Aalborg Portland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Aalborg Portland AS)
Aalborg Portland A/S
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Produktion af cement og beton
Grundlagt 16. oktober 1889
Grundlægger Frederik Læssøe Smidth, Poul Larsen, Alexander Foss og Hans Holm
Hovedsæde Aalborg, Danmark
Virksom i
Danmark, Tyskland, Italien, Egypten, Island, Kina, Rusland, Malaysia og USA
Nøglepersoner COO Norden/Baltikum Paolo Zugaro
COO Oversøisk Frank Norman Larsen
Best.form. Mario Ciliberto
Produkter Hvid og grå cement, fabriksbeton
Regnskab
Omsætning Stigning 171,2 mio. EUR 2010[1][forældet oplysning]
Resultat Stigning 028,2 mio. EUR 2010[1]
Aktiver Stigning 022,8 mio. EUR 2010[1]
Egenkapital Stigning 696,7 mio. EUR 2010[1]
Organisation
Antal ansatte
Fald 1.575 2010[1]
Moderselskab Cementir Holding
Datterselskaber Nationale datterselskaber, samt Unicon
Eksterne henvisninger
aalborgportland.dk
CVR-nummer 14244441 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/14244441 Rediger på Wikidata

Aalborg Portland A/S er en dansk virksomhed, der som den eneste producerer cement i Danmark. Den er markedsleder på det danske marked, og er også verdens største eksportør af hvid cement. Desuden indgår betonproducenten Unicon A/S som et datterselskab i koncernen.

Selskabet, hvis navn refererer til portlandcement, blev etableret den 16. oktober 1889 af FLSmidth & Co., der etablerede en cementfabrik i Rørdal øst for Aalborg, hvor der var let adgang til råmaterialerne kridt og ler samt søtransport. Tysk kapital bidrog til etablering af anlægget.[2]:29-30 Aalborg Portland A/S blev dominerende i den danske cementbranche ved at opkøbe arealer med egnede kridtforekomster samt ved at overtage andre fabrikker; i forbindelse med energikrisen i 1974 blev øvrige fremstillingssteder lukket.[2]:33-52

Fremstillingsprocessen sker ved en opvarmning af kridtet for opnå den rette struktur.

Moderselskabet fik i 2003 et større underskud og valgte derfor i foråret 2004 at frasælge Aalborg Portland med datterselskaber.[3] På dette tidspunkt var de global markedsleder for hvid cement, samt national markedsleder i Danmark for grå cement.[3] Unicon var Skandinaviens største producent af fabriksbeton.[3] I 2004 meddelte FLSmidth at konkurrencemyndighederne havde godkendt salget til Italienske Cementir Holding.[4]

Aalborg Portland A/S har 335-355 ansatte i Danmark i 2022,[5][6] mens moderselskabet Aalborg Portland Holding havde 770 ansatte i Danmark i 2021.[7]

Klimapåvirkning[redigér | rediger kildetekst]

Aalborg Portland er den industrivirksomhed, der udleder mest CO2 i Danmark. I 2018 var dens udledninger 2,2 mio. ton CO2, eller 4 pct af landets samlede CO2-udledning.[8][9] Fabrikken har planer om at skifte fra kul til gas med investeringer på 720 mio kr.[7] Fossil gas kunne give en fossil-CO2-reduktion på 40%, mens biogas kunne give en netto-reduktion på 100%,[10] og mindske en kommende udgift hvis CO2-prisen sættes til 750 kr/ton.[7] Ifølge Det Økonomiske Råd har industrien ikke tilstrækkelig økonomisk interesse i at sænke sit CO2-udslip, fordi prisen på CO2 er for lav.[8] Fabrikken åbnede et pilotanlæg i 2023 til at teste CO₂-fangst inden et eventuelt større anlæg.[11] Fabrikkens spildvarme leveres til Aalborg-områdets fjernvarme-system, svarende til 30.000 husstande.[7]

Anvendelse af spildevandsslam[redigér | rediger kildetekst]

Fabrikken modtager slam fra spildevandsrensningen i Rebild og Aalborg kommuner. Efter at være omdannet til tørt granulat anvendes det som CO2-neutralt brændstof i cementproduktionen, mens den ikke-brændbare del af slammet udnyttes som råstof.[12]

Sponsorater[redigér | rediger kildetekst]

Aalborg stadion, AaBs hjemmebane, omdøbtes i 2017 til Aalborg Portland Park,[13] idet Aalborg Portland overtog stadionsponsoratet. I forvejen var de supersponsor for fodboldklubben. I forbindelse med sponsoratet finansierede Aalborg Portland en kopi af Kimbrertyren bemalet som AaBs spillerdragter.

Aalborg Portlands sponsorgave, opstillet foran Aalborg Stadion.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Povl Drachmann (1915), Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1889-1914Wikidata Q106765709
  • Henning Bender; Morten Pedersen (2006), Aalborg og cementen (PDF), Selskabet for Aalborgs Historie, Aalborg Historiske Museum, Aalborg Stadsarkiv, ISBN 87-87409-24-0Wikidata Q115927055

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d e Aalborg Portland A/S årsrapport 2010 (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ a b Bender og Pedersen (2006).
  3. ^ a b c "Milliardminus i FLS - Aalborg Portland skal sælges". Berlingske Business. 2004-03-04. Hentet 2011-06-26.
  4. ^ FLS Industries A/S (2004-10-29). "Salget af Aalborg Portland og Unicon nu gennemført". Hentet 2011-09-26.
  5. ^ "Presserum - Aalborg Portland". Aalborg Portland. Hentet 2019-12-21.
  6. ^ "Aalborg Portland A/S - 36428112 - Aalborg Øst - Se Regnskaber, Roller og mere". Proff. Hentet 2022-09-08.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  7. ^ a b c d Simonsen, Peter Munk (1. juni 2022). "Direktør: Ny rapport afslører "vanvittig" Aalborg Portland-manøvre". www.nordjyske.dk.
  8. ^ a b "Danmarks største CO2-udleder i industrien: Aalborg Portland kæmper med sine grønne mål". Danmarks Radio. 2019-10-10. Hentet 2019-12-21.
  9. ^ "Mindre CO2: Aalborg Portland bliver regeringens første klimapartner". TV2 Nord. 2019-10-31. Hentet 2019-12-21.
  10. ^ "Aalborg Portlands skifte fra kul til gas forsinket et år". energiwatch.dk. 18. marts 2022.
  11. ^ Andersen, Ulrik (27. november 2023). "Ny type CCUS-anlæg åbnet på Aalborg Portland: Vil halvere energiforbrug". pro.ing.dk. Ingeniøren.
  12. ^ Midt-Vest Avis 2017-01-11
  13. ^ "Nordjyske.dk 10/3 2017 AaB-stadion skifter navn til Aalborg Portland Park (hentet 2017-03-29)". Arkiveret fra originalen 30. marts 2017. Hentet 29. marts 2017.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 57°03′45″N 09°58′20″Ø / 57.06250°N 9.97222°Ø / 57.06250; 9.97222

DanskSpire
Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.