H.N. Andersen
| H.N. Andersen | |
|---|---|
1919 | |
| Personlig information | |
| Født | 10. september 1852 Nakskov, Danmark |
| Død | 30. december 1937 (85 år) Charlottenlund, Danmark |
| Gravsted | Vestre Kirkegård |
| Børn | Kay Andersen, Sigurd Andersen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Skibstømrer, forretningsperson, skibsreder |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fortjenstmedaljen i guld med krone (1922), Storkors af Dannebrogordenen (1912), kammerherre, Dannebrogordenens Hæderstegn (1902), Ridder af Elefantordenen (1919) |
| Information med symbolet | |
| Ridder af Elefantordenen 1919 |

Foto: Johannes Hauerslev
H.E. Hans Niels Andersen, kendt som H.N. Andersen (født 10. september 1852 i Nakskov, død 30. december 1937 i Charlottenlund) var en dansk erhvervsmand og skibsreder (oprindelig uddannet skibstømrer), der stiftede Det Østasiatiske Kompagni (ØK) og via dette selskab en lang række andre virksomheder. Han betragtes som sin generations største danske forretningsmand.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Barndom
[redigér | rediger kildetekst]Hans Niels Andersen blev født i 1852 i Nakskov. Hans far var den tidligere sømand Ivar Andersen, der på grund af dårligt helbred havde måttet gå i land og blive daglejer. Ivar havde to år tidligere giftet sig med enken Elisabeth (født Hansdatter), der havde to sønner, Johan Christian og Carl Theodor, fra sit første ægteskab. Efter Elisabeths første mands død havde enken haft svært ved at klare sig økonomisk og måtte modtage fattighjælp. Kommunen havde stillet en af de små lejligheder i den tidligere Nakskov Latinskoles gamle bygning overfor Sankt Nikolai Kirke til rådighed for hende og hendes to sønner. Her flyttede også Ivar ind, og her i lejligheden blev Ivars og Elisabeths eneste søn født. Han blev døbt Hans Niels Andersen i Nikolai Kirke, men blev derhjemme blot kaldt Niels, hvilket hele hans liv blev hans kaldenavn indenfor familiens kreds.[1][2]
Niels gik i skole i Nakskovs friskole, dvs. skolen for fattige børn, hvor undervisningen som den eneste skole i Nakskov var gratis. Familien blev ramt af flere tragedier, mens han var barn: Hans ældste halvbror Johan, der som mange andre nakskovitter var stået til søs, døde af gul feber på langfart i Rio de Janeiro. Økonomisk gik det ellers godt for Ivar, der blev formand på Riddersborg og Trockmanns værft, byens store træskibsværft. Niels' anden halvbror Carl blev skibskonstruktørlærling sammesteds. Familien tjente efterhånden nok til at flytte fra lejligheden i den gamle latinskole til et lille hus tæt ved værftet; men da Niels var 13 år og gik i skolens ældste klasse, døde hans far. Moren, der nu var blevet enke for anden gang, måtte igen modtage fattighjælp for at kunne overleve.[1]
Skibstømrer og sømand
[redigér | rediger kildetekst]Niels afsluttede sine syv års skolegang i april 1866 med middelkarakterer og ville gerne stå til søs og få hyre på et langfartsskib for at opleve den store verden. Hans mor var dog imod ideen, og Niels' ældre halvbror Carl, som efter farens død spillede en vigtig rolle for Niels som en slags rollemodel og reservefar, overtalte ham til først at tage en uddannelse og skaffede ham en læreplads som skibstømrer på træskibsværftet. Da Niels var færdiguddannet, fik han imidlertid hyre som skibstømrer på briggen Mars og begyndte dermed et arbejdsliv som sømand og skibstømrer med hyre på forskellige skibe. I november 1874 fik han hyre på barken Nicoline, hvor han var på togt indtil september 1876. Undervejs kom han for første gang til østen, da skibet sejlede til Nikolajevsk og Vladivostok.[1]
Fra skibsbygger til erhvervsmand
[redigér | rediger kildetekst]I 1876 besøgte H.N. Andersen Bangkok, hovedstaden i Siam (nu: Thailand). I 1884 fik han stilling som kaptajn på det siamesiske skib Thom Kramon, der sejlede teaktræ til Europa. Erfaringen fra handelslivet fik H.N. Andersen til at bosætte sig i Bangkok og stifte handelsfirmaet Andersen & Co.
Stiftelsen af ØK
[redigér | rediger kildetekst]Fra Siam forsøgte H.N. Andersen at gøre handelsforbindelsen imellem Danmark og det sydøstlige Asien til en lukrativ forretning, men mødte modstand fra datidens største danske erhvervsmand, bankdirektør i Privatbanken (nu: Nordea) C.F. Tietgen. I 1897 fik H.N. Andersen imidlertid overbevist Isak Glückstadt, direktør i Landmandsbanken (nu: Danske Bank), om sin forretningsplan, og 19. marts 1897 blev det børsnoterede Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni (ØK) stiftet med en selskabskapital på DKK 2.000.000. Selskabets formål var i henhold til sin vedtægt at bedrive international handel, industri og transport gennem bl.a. linjeskibstrafik imellem Europa og Fjernøsten. Aktiviteterne i Andersen & Co. blev indskudt i det nye selskab, og dets kontor i Bangkok blev omdannet til ØK's første oversøiske filial.
