Togekspeditionssted
 |
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen station (jernbane). (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside |
|
Sammenskrivningsforslag Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen holdested (jernbane). (Diskutér forslaget). Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside |
Togekspeditionssted – jernbanefagudtryk.
Almindeligt opfattes en (jernbane)station som et sted hvor passagerer kan stige af og på tog eller gods kan ekspederes. Der findes dog også stationer, der etableret alene af hensyn til driften, f.eks. Ølsemagle Station og Snoghøj Station.
Jernbaneteknisk (i Danmark) er en station et togekspeditionssted.
Togekspeditionssteder deles i stationer og holdesteder.[1]
Stationer [redigér]
En station er et togekspeditionssted, der hele eller dele af døgnet deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. En station har centralsikring og er dækket af indkørselssignaler (I-signaler) eller venstresporindkørselssignaler (VI-signaler).
En station er togfølgestation når den deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. Den er kan være lukket (i togfri tidsrum) og den kan være ubetjent (i togtid) og deltager da ikke i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen. En ubetjent station hører til den fri bane.
Holdesteder [redigér]
Et holdested er et togekspeditionssted, som ikke deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen, og derfor hører til den fri bane. Holdesteder deles i sidespor (med og uden dækningssignal) og trinbræt. Et trinbræt er et holdested uden sikring, hvor passagerudveksling kan finde sted. Et trinbræt kan ligge helt eller delvist på en station. (De fleste ligger dog på fri bane.)
Fodnoter [redigér]
|
|||||||||||||||||||||||
