Andreas af Grækenland

Andreas af Grækenland
Prins af Grækenland og Danmark
Ægtefælle	Alice af Battenberg
Børn	Margarita af Hohenlohe-Langenburg Theodora, markgrevinde af Baden Cecilie, Arvestorhertuginde af Hessen Sophie af Hannover Philip af Storbritannien
Far	Georg 1. af Grækenland
Mor	Olga Konstantinovna af Rusland
Født	2. februar 1882 Athen
Død	3. december 1944 (62 år) Monte Carlo

Ridder af Elefantordenen 1902

Prins Andreas af Grækenland og Danmark (2. februar 1882 i Athen - 3. december 1944 i Monte Carlo) af Huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, var 7. barn og 4. søn af Georg 1. af Grækenland (tidl. Prins Vilhelm af Danmark) og storfyrstinde Olga Konstantinovna af Rusland, der var dronning af Grækenland. På grund af sin fars tidligere titel, bærer han også titel som prins af Danmark.

Livshistorie

De første år

Prins Andreas blev født i Athen i 1882 og lærte engelsk af sine opdragere, men nægtede at tale andet end græsk til sine forældre. Desuden lærte han at tale tysk, dansk, russisk og fransk. Han fik en militæruddannelse og blev officer i den græske hær i 1901.

Ægteskab og børn

I 1902 mødte han Alice af Battenberg ved kroningen af Edvard 7. af Storbritannien i London. De faldt for hinanden og allerede året efter blev de gift ved et civilt bryllup i Darmstadt den 6. oktober 1903. Den følgende dag blev to religiøse vielser udført. Først en luthersk og derefter et græsk ortodokst. De fik 5 børn, alle med efterkommere, heriblandt den senere Philip af Storbritannien, der er prinsgemal til den engelske dronning Elizabeth 2. af Storbritannien.

1. Margarita af Grækenland (18. april 1905 - 24. april 1981) - gift 1931 med Gottfried af Hohenlohe-Langenburg.
2. Theodora af Grækenland (30. maj 1906 - 16. oktober 1969) - gift 1931 med Berthold, markgreve af Baden.
3. Cecilie af Grækenland (22. juni 1911 - 16. november 1937) - gift 1931 med Georg Donatus af Hessen.
4. Sophie af Grækenland (26. juni 1914 - 24. november 2001) - gift 1930 med Christoph af Hessen og igen 1946 med Georg Wilhelm af Hannover.
5. Philip af Grækenland (10 juni 1921) - gift 1947 med Elizabeth 2. af Storbritannien.

Militære karriere

Andreas blev officer i den græske hær i 1901, men blev i 1909 smidt ud efter den kongelige families indblanden ved et statskup. 3 år senere vendte han dog tilbage og deltog i Balkan-krigene i 1912 - 1913 på græsk side. Her fik han blandt anden kommandoen over et felthospital. Under 1. Verdenskrig besøgte han flere gange familie i Storbritannien, trods beskyldninger for at være tysk spion og i 1917 måtte han gå i eksil sammen med hans bror, Konstantin 1. af Grækenland og resten af den græske kongefamilie og tog ophold i Schweiz. Broderen blev imidlertid genindsat som konge i 1920 og Andreas kom atter i hæren, denne gang som generalmajor. Han deltog dermed også i den græsk-tyrkiske krig frem til 1922. På grund af udfaldet af denne krig, blev Andreas anholdt og sat for en krigsret. Her blev han dømt for ikke at følge en ordre samt at handle ud fra egne meninger.

Eksil i Frankrig

Andreas flygtede fra Grækenland om bord på et britisk krydstogtskib og hans rige svigerinde, Marie af Grækenland købte et hjem til ham og familien i Saint-Cloud nær Paris. I 1930 led hans hustru af et nervøst sammenbrud og sendt til Schweiz. Hans døtre blev i disse år gift med tyske fyrster og sønnen sendt på skoleophold i Storbritannien. Dermed var Andreas alene tilbage og tilbragte de sidste år i det sydlige Frankrig. Først i 1937 mødte han atter sin hustru ved begravelsen af datteren Cecilie af Grækenland i Darmstadt. Ved begyndelsen af 2. Verdenskrig opholdte han sig i Vichy-frankrig, mens sønnen var i den britiske hær. De kunne dermed ikke have nogen form for kontakt i den periode. To af hans svigersønner, Berthold, markgreve af Baden og Christoph af Hessen var desuden medlemmer af nazistpartiet og tyske soldater. Andreas døde med dårligt hjerte og åreforkalkning på et hotel i Monte Carlo. Han blev først begravet i Nice, men i 1946 flyttet til familiegravpladsen ved Tatoi Palads nær Athen.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Andreas af Grækenland