Viktoria af Hessen-Darmstadt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Viktoria af Hessen)
Gå til: navigation, søg
Viktoria af Hessen-Darmstadt
Markise af Milford Haven
Ægtefælle Louis af Battenberg
Børn Alice af Grækenland og Danmark
Louise af Sverige
George Mountbatten, Markis af Milford Haven
Louis Mountbatten, Jarl af Burma
Far Ludwig 4. af Hessen
Mor Alice Maud af Storbritannien
Født 5. april 1863
Windsor
Død 24. september 1950 (87 år)
London

Prinsesse Viktoria af Hessen (5. april 186324. september 1950) var første barn af Ludwig 4. af Hessen og Alice Maud af Storbritannien. Hun var dermed barnebarn af dronning Victoria af Storbritannien og tipoldebarn af både Frederik Vilhelm 2. af Preussen og George 3. af Storbritannien. Gennem hendes ægteskab blev hun først Prinsesse af Battenberg og siden Markise af Milford Haven.

Hun var desuden storesøster til den sidste kejserinde af Rusland, Alexandra og hun er mormor til Philip af Storbritannien.

Biografi [redigér]

Hendes mor døde da hendes søskende stadig var små og hun selv var 15 år. Hun påtog sig derfor rollen med at sørge for den rette opdragelse af dem.

Hun blev gift den 30. april 1884 med Louis af Battenberg, der i forvejen var beslægtet med hendes familie. Parret fik fire børn:

  1. Alice af Battenberg (1885-1969) gift 1903 med Andreas af Grækenland og fik 5 børn.
  2. Louise af Battenberg (1889-1965) gift 1923 med Gustav 6. Adolf af Sverige.
  3. George af Battenberg (1892-1938) gift 1916 med Grevinde Nadejda Michailovna de Torby og fik 2 børn.
  4. Louis af Battenberg (1900-1979) gift 1922 med Edwina Cynthia Annette Ashley og fik 2 børn.

Parret levede mange forskellige steder pga. mandens arbejde ved Royal Navy, primært i Storbritannien. I 1887 fik hun tyfus men blev hurtigt helbredt, så hun kunne deltage i hendes mormors, Victoria af Storbritannien, 50 års regeringsjubilæum.

1. verdenskrig [redigér]

Ved udbruddet af krigen i 1914 opholdte Viktoria sig med datteren, Louise, i Jekaterinburg. Med tog rejste de til Skt. Petersborg, sejlede til Stockholm og videre til Bergen hvor de kom med "det sidste skib hjem" til Storbritannien.

I 1917 valgte kong George 5. af Storbritannien at ændre slægtsnavnet til Windsor og frasige sig alle tyske titler. Viktorias mand fulgte eksemplet og skiftede navn til Mountbatten. Tre dage efter det blev parret tildelt titel som markis af Milford Haven.

I 1918 hørte Viktoria om de frygtelige nyheder fra Rusland, at hendes to søstre, Kejserinde Alexandra og Storfyrstinde Elisabeth, var blevet henrettet sammen med deres familier. Senere på året måtte hendes bror, Ernst Louis af Hessen, abdicere som storhertug.

De sidste år [redigér]

I 1921 blev Viktoria enke og i 1930 blev hendes datter, Alice, diagnosticeret som skizofren. Herefter tog Viktoria sig meget af dennes søn, Philip. Alice's datter, Cecilie af Grækenland, døde ved et flystyrt ved Oostende i 1937 sammen med hendes mand, Georg Donatus af Hessen, der også var Viktoria's nevø.

Viktoria's søn, George døde i 1938 af knoglekræft.

Under 2. verdenskrig blev Viktoria's hjem, Kensington Palace, bombarderet og hun havde ingen kontakt med datteren, Alice, i 4 år da hun opholdte sig i det besatte Grækenland.

Selv døde hun af bronkitis i 1950, ca. en måned før hendes datter, Louise blev dronning af Sverige.