Aerolinee Itavia Flight 870

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Koordinater: 38°50′22″N 13°25′31″Ø / 38.839494°N 13.425293°Ø / 38.839494; 13.425293

Aerolinee Itavia Flight 870
I-TIGI, det nedstyrtede fly, fotograferet i 1972 i Munich-Riem Airport
I-TIGI, det nedstyrtede fly, fotograferet i 1972 i Munich-Riem Airport
Generelle informationer
Dato 27. juni 1980
Årsag Strukturelle fejl Disputed crash
Sted Tyrrhenske hav
nær Ustica, Italien
Passagerer 77
Besætning 4
Døde 81
Overlevende 0
Flytype McDonnell Douglas DC-9-15
Flyselskab Aerolinee Itavia
Registrering I-TIGI (previously N902H)
Lettede fra Guglielmo Marconi Airport (BLQ)
Destination Falcone–Borsellino lufthavnen i Palermo (PMO)

Aerolinee Itavia Flight 870 (IH 870, AJ 421) var en italiensk ruteflyvning mellem Bologna og Palermo, der den 27. juni 1980 blev fløjet af en McDonnell Douglas DC-9-15, der styrtede ned i det Tyrrhenske hav mellem Ponza og Ustica. Alle 81 ombordværende omkom.

Flystyrtet er i italienske medier omtalt som Usticamassakren ("Strage di Ustica") efter den lille ø Ustica nær det sted, hvor flyet styrtede ned. Flystyrtet ledte til en lang række undersøgelser, retssager og beskyldninger, og er i dag fortsat omgærdet af mystik og en række konspirationsteorier. Den tidligere italienske præsident Francesco Cossiga angav årsagen til flystyrtet som værende et missil affyret af et fly fra Frankrigs flåde på trods af, at en rapport i 1994 afviste denne mulighed. Den 23. januar 2013 udtalte Italiens højeste straffedomstol, at det var "helt åbenbart", at flyet var blev skud ned af et missil.[1] Undersøgelser af flyets vrag har fået efterforskere til at konkludere, at flyet styrtede ned som følge af en bombe ombord.

Flyulykken er den alvorligste ulykke, som et DC-9-15 fly har været involveret i.

Flyet og detaljer om flyvningen[redigér | redigér wikikode]

Flyet, der blev anvendt ved Aerolinee Itavia Flight 870, var et McDonnell Douglas DC-9-15, der var købt den 27. februar 1972 med serienummer CN45724/22 og registrering I-TIGI (tidligere N902H,[2] fløjet af Hawaiian Airlines). Flyet var fremstillet i 1966. Flyets rute den 27. juni 1980 var fra lufthavnen Guglielmo Marconi lufthavnen i Bologna til Falcone–Borsellino lufthavnen i PalermoSicilien. Flyet lettede kl. 20.08 CET efter at have været forsinket 1 time og 53 minutter. Ombord på flyet var 77 passagerer. Besætningen bestod af de to piloter kaptajn Domenico Gatti og styrmand Enzo Fontana og to stewardesser/stewarder.[3] Flyvningens navn var IH 870 i den civile luftkontrol (ATC) og AJ 421 på den militære radar.

Flyet styrtede ned i det Tyrrhenske hav nær øen Ustica, ca. 130 kmsydvest for Napoli og ca. 90 km nord for Palermo,[4] kl. 20:59 CET.

Officielle undersøgelser[redigér | redigér wikikode]

Trods flere års undersøgelser er der aldrig af den italienske regering afgivet en endelig rapport med en officiel forklaring på flystyrtet og forløbet.

Det italienske parlament nedsatte en parlamentarisk kommission ledet af Senator Giovanni Pellegrino. Den parlamentariske kommission afgav en officiel udtalelse i 1989. I udtalelsen udtaler den parlamentariske kommission, at flystyrtet var resultatet af en nedskydning foretaget af en militær magt.

De italienske domstole med undersøgelsesdommere henlagde sagen, da de ikke kunne komme videre i sagen. Sagen blev genåbnet i juni 2008 af anklagemyndigheden, da den italienske præsident Francesco Cossiga, der var premierminister da ulykken fandt sted, oplyste, at flyet var blevet skudt ned af franske fly.[5] Et krav om erstatning blev den 7. juli 2008 fremsat overfor den franske præsident.

Det italienske luftvåbens rolle i sagen er uklar. Flere personer fra luftvåbnet er blevet afhørt og nogle stillet for retten anklaget for forfalskning af dokumenter, mened, magtmisbrug m.v. Fire generaler blev tiltalt for højforrædderi, idet de skulle have tilbageholdt beviser om flytrafikken i luftrummet på tidspunktet for flystyrtet. Ved en dom fra 2004 blev de to generaler frifundet, bl.a. under henvisning til forældelse, hvorfor sagen heller ikke kunne gennemføres mod de to øvrige. Dommen var dog ikke en fuldstændig renselse af de to generaler, hvorfor afgørelsen blev anket. Appelretten fastslog i 2005, at der ikke var grundlag for tiltalen, hvilket blev stadfæstet af den italienske højesteret i 2007, hvorved der blev sat retsligt punktum i sagen mod de fire generaler.

I juni 2010 opfordrede den italienske præsiden Giorgio Napolitano alle italienere til at samarbejde i undersøgelserne om hændelsen.[6]

I september 2011 pålagde en civil domstol i Palermo den italienske regering at betale 100 millioner euro (745 millioner DKK) i erstatning til de efterladte, idet dommeren anså, at den italienske stat ikke havde gjort tilstrækkeligt for flyets sikkerhed, samt for at skjule sandheden og bortskaffe beviser.[7]

Den 23. januar 2013 afsagde Italiens øverste kriminalret en afgørelse, hvori var anført, at det var "åbenbart" bevis for, at flyet blev skudt ned af et vildfarent missil.[1]

I april 2015 blev afgørelsen fra Palermo fra 2011 stadfæstet og en appel fra staten afvist.[8]

Teorier[redigér | redigér wikikode]

Der har i medierne været flere teorier om, hvad der forårsagede styrtet. De to hovedteorier er, at der enten sprang en bombe ombord i flyet eller at flyet blev skud ned af et missil.

Terrorbombe[redigér | redigér wikikode]

Italien var i 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne hårdt plaget af terrorangreb, og perioden kaldes i Italien Blyårene (Anni di piombo). Talrige bomber blev i disse år bragt til sprængning af bl.a. de venstreorienterede Røde Brigader og af en række neo-fascistiske organisationer. Undersøgelserne koncentrerede sig derfor naturligt fra begyndelsen til at lede efter spor fra en bombe. Efter længere undersøgelser, blev der af en gruppe efterforskere i 1990 konkluderet, at der eksploderede en bombe omkring det bagerste toilet i flyets styrbord-side.[9]

I 1994 nåede en anden gruppe efterforskere det samme resultat. Denne rapport blev dog afvist af de italienske domstole som mangelfuld i forhold til domstolenes egen undersøgelser.

Missil[redigér | redigér wikikode]

Flere italienske medier har i årevis hævdet, at flyet blev skudt ned af et missil affyret fra et andet fly i forbindelse med luftkampe, hvor fly fra USA, Frankrig og Italien skulle have kæmpet mod fly fra Libyen i forsøg på at nedskyde et libysk fly med en højtstående libyer - muligvis Muammar al-Gaddafi, der hævdes at have fløjet i luftrummet på samme tid.[10] Denne version blev især støttet af den italienske undersøgelses-dommer Rosario Priore i 1999.[11] Priore skrev i sin rapport, at hans undersøgelse blev hindret af det italienske militær og personer fra efterretningstjenesten efter ordre fra NATO.[11]

Ifølge italienske medier skulle dokumenter fra Libyens efterretningstjeneste frigivet efter Gaddafis fald vise, at Flight 870 blev angrebet af to franske jagerfly.[12] De konkrete dokumenter, der skulle dokumentere disse oplysninger er dog aldrig fremvist.

I det hele taget er der knyttet en række forskellige konspirationsteorier til flystyret.[13] [14]

Mindested[redigér | redigér wikikode]

Rester af flyet udstillet på museet i Bologna

Der blev i Bologna åbnet et mindested i juni 2007, hvor der er udstillet en kopi af flyets krop og dele fra flyet samt genstande tilhørende de omkomne.

I populærkultur[redigér | redigér wikikode]

Flyets mystiske skæbne har været genstand for en række tv-dokumentarer. Historien om flystyrtet blev gennemgået i det Canadiske tv-show Mayday sendt af National Geographic Channel under titlen Massacre Over The Mediterranean (sendt som Air Emergency i USA og Air Crash Investigation i den øvrige verden). Dokumentaren beskriver det pres der blev lagt på efterforskerne og vurderer de tre forskellige undersøgelser, der blev gennemført af hændelsen. Udsendelsens konklusion er, at der ikke ud fra vraget kan konstateres en nedskydning af et missil og at styrtet skyldtes udløsningen af en bombe i flyets bagerste toilet.[9] Dokumentaren er stærkt kritisk overfor de italienske domstoles beslutning om ikke at offentliggøre den tredje undersøgelse til den italienske offentlighed, eller nærmere begrunde domstolenes konklusion om, at der var tale om et missil.[15]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b "Italian court: Missile caused 1980 Mediterranean plane crash; Italy must pay compensation". The Washington Post. Associated Press. 23. januar 2013. 
  2. ^ I-TIGI Itavia McDonnell Douglas DC-9-15 – cn 45724 / ln 22. planespotters.net. Hentet 2. februar 2013. 
  3. ^ YouTube
  4. ^ "Italian DC-9 lost off Sicily." Flight International. 5. juli 1990. p. 2. (Direct PDF link, Archive)
  5. ^ Italy Reopens Probe Into 1980 Plane Crash: Media, Reuters, 22 June 2008
  6. ^ Troendle, Stefan (27. juni 2010). Napolitano fordert Aufklärung des Absturzes von Ustica. Tagesschau. Hentet 27. juni 2010. "Zum Jahrestag der Flugzeugkatastrophe von Ustica hat Italiens Staatspräsident Giorgio Napolitano alle staatlichen Stellen aufgefordert, daran mitzuarbeiten, das Unglück endlich aufzuklären. Es müsse eine befriedigende und ehrliche Rekonstruktion der Ereignisse stattfinden, damit alle Unklarheiten beseitigt würden." 
  7. ^ "Italy court fines government $137 million over mysterious crash of plane over Ustica". The Washington Post. Associated Press. 13. september 2011. 
  8. ^ "Ustica, Corte d’Appello conferma: “Il Dc-9 venne abbattuto da un missile”". Il Fatto Quotidiano. 8. april 2015. 
  9. ^ a b Accident to Itavia DC-9 near Ustica, 27 June 1980 Wreckage and Impact Information & Analysis (Archive)
  10. ^ Thomas Van Hare (27. juni 2012). "Italy's Darkest Night". Historic Wings. 
  11. ^ a b The Mystery of Flight 870, The Guardian, 21 July 2006 (engelsk)
  12. ^ Noel Grima (18. september 2011). "Libyan secret documents said to uncover Ustica tragedy… and how Gaddafi escaped to Malta unscathed". The Malta Independent. 
  13. ^ Elisabetta Povoledo (10. februar 2013). "Conspiracy Buffs Gain in Court Ruling on Crash". New York Times. 
  14. ^ ALAN COWELL (10. februar 1992). "Italian Obsession: Was Airliner Shot Down?". New York Times. 
  15. ^ 2014-05-01. URL:https://www.youtube.com/watch?v=_zLUiLCx3vY. Accessed: 1 May 2014. (Archived by WebCite® at http://www.webcitation.org/6PFsar96P)

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]