Lyntog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
MA 460 - København (ca. 1980)
Motorvogn litra MO der benyttedes til lyntog i 1950'erne og 1960'erne.

Lyntog, siden 1997 kaldet InterCityLyn, er en betegnelse anvendt af DSB for en hurtig togforbindelse i landsdelstrafikken med få stop undervejs og er et hurtigere supplement til InterCitytogene, der standser i alle større byer. De første lyntog indførtes i 1935 i forbindelse med, at Lillebæltsbroen åbnede og reducerede rejsetiden mellem Sjælland og Jylland markant.

I dag kører der lyntog som udgangspunkt en gang i timen mellem Københavns Lufthavn og Frederikshavn via København H, Odense, Aarhus og Aalborg. En række andre jyske byer betjenes også af lyntog. Prisen for en lyntogsbillet følger priserne for Intercity-togene.

Lyntog køres i dag af IC3, IR4 og IC4, og den maksimalt tilladte hastighed har siden 1998 været 180 km/t, hvilket forventes øget til 200 km/t i 2018.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

I 1931 varede en togrejse fra København til fx Aarhus mindst 8 timer og 20 minutter og indebar skift fra tog til færge i Korsør, skift fra færge til tog i Nyborg, til færge igen i Strib, og endelig fra færge til tog igen i Fredericia. Landsdelsforbindelserne med tog var primært koncentreret på to togforbindelser i døgnet: En dag- og en natforbindelse bestående af 2-3 eksprestog, der inden for få timer afgik efter hinanden. Næsten hele dagens udrejsetrafik fra hovedstaden til Fyn og Jylland koncentreredes omkring kl. 8 og 9 om morgenen og kl. 20 og 23.30 om aftenen.[1] Kapaciteten på færgeoverfarten over Lillebælt tillod ikke overførsel af personvogne, idet kun gods- og postvogne blev ført over med færgerne. Passagererne måtte selv gå til og fra borde - også ifm. nattogene mellem kl. 2 og 4 om morgenen.[2]

I løbet af 1930'erne blev Danmark kendetegnet ved åbningen af en række broforbindelser, hvoraf åbningen af Lillebæltsbroen og den nye Fredericia Banegård i 1935 nok havde den største betydning på landsplan. Med Lillebæltsbroen var det muligt at reducere rejsetiden mellem hovedstaden og de store provinsbyer med op til 40 %.[3]

Lyntog gennem tiderne[redigér | redigér wikikode]

Lyntog Billede Litra Indsat i drift Tophastighed (drift) Tophastighed (test) Producent Antal togsæt Udrangeret
MS Lyntog in Randers Spring 1935.png MS-AA-MS maj 1935 120 km/t 162 km/t Frichs
(Aarhus) Danmark
4 trevognssæt [Nb 1] 1970-1973
MB Model of litra MB 02.JPG MB-AB-FJ-MB 1937 120 km/t - Frichs
(Aarhus) Danmark
4 firevognssæt 1967-1973
MA
(fra 1984 Sølvpilen)
DSB-MA460.jpg MA-AM-BR-BS + BS-BM-AM-MA[Nb 2] 1963 120 km/t/
140 km/t
160 (angivet maks. hastighed) MAN/LHB (Nürnberg) Tyskland 11 MA, 10 AM, 6 BR, 6 BM og 10 BS 1990. Foræret til Polen i 1991 (ophugget 1994)
Prototypelyntoget/
IC5
Model of prototypelyntog.JPG BFS-AFM-CFM-BFM-BFS 1982 140 km/t 160 km/t (angivet maks. hastighed) Scandia (Randers) Danmark 2 femvognstogstammer (lokomotivfremført) Bådtog Kbh-Kalundborg siden 1991. Solgt til Iran i 1995
IC3 DSB train Denmark Aalborg 2003 ubt.jpeg MFA-FF-MFB 1990 140 km/t/
180 km/t
204,6 km/t[4] Scandia (Randers) Danmark 96 togsæt I drift
IR4 DSB IR4 - 2019.JPG ER-FR-FR-ER 1995 140 km/t/
180 km/t
208 km/t Scandia (Randers) Danmark 44 togsæt I drift
IC4 Ic4 kh 2008 07 08.JPG MG-FG-FH-MG 2007[Nb 3] 180 km/t/
200 km/t[Nb 4]
AnsaldoBreda (Italien) Italien 82 togsæt I drift

Derudover er en del lyntog helt eller delvist blevet kørt af traditionelle lokomotivtrukne tog (populært kaldet sorte lyntog.) eller MO-motortog, begge med varierende oprangeringer.