Vækst og krise
[redigér | rediger kildetekst]I de første år stod H.N. Andersen bag en ekspansiv vækst i ØK, som i denne periode åbnede sit nye hovedkontor, Asia House der stadig eksisterer, i Frihavnen i København. Der blev oprettet filialer i Rusland, Frankrig og Sydafrika. Men på grund af en faldende produktion af teaktræ i Siam imellem 1902-1904 kom selskabet i økonomisk uføre og oplevede et kapitaltab på 60 %. For at sikre en kapitaludvidelse sørgede H.N. Andersen for, at de eksisterende tab blev skjult; noget der i dag ville være klart ulovligt. Sagen blev i offentligheden døbt Kinch-affæren (efter direktør Emanuel Kinch), efter at journalisten Niels Bransager havde afsløret forholdene.[3]
ØK's forretningsimperium
[redigér | rediger kildetekst]Efter en succesfuld kapitaludvidelse blev selskabets forretningsmodel ændret således, at den kom til at udgøre en lukket cirkel: Aktiviteterne med skibsfragt skulle understøtte handelsaktiviteterne, handelsaktiviteterne understøtte industriaktiviteterne og industriaktiviteterne understøtte fragt- og handelsaktiviteterne.[4] ØK-bygningen i Holbergsgade 2 i København blev indviet i 1908, og året efter blev selskabet noteret på børsen i Paris. Forretningsmodellen blev fulgt gennem investeringer i virksomheder der kunne forarbejde produkter fra Asien (Dansk Sojakagefabrik og Stettiner Oelwerk) og virksomheder, der kunne sælge danske produkter i Asien (OTA havremølle (kendt for sit produkt OTA Solgryn) og Nørresundby Portland Cement (nu: Aalborg Portland)).
Blandt andre virksomheder, som ØK under H.N. Andersens ledelse var med til at grundlægge, var Nakskov Skibsværft, Schiønning & Arvé, forsikringsselskabet Baltica og Den danske Mælkekondenseringsfabrik.[4]
Landmandsbankens krak
[redigér | rediger kildetekst]Under Første Verdenskrig havde H.N. Andersen og Landmandsbanken betydelige indtægter gennem ulovlig spekulation, og i forbindelse med Landmandsbankens konkurs i 1922 var der en fare for, at forholdet ville blive offentligt kendt. H.N. Andersen formåede dog at få standset de statslige undersøgelser af Landmandsbanken, og forholdene er først senere blevet kendt.[4]
Politik
[redigér | rediger kildetekst]H.N. Andersen var borgerlig og støttede partiet Venstre og processen, der skulle føre til Systemskiftet i 1901.[4] Johan Henrik Deuntzer, den senere statsminister fra Venstre, var næstformand i ØK's bestyrelse. Han støttede kong Christian X's afskedigelse af Zahles regering i 1920, hvilket førte til Påskekrisen, fordi Zahles politik i grænsespørgsmålet ikke stemte overens med H.N. Andersens virksomhedsmæssige ambitioner.[4]
H.N. Andersen ejede i årene 1916-18 herregården Oksholm med Klavsholm.
Ridder af Elefantordenen
[redigér | rediger kildetekst]Som en ud af i alt kun fem danske borgere i 1900-tallet blev H.N. Andersen slået til ridder af Elefantordenen. En ære, der siden kun er overgået to borgerlige danskere: Atomfysikeren Niels Bohr og skibsrederen Mærsk McKinney Møller.
Betydning
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge H.N. Andersens levnedsskildrer professor Ole Lange var han den største forretningsmand i sin generation - i generationen tidligere kun overgået af C.F. Tietgen og i eftertiden først af A.P. Møller-dynastiet. Det skyldtes Andersens skarpe blik for de tilstedeværende økonomiske og politiske muligheder, hans konsekvens og hans barske forretningsmetoder, som gjorde ham til en erhvervsmand af internationalt format.[4]
Familie
[redigér | rediger kildetekst]H.N. Andersen var søn af daglejeren Iver Andersen (ca.1800-1865) og Elisabeth Hansdatter (ca.1810-1891). H.N. Andersen blev gift den 15. december 1885 i Bangkok med Anna Marie Benedictsen (27. februar 1868 - 27. december 1940), datter af skibskaptajn Jens Jacob Benedictsen (1833-1915) og Catharina Koch (1841-1876).[5] Han og Anna fik børnene:
- Astrid Elisabeth Andersen (1890-1976), gift med kammerherre og hofjægermester Frode Busky-Neergaard
- Hofjægermester Sigurd Andersen (1894-1961)
- Hofjægermester Kay Iver Andersen (1895-1933)
Alle børnene hed Andersen til efternavn og var født i Bangkok.[6]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Jørgen Kamstrup: H.N. Andersen - en ØK-logisk livsberetning. Books on Demand, 2010. S. 16-38.
- ↑ Grundlægger af ØK. LollandBibliotekernes side om H.N. Andersen, besøgt 27. december 2025.
- ↑ Ole Lange (1. januar 1988). "KINCH-AFFÆREN: H.N.ANDERSEN OG DE PYNTEDE ØK-REGNSKABER". Fund og forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger. 28: 47-63. doi:10.7146/FOF.V28I1.40923. ISSN 0069-9896. Wikidata Q106672700.
- 1 2 3 4 5 6 Ole Lange (30. september 2024). "H.N. Andersen". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 27. december 2025.
- ↑ H.N. Andersen Fraenkel, A.; Dybdahl, Vagn: i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 30. januar 2023
- ↑ Slægtsdatabase for Europæiske konger og fyrster[permanent dødt link]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Elefantriddere
- Gravsted.dk
- Født i 1852
- Døde i 1937
- Danskere i 1800-tallet
- Danskere i 1900-tallet
- Erhvervsfolk fra Danmark
- Personer fra Nakskov
- Skibsredere fra Danmark
- Storkors af Dannebrog
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Skibsbyggere fra Danmark
- Personer med tilknytning til Det Østasiatiske Kompagni
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Godsejere fra Danmark
- Etatsråder fra Danmark