Tiggeri

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skulptur af en tiggende foran hospitalet Santo Spirito i Rom. Hospitalet er Europas ældste, bygget i 727.
Bettler Sendlinger Tor Platz.JPG

Tiggeri har man som erhverv, når man skaffer sig sit udkomme ved at bede om gaver på offentlige steder eller ved at gå fra dør til dør. I den forbindelse ligestiller retssystemet det stiltiende, men sigende kropssprog med den udtrykkelige anmodning, sådan at begge regnes for at bede om en gave. I Danmark er det strafbart at tigge, hvis man har fået et polititilhold om at afholde sig fra det.

I tidligere tider forventedes den velbjærgede borger at yde almisser enten direkte eller formidlet gennem kirken, og derfor kunne det føles som en bebrejdelse, når andre var henvist til tiggeri [Kilde mangler]. Da der ikke fandtes nogen egentlig forsørgelse af de fattige, kunne de dog få tilladelse til at tigge. Ligeledes, når der indtrådte pludselige, personlige katastrofer (sygdom, ulykke, ægtefælles eller forældres død), var det også tilladt at tigge.

Se i øvrigt Straffelovens kap. 22, § 197, der handler om "betleri".