Ahlefeldt

Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt. Den er af samme stamme som familierne Bosendal, Rastorp (Rostrup) og Rumohr, og kan vistnok forfølges tilbage til Benedict af Perdol (Perdöl ved Pløn), ca. 1220.

Våben

Det på langs delte skjold viser i højre felt en (hvid eller sort) ørneflugt (i blåt), det venstre felt tværdelt tre eller fem gange eller to (røde) bjælker (i hvidt); hjelmtegnet en (hvid) hund (rakke eller støver) med (rødt) halsbånd, siddende på en (rød) pude med (gule eller guld) kvaster. Dette er det middelalderlige slægtsvåben, som ikke angiver evt. senere ophøjelser i friherrelig og grevelig stand.

I et holstensk folkesagn betegnes slægten som "de vilde Ahlefeldter".

Historie

Et uhistorisk sagn afleder slægtens herkomst fra greverne af Schwabeck, der 1152 fra Schwaben skal være flygtet til Hannover og her have grundlagt byen Alfeld. Den ældste kendte stamfar til hele slægten er Benedict Ahlefeldt, (død cirka 1340), hvis søn og sønnesønner tjente Valdemar Atterdag og havde betydelige pantelen og besiddelser i Danmark. I Hertugdømmet Slesvig erhvervede slægten godserne Søgård, Nør (ved Egernførde), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Sakstorp (på halvøen Svans), Gelting (på halvøen Angel); i Hertugdømmet Holsten Bossee, Lehmkulen, Wittmold, Deutsch-Nienhof, Emkendorf, Klein Nordsee, Haseldorf og Fresenburg.

Man kender indtil nu over 1300 fødte Ahlefeldter – der i rigdom og anseelse kappedes med Rantzau-slægten; De beklædte mange af de højeste embeder og titler i de danske kongers og de slesvigske hertugers tjeneste. Banner-bæreren Hans Ahlefeldt til Haseldorf faldt 1500 med Dannebrogsfanen i Ditmarsken, Godske Ahlefeldt (d. 1541) var den sidste katolske biskop i Slesvig. I Frederik 3.s tid spillede flere Ahlefeldter en fremragende rolle, særlig under Karl Gustav-krigen.

Frederik Ahlefeldt (d. 1686), blev 1665 tysk rigsgreve og 1672 dansk lensgreve og erhvervede Grevskabet Langeland. Han er således stamfader til greverne af Langeland. Hans sønnesønnesøn Grev Christian arvede Grevskabet Laurvig i Norge og fik 1785 kgl. bevilling for sig og efterkommere til at føre navn af grever Ahlefeldt-Laurvig.

Gehejmeråd Burchard Ahlefeldt til Eskilsmark fik 1672 patent som dansk greve. Medlemmerne af denne gren fik senere uindskrænket rang i gang og sæde som lensgrever, og overhovedet fik også titel af lensgreve.

Slægten Ahlefeldt samlede store jordbesidelser: Olpenæs (ved Kappel), Kohøved (på halvøen Svans), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Grevskabet Langeland med Tranekær Slot, Stamhusene Ahlefeldt (Broløkke) og Stamhuset Lundsgård, Baroniet Lehn, Stamhuset Egeskov, Herregårdene Eriksholm, Fjællebro, Hjortholm, Møllerup, Skovsbo og Ulstrup Slot.

Ahlefeldt-Laurvig

Linjen Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen opstod efter, at kammerherre, generalmajor Christian lensgreve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland (1732-1791) i 1785 tilkendtes arveretten til Grevskabet Laurvig i Norge og herefter skrev sig Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen.

Hans søn, Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet "Generalen", solgte Grevskabet Laurvig til kongen i 1805, men denne gren af slægten fortsatte med at anvende navnet Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen, da de formelt stadig også bærer titlen grever af Laurvig.

Senere variationer over navnet bæres af linjerne Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Ahlefeldt-Laurvig-Lehn:

Ahlefeldt-Laurvig-Bille

Linjen Ahlefeldt-Laurvig-Bille opstod efter ægteskabet i 1875 mellem Camilla Jessy baronesse Bille-Brahe (1853-1927), arving til Stamhuset Egeskov, og Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig (1849-1912) fra Tranekær.

Denne gren af slægten besidder fortsat Egeskov m.m.

Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Linjen Ahlefeldt-Laurvig-Lehn opstod efter ægteskabet i 1877 mellem Anna lensbaronesse Rosenørn-Lehn, arving til baroniet Lehn, og Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær, som i 1904, i forbindelse med overtagelsen af baroniet, fik patent på navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Denne gren af slægten besidder fortsat Hvidkilde gods, som var kernen i det tidligere baroni.

Svensk gren af slægten

Slægten kom Sverige i 1868, da D.A. Ahlefeldt overtog godset Skillinge sædegård ved Munka-Ljungby udenfor Ängelholm i Skåne.

Medlemmer af slægten

Godske Ahlefeldt (død 1541), biskop i Slesvig by
Claus Ahlefeldt (1614-1674), generalfeltmarskal og dansk befalingsmand i Norge
Frederik Ahlefeldt (1623-1686), lensgreve til Grevskabet Langeland, dansk statholder i hertugdømmerne, storkansler
Frederik Ahlefeldt (1662-1708), lensgreve til Langeland, dansk statholder i hertugdømmerne
Frederik Ahlefeldt (1702-1773), lensgreve til Langeland, general
Carl Ahlefeldt (1670-1722), gehejmeråd, lensgreve til Langeland, dansk statholder i hertugdømmerne
Benedikt von Ahlefeldt (1678-1757), godsejer, direktør for Hamburger Oper, klosterprovst til Uetersen Kloster
Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (1760-1832), general, lensgreve til Langeland og Grevskabet Laurvig
Charlotte von Ahlefeld (1781-1849), tysk forfatterinde
Elisa von Ahlefeldt, 1788-1855, hustru til Adolphs von Lützow Immermanns veninde
Sophie von Ahlefeldt, gift grevinde von Brockdorff (1848-1906)
Walter von Brockdorff-Ahlefeldt (1887-1943), greve, tysk general under 2. verdenskrig

Kilder

Poul Bredo Grandjean, "Ahlefeldt", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.