verdensarvsliste. Verdensarven består af 34 af de 265 oprindelige målepunkter i kæden, som er markerede med borehul, varder, mindeplaketter, jernkors eller obelisker.

Målepunkter, som indgår i Struves meridianbue[redigér | rediger kildetekst]

Norge[redigér | rediger kildetekst]

Sverige[redigér | rediger kildetekst]

Finland[redigér | rediger kildetekst]

Rusland[redigér | rediger kildetekst]

Estland[redigér | rediger kildetekst]

Tartu gamle observatorium.

Letland[redigér | rediger kildetekst]

Litauen[redigér | rediger kildetekst]

Hviderusland[redigér | rediger kildetekst]

Struve meridianbues punkt markeret i Tjekutsk.

Moldavien[redigér | rediger kildetekst]

Ukraine[redigér | rediger kildetekst]

alt text
Mindeplade i Felsjtin, Ukraine

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Struve Geodetic Arc - Description" (engelsk). UNESCO World Heritage Centre. Hentet 10. februar 2012.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]