Litra MS og MB (1935-1973)[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Litra MS.
Interiør på 2. klasse i litra MS.

Danmarks første lyntog var DSB's dieseldrevne trevogns motortogsæt litra MS bygget til formålet og sat i drift mellem København, Aarhus og Aalborg i maj 1935 i forbindelse med åbningen af Lillebæltsbroen. I modsætning til andre persontog på den tid kørte lyntogene om bord på storebæltsfærgerne. Med ét slag blev rejsetiden København-Aalborg nedsat fra 10 ½ til 6 ½ timer. Kort tid efter indsættelsen satte et trevognstogsæt dansk hastighedsrekord mellem Vigerslev og Roskilde med 162 km/t.

Der var i første omgang anskaffet fire litra MS, der i 1937 blev suppleret af yderligere fire firevognstogsæt, litra MB. En af de fire litra MS brændte dog året efter og blev efterfølgende genopbygget som litra MB. Det nåede imidlertid ikke at komme i drift, før den tyske besættelse i 1940 betød, at alle lyntog måtte indstilles og togsættene henstilles på deres hjemsted, maskindepotet Helgoland i København. Først efter befrielsen i 1945 kunne de atter komme i drift. I de følgende år var der tanker om at anskaffe flere lyntog i tilslutning til Englandsfærgerne fra Esbjerg, men det blev ikke til noget. Til gengæld supplerede man med tog trukket af dieseldrevne motorvogne af typen litra MO, der var udviklet samtidig med lyntogene. Til brug for lyntoget Englænderen i tilslutning til Englandsfærgerne indsattes desuden bla.a. tovognstogsæt litra MK-FK og de særlige dobbeltvogne litra AD-AY.

Litra MA (1963-1990)[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Litra MA.
MA-lyntog med styrevogn litra BS i front.

Omkring 1960 var det dog klart, at der var behov for en afløser til de aldrende lyntog. Man kiggede sydpå, hvor flere lande i 1950'erne havde etableret netværket Trans Europ Express med hurtige komfortable tog. Valget faldt på de tyske VT 11.5, der dog måtte modificeres til de danske forhold. De tyske togsæt var traditionelt oprangeret med to motorvogne og fem mellemvogne, men det var for langt til Storebæltsfærgerne. Løsningen blev styrevogne i midten, sådan at et ottevognssæt, litra MA, kunne deles i to firevognssæt. Det betød også, at man kunne dele togene ved yderstrækningerne, f.eks. i Langå hvor et halvsæt kørte mod Frederikshavn og et andet mod Struer. I første omgang anskaffedes materiel til fem halvsæt i 1963, mens man fik til yderligere fem i 1966. De nye tog var i øvrigt mere fleksible end de gamle, idet et halvsæt kunne have en vogn mere eller færre alt efter behov, selvom oprangeringen med motorvogn, to mellemvogne og styrevogn i øvrigt var standard.

De nye tog betød, at de gamle lyntog fra 1930'erne kunne frigives til andre opgaver. Der blev etableret nye lyntogsløb, hvor der dog efterhånden blev indsat lokomotivtrukne tog i stedet. Litra MS og MB kunne derefter i en periode ses i lokaltog, mens deres sidste opgave indtil udrangeringen i 1973 blev som internationale tog til Berlin. Et enkelt sæt af litra MS blev efterfølgende bevaret af Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Imens voksede antallet af lokomotivtrukne lyntog til gengæld støt, indtil det nye InterCity-koncept introduceredes ved overgangen til sommerkøreplanen i 1974. De lokomotivtrukne lyntog og eksprestogene blev erstattet af lokomotivtrukne InterCitytog i timedrift med overførsel af vogne på Storebæltsfærgerne. Tilbage som lyntog blev fire løb kørt af litra MA.

IC5 (1982-1992)[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: IC5.

I midten af 1970'erne arbejdedes der atter med nye lyntog, nu i form af femvognsstammer kaldet IC5, også benævnt "prototypelyntoget" eller "APO-lynet", bestående af to styrevogne og tre mellemvogne. I modsætning til forgængerne var der ikke tale om selvkørende togsæt men tog, der skulle trækkes eller skubbes af lokomotiver. Tanken var, at man i takt med at jernbanenettet i de kommende årtier gradvist blev elektrificeret kunne bruge enten el- eller diesellokomotiver. To prototyper leveredes i 1981 og var i 1982-1983 indsat i et særskilt løb mellem København og Aarhus. Trods al tænkelig komfort blev de dog ikke den ønskede succes, bl.a. var de alt for tunge, og desuden besluttedes det i fremtidens togtrafik at satse på selvkørende togsæt. I stedet blev de derefter i nogle år brugt som InterCitytog og fra 1991 som bådtog til Kalundborg, inden de i 1995 blev udrangeret og solgt til Iran.

Litra MA kom til at trække læsset nogle år endnu - fra 1984 relanceret som det moderniserede "Sølvpilen".

IC3 (1990-)[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: IC3.
To IC3 ombord på Storebæltsfærge.

Et nyt koncept var imidlertid på tegnebrættet i form af de dieseldrevne trevognstogsæt, IC3, der efter nogle års forsinkelse afløste litra MA i 1990. Det nye togsæt havde arvet konceptet med at kunne deles og samles undervejs. Men hvor litra MA kun kunne deles i to, er IC3 indrettet til at kunne kobles i begge ender, så op til fem togsæt kan kobles sammen. Så mange var dog ikke nødvendigt de første år, for indtil indvielsen af Storebæltsforbindelsen i 1997 satte færgerne stadig deres begrænsninger. For litra MA var tiden derimod ved at være fordi. Et enkelt halvsæt blev bevaret af Jernbanemuseet, mens resten blev foræret som folkegave til en privatbane i Polen. Her opnåede de dog kun få måneder i drift, før de blev ophugget i 1994.

I takt med at stadig flere af de oprindelig 85 IC3 blev leveret, afløste de også de lokomotivtrukne InterCitytog. Ved overgangen til sommerkøreplanen i 1991 overtog de fuldstændig InterCity-trafikken, og samtidig forsvandt lyntogene helt. Allerede ved vinterkøreplanen 1993 opstod konceptet dog igen, nu som "InterCity Ekspres". Ved vinterkøreplanen i 1994 blev navnet ændret til det gammelkendte lyntog, for så igen at blive ændret til det blivende InterCityLyn ved overgangen til sommerkøreplanen i 1997.

IR4 (1995-)[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: IR4.

På materielsiden betød etableringen af Storebæltsforbindelsen, at de elektriske firevognstogsæt IR4 nu også kunne bruges i trafikken med InterCityLyn. Togsættet er en videreudvikling af IC3 og kan sammenkobles med dette, hvilket benyttes til at skaffe ekstra kapacitet mellem København og Fredericia. Begge har en tophastighed på 180 km/t, hvilket har været udnyttet siden 1998. Parallelt med kørslen som InterCity og InterCityLyn benyttes de to typer togsæt i øvrigt også som regionaltog, ligesom IC3 kører som EuroCity til Hamburg.

IC4 (2007-)[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: IC4.

Sidste skud på stammen er det dieseldrevne firevognstogsæt IC4, der er tænkt som 00'ernes nye lyntog og afløser for IC3 i fjerntrafikken. Det nye tog har dog været præget af talrige udfordringer og leveringsvanskeligheder, og selv om de første tog kom i drift i 2007 er det endnu kun få af de 82 togsæt, der i 2013 er i drift som lyntog. Grundet den pressede materielsituation har DSB i perioder været nødsaget til at indsætte lyntog bestående af diesellokomotivet litra ME og dobbeltdækkervogne.

IC3 udgør derfor fortsat grundstammen i InterCityLyn-trafikken. I 2013-køreplanen køres der hver time mellem København og Aalborg, idet en del tog fortsætter til Frederikshavn. Desuden køres der hver anden time via Herning til Struer og en-to gange dagligt videre til Thisted.

Navne på lyntog[redigér | redigér wikikode]

Fra indførelsen i 1935 og frem til 1991 var lyntogene navngivet efter det geografiske område de – alle med udgangspunkt i København – kørte til. Med undtagelse af Storebælt/Lillebælt og Morgenlynet havde togene samme navn i begge retninger. I perioden 1965-1974 kørtes visse tog af to forskellige togsæt eller togstammer, f.eks. Gudenåen, der så at sige krydsede sig selv i Silkeborg.

Bemærk at 2. verdenskrig betød indstilling af al lyntogsdrift. Englænderen var indstillet 1939-1946 mens Kronjyden, Midtjyden, Nordjyden, Vesterhavet og Østjyden var indstillet 1940-1945.

Navn År Strækning ved nedlæggelse Bemærkninger
Aros 1963-1974 København – Aalborg
Englænderen 1937-1961 København – Esbjerg Havn Fortsatte som eksprestog frem til 1991.
Fynboen 1968-1974 København – Århus Modsat kun fra Fredericia.
Gudenåen 1965-1974 København – Skanderborg – Herning
Hosekræmmeren 1963-1967 Thisted - Herning - København Ekstrakørsel omkring højtiderne.
Kongeåen 1966-1991 København – Kolding – Sønderborg /- Esbjerg – Struer
Kronjyden 1935-1949 København – Frederikshavn Erstattet af Vendsyssel
Lillebælt 1963-1974 København – Frederikshavn Modsat Storebælt
Limfjorden 1949-1991 Helsingør – København – Vejle – Thisted /- Langå – Frederikshavn /- Struer Herning-Thisted-gren kun 1990-1991
Midtjyden 1937-1949 København – Langå – Struer – Holstebro Erstattet af Nordvestjyden
Morgenlynet 1990-1991 Struer -/ Århus – Vejle – København Kun mod København
Nordjyden 1937-1991 København – Vejle – Struer /- Langå – Frederikshavn /- Struer Herning-Struer-gren kun 1990-1991
Nordvestjyden 1949-1963 København – Langå – Struer Erstattet af Nordjyden
"Prototypelyntog" 1982-1983 København - Århus Lyntog uden navn kørt af prototypelyntog.
Sjællænderen 1970-1974 København – Esbjerg Modsat også fra Århus.
Slesvigeren 1970-1974 København – Flensburg
Storebælt 1963-1974 Frederikshavn – København Modsat Lillebælt
Sydvestjyden 1966-1991 København – Kolding – Sønderborg /- Esbjerg – Struer
Sønderjyden 1948-1966 København – Tinglev – Sønderborg /- Tønder Erstattet af Sydvestjyden.
Uldjyden 1949-1974 København – Herning – Thisted
Vendsyssel 1949-1974 København – Frederikshavn
Vesterhavet (I) 1937-1966 København – Esbjerg – Struer Erstattet af Sydvestjyden.
Vesterhavet (II) 1968-1974 København – Esbjerg
Vestjyden 1935-1937 København – Esbjerg Erstattet af Vesterhavet.
Østjyden (I) 1935-1949 København - Langå - Struer Erstattet af Limfjorden.
Østjyden (II) 1963-1974 København – Aalborg

Se også[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Et af de fire trevognssæt litra MS ombyggedes efter brand i 1938 til firevognssæt litra MB.
  2. BR ombyggedes 1975-1977 til BMK (kioskvogn)
  3. IC4 indsattes i regionaltogstrafikken i Nord- og Østjylland fra den 25. juni 2007 og som lyntog mellem Aalborg og Københavns Lufthavn fra den 7. august 2008.
  4. IC4's maksimale hastighed forventes udnyttet fra 2018, når den nye jernbane mellem København og Ringsted over Køge er færdig, og strækningen fra Ringsted til Odense er opgraderet til 200 km/t.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Poulsen (2010), p. 4
  2. Poulsen (2010), p. 6
  3. Poulsen (2010), p. 3
  4. Lyntog og togsæt - IC3 | Jernbanen.dk Hentet den 19. februar 2013

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lyntog – Trafikrevolutionen i 1935 af John Poulsen. Forlaget Banebøger, 1985. ISBN 87-88632 05-9
  • Fra Lyntog til InterCity af John Poulsen. Forlaget bane bøger, 2010. ISBN 978-87-91434-26-6
  • Køreplaner fra DSB.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]