Køreplan
.JPG)
En køreplan er en oversigt over, hvornår tog, busser eller sporvogne kører ad en given strækning eller linje. I daglig tale bruges det både om oversigter for enkelte strækninger/linjer og for samlinger af sådanne oversigter for et givent område eller selskab.
Publikumskøreplaner [redigér]
I den mest grundige udformning indeholder en køreplan angivelse af samtlige ture med angivelse af alle afgange fra alle stationer eller stoppesteder undervejs. Ved strækninger og linjer med mange ture og/eller stop undervejs forenkler man dog ofte køreplanen. En typisk måde er faste minuttal i hele eller dele af driftstiden, hvor der køres på bestemte minuttal hver time, f.eks. 02, 22 og 42. Her kan man så nøjes med at angive disse i stedet for at gentage dem time for time. Køres der ofte kan der dog i stedet angives omtrentlige intervaller, f.eks. 7-8 min. En anden forenkling er kun at angive udvalgte stop undervejs, i det der dog så typisk suppleres med en særskilt liste over samtlige stop undervejs. Denne kan så suppleres af uddybende oplysninger så som omtrentlige køretider eller taktszoner.
Trykte køreplaner kan laves som foldere eller små hæfter for en enkelt linje eller strækning eller for flere i et område. De er typisk tilgængelige i busser, sporvogne, stationer og hos trafikselskabernes egne salgs- og informationssteder. Samlede køreplaner for et område eller trafikselskab laves typisk som paperbacks, der også kan indeholde takster og rejsebestemmelser, og sælges normalt kun på større stationer og informationssteder. Efterhånden viger de trykte køreplaner dog flere steder tilbage for elektronisk information så som trafikselskabernes hjemmesider, ligesom der nogle steder findes søgemaskiner som f.eks. Rejseplanen, der kan søge på rejser på tværs af linjer og transportmidler. På de enkelte stationer og stoppesteder opsættes gerne oversigter over hvornår og hvortil, der køres fra det givne sted, mens uddybende oplysninger om stop undervejs og køretider varierer fra selskab til selskab. Efterhånden tilbyder flere selskaber også mulighed for aktuel information om afgange pr. sms.
Afhængig af de lokale forhold kan køreplanerne suppleres med en række forskellige oplysninger. Det kan være basale oplysninger om, at der ikke køres visse dage eller tilslutning til andre strækninger og linjer. Men det kan også være mere specifikke så som krav om pladsbillet, tog med servering, gennemgående forbindelser, togforbindelser med navne eller afgange, der ikke følger det vanlige standsningsmønster eller kun kører en del af vejen. Dette er ikke mindst relevant ved driftens hhv. myldretidens start og slut, hvor materiellet skal fra og til depot, remise eller garage, som ikke nødvendigvis ligger i nærheden af en endestation. I andre tilfælde kan der være tale om, at sidste tog på en strækning standser ved alle stationer, så alle kan komme hjem, eller modsat at sidste bus kun kører så langt, som der er passagerer at afsætte.
I alle tilfælde gælder at omfanget af kørslen i løbet af driftstiden varierer efter en række faktorer. De mest grundlæggende er tidspunktet på døgnet og ugedage, hvor der typisk køres ofte i myldretiden men noget mere beskedent og nogle steder slet ikke om aftenen og i weekenderne. Årstiderne kan også spille ind, så der ikke behøves så ofte om sommeren i byer, hvor mange cykler, mens der modsat kan være behov for ekstra kørsel til forlystelsesparker. Også skoler og andre uddannelsesinstitutioner kan påvirke, hvor en del afgange og deciderede skolebusser simpelthen kun kører på skoledage. Særlige forhold gælder om natten, hvor de fleste strækninger og linjer holder stille, men hvor der nogle steder opereres med særlige natlinjer.
Varigheden for en given køreplan varierer også. Typiske eksempler er dog køreplaner, der gælder for et helt eller halvt år ad gangen, eller hvor der skelnes mellem sommer- og vinterkøreplan, i det sommer og vinter dog kan være temmelig vide begreber. For nogle linjer kan det også være aktuelt med særlige køreplaner for ferier, mens skolebusser og en del myldretidslinjer modsat slet ikke kører i ferier. Men mens gyldigheden i alle disse tilfælde er fastsat på forhånd, så findes der også modsat tilfælde, hvor en given køreplan simpelthen gælder indtil videre. Nogle gange forventer man, at der vil komme en ny på et omtrentligt tidspunkt, men i andre tilfælde kan det vare lige til behovet eller andre forhold ændrer sig, uanset om det er få måneder eller flere år. Den form for fleksibilitet kan dog være noget upraktisk for passagererne, i det et selskab på den måde kan have en række mindre køreplansskift i løbet af et år.
Interne planer [redigér]
Udover de ovenfor beskrevne publikumskøreplaner opererer selskaberne også med forskellige interne køreplaner og oversigter til forskellige behov. Jernbaneselskaber har således tjenestekøreplaner, der også omfatter tog, der ikke fremgår af publikumskøreplanerne så som godstog og materieltog. Her kan også angives forhold som krydsninger, den togvægt køreplanen er beregnet ud fra og andet af intern interesse. En grafisk køreplan kan vise trafikken på en given bane. hvor de enkelte tog er indtegnet som skrå streger. Andre planer bruges til at vise hvilket materiel. der skal køre hvad, enkelte busser og sporvogne udstyres med vognplaner med en simpel køreplan for dagens kørsler. og kørende personale har planer for hvor og hvornår de skal køre.
Se også [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Køreplan
|
|||||||||||||||||||||||
