Acetylsalicylsyre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. maj 2015, 01:56 af FrederikkeGrand (diskussion | bidrag) FrederikkeGrand (diskussion | bidrag) (Jeg har ændret smeltepunktet for ASA, idet det ifølge den Europæiske Pharmacopi siger at smeltepunktet er på 143 og ikke 135, som artiklen tidligere påstod)
Acetylsalicylsyre
Kliniske data
Handelsnavne Asasantin (komb.), Aspirin, Hjerdyl, Hjertemagnyl, Hjertemin, Kodimagnyl (komb.), Magnyl, Treo (komb.)
Andre navne Aspirin
Administrationsvej Peroralt
ATC-kode
Fysiologiske data
Metabolisme Lever
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: HA, HA18, HX18
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed 100%
Proteinbinding 99,6%
Metabolisme Lever
Halveringstid 300–650 mg: 3 timer
1 g: 5 timer
2 g: 9 timer
Udskillelse Urin
Identifikatorer
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard 100.000.059 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
Formel C9H8O4
Molarmasse 180,16 g/mol
3D-model (JSmol)
Massefylde 1,40 g/cm3 g/cm3
Smeltepunkt [convert: ugyldigt tal]
Opløselighed i vand 3 mg/mL mg/mL (20 °C)

Acetylsalicylsyre (i USA kaldet Aspirin) er et febernedsættende, smertestillende og antiinflammatorisk stof. Det har desuden en blodfortyndende effekt, men det kan ved dagligt brug gennem længere tid medføre mavesår. Stoffet er et derivat af det naturligt forekommende stof, salicylsyre, der findes i Pil. Acetylsalicylsyre bliver i kroppen omdannet til salicylsyre. Det indgår i flere populære håndkøbslægemidler, herunder Aspirin, Magnyl, Kodimagnyl og Treo.

Historie

Acetylsalicylsyre blev lanceret i 1899 af det tyske medicinalfirma Bayer under navnet Aspirin. Aspirin er sammensat af: a for acetyl, spir for "spiræasyre", (som oprindelig stammer fra slægtsnavnet for mjødurt: Spiraea, som indeholder salicylsyre) (salicylsyre: også kaldt =pilesyre da den findes i Pilebark) og in – en almindelig kemisk endelse.

Acetylsalicylsyre har samme virkning som salicylsyre, men mere afdæmpet og kontrolleret. Derfor blev det et populært, smertestillende medikament, som også blev forhandlet under navne som Albyl, Kodimagnyl og Magnyl. Desværre viste det sig, at stoffet irriterer mavesækken og kan medvirke til at fremkalde mavesår, så i dag er det i vidt omfang erstattet af andre stoffer som f.eks. paracetamol.

Anvendelse

  • Smertestillende: Bruges ved svage til moderate smerter, som hovedpine, tandpine, muskelsmerter, knoglesmerter, ledsmerter og menstruationsmerter. Dosis 500-1000 mg, eventuelt i kombination med kodein.
  • Antiinflammatorisk: Virker dæmpende på inflammation, f.eks. på hævelse af muskler og led efter slag eller skader.
  • Akut behandling af blodpropper: 300 mg ved blodpropper i hjertet.
  • Blodpropsforbyggende (tromboseprofylakse): 75-100 mg dagligt.
  • Feber: Bruges kun sjældent mod feber. Her vælger man oftere paracetamol (fx Panodil), da der er færre bivirkninger forbundet med det.
  • Har været anvendt i behandling af blodpropper i hjernen, om end man ved apopleksier først er nødt til at foretage en CT-scanning af hjernen for at afkræfte blødninger, der ville forværres af acetylsalicylsyrens blodfortyndende virkning.
  • Flere nye studier viser, at acetylsalicylsyre i daglige doser på 75 mg kan have en vis forebyggende effekt mod flere kræftformer, specielt colon-cancer (tyktarmskræft), lungekræft og spiserørskræft.[1][2]
  • Ifølge Haveselskabet kan et juletræ uden rod holde sig friskt længere og holde på nålene, hvis man sætter træet i en juletræsfod og stammen ned i en spand vand med en 1-2 hovedpine brusetabletter indeholdende acetylsalicylsyre, for eksempel Kodimagnyl[3].

Forebyggelse af kræft

I 2010 kom det frem, at acetylsalicylsyre kan være med til at forebygge kræft. En undersøgelse gennemført blandt 25.570 personer af forskere fra Oxford University viste, at risikoen for at få kræft kan mindskes med mellem 21 og 54 procent afhængigt af kræftform og hvor længe man har taget den daglige dosis.[4]

Bivirkninger

Der er en række bivirkninger forbundet med brugen af acetylsalicylsyre. De mest almindelige er symptomer fra mave-tarm systemet, f.eks. kvalme, opkastning og trykken ved mellemgulvet. Ved længere tids brug kan der opstå blødning fra mavesækken og mavesår (ulcus pepticum). Ved langtids brug af høje doser (4-6 g dagligt) kan der opstå tinnitus, hovedpine, tågesyn, svedudbrud og svimmelhed. Allergiske reaktioner overfor acetylsalicylsyre er ikke helt sjældne. Det ses oftest ved udslæt og luftvejssymptomer. Ved svære reaktioner kan der udvikles anafylaktisk chok, som er livstruende og kræver akut behandling. Derfor anbefales det at man udviser forsigtighed ved brug af acetylsalicylsyre til patienter med astma og tidligere anafylaktiske reaktioner.

Eksterne henvisninger

Læs mere om medicin, der indeholder Acetylsalicylsyre på medicin.dk

Kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • Lexopen
  • Olsen I: "Farmakologi for sygeplejestuderende". Munkgaard Danmark, KBH 1999.

Se også