Ahlefeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Ahlefeldt-Laurvig)
Spring til navigation Spring til søgning
Slægtsvåben

Ahlefeld eller Ahlefeldt er navnet på en gammel holstensk adelsslægt. Den er af samme stamme som familierne Bosendal, Rastorp (Rostrup) og Rumohr, og kan vistnok forfølges tilbage til