Andreas af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Andreas af Grækenland
Prins af Grækenland og Danmark
Ægtefælle Alice af Battenberg
Børn Margarita af Hohenlohe-Langenburg
Theodora, markgrevinde af Baden
Cecilie, Arvestorhertuginde af Hessen
Sophie af Hannover
Philip af Storbritannien
Far Georg 1. af Grækenland
Mor Olga Konstantinovna af Rusland
Født 2. februar 1882
Athen
Død 3. december 1944 (62 år)
Monte Carlo
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1902

Prins Andreas af Grækenland og Danmark (2. februar 1882 i Athen3. december 1944 i Monte Carlo) af Huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg var 7. barn og 4. søn af Georg 1. af Grækenland (tidl. Prins Vilhelm af Danmark) og storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland, der var dronning af Grækenland. På grund af sin fars tidligere titel, bærer han også titel som prins af Danmark.

Livshistorie[redigér | redigér wikikode]

De første år[redigér | redigér wikikode]

Prins Andreas blev født i Athen i 1882 og lærte engelsk af sine opdragere, men nægtede at tale andet end græsk til sine forældre. Desuden lærte han at tale tysk, dansk, russisk og fransk. Han fik en militæruddannelse og blev officer i den græske hær i 1901.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

I 1902 mødte han Alice af Battenberg ved kroningen af Edvard 7. af Storbritannien i London. De faldt for hinanden og allerede året efter blev de gift ved et civilt bryllup i Darmstadt den 6. oktober 1903. Næste dag blev to religiøse vielser udført. Først en luthersk og derefter et græsk-ortodokst. De fik fem børn, der alle fik efterkommere, heriblandt den senere Philip af Storbritannien, der er prinsgemal til den engelske dronning Elizabeth 2. af Storbritannien.

  1. Margarita af Grækenland (18. april 1905 – 24. april 1981) – gift 1931 med Gottfried af Hohenlohe-Langenburg.
  2. Theodora af Grækenland (30. maj 1906 – 16. oktober 1969) – gift 1931 med Berthold, markgreve af Baden.
  3. Cecilie af Grækenland (22. juni 1911 – 16. november 1937) – gift 1931 med Georg Donatus af Hessen.
  4. Sophie af Grækenland (26. juni 1914 – 24. november 2001) – gift 1930 med Christoph af Hessen og igen 1946 med Georg Wilhelm af Hannover.
  5. Philip af Grækenland (10 juni 1921) – gift 1947 med Elizabeth 2. af Storbritannien.

Militære karriere[redigér | redigér wikikode]

Andreas blev officer i den græske hær i 1901, men blev i 1909 smidt ud efter den kongelige families indblanden i et statskup. Tre år senere vendte han dog tilbage og deltog i Balkankrigene i 19121913 på græsk side. Her fik han blandt andet kommandoen over et felthospital. Under 1. Verdenskrig besøgte han flere gange familie i Storbritannien trods beskyldninger for at være tysk spion, og i 1917 måtte han gå i eksil sammen med sin bror, Konstantin 1. af Grækenland, og resten af den græske kongefamilie. Han tog ophold i Schweiz. Broderen blev imidlertid genindsat som konge i 1920, og Andreas kom atter i hæren, denne gang som generalmajor. Han deltog i den græsk-tyrkiske krig til 1922. På grund af udfaldet blev Andreas anholdt og stillet for en krigsret. Her blev han dømt for ikke at adlyde en ordre og handle ud fra egne meninger.

Eksil i Frankrig[redigér | redigér wikikode]

Andreas flygtede fra Grækenland om bord på et britisk krydstogtskib og hans rige svigerinde, Marie af Grækenland, købte et hjem til ham og familien i Saint-Cloud ved Paris. I 1930 fik hans hustru nervesammenbrud og blev sendt til Schweiz. Hans døtre blev i disse år gift med tyske fyrster og sønnen sendt på skoleophold i Storbritannien. Dermed var Andreas alene tilbage og tilbragte de sidste år i det sydlige Frankrig. Først i 1937 mødte han atter sin hustru ved begravelsen af datteren Cecilie af Grækenland i Darmstadt. Ved begyndelsen af 2. Verdenskrig opholdt han sig i Vichy-frankrig, mens sønnen var i den britiske hær, så de kunne ikke have nogen kontakt. To af hans svigersønner, Berthold, markgreve af Baden og Christoph af Hessen, var medlemmer af nazistpartiet og tyske soldater. Andreas døde af dårligt hjerte og åreforkalkning på et hotel i Monte Carlo. Han blev først begravet i Nice, men i 1946 flyttet til familiegravpladsen ved Tatoi Palads nær Athen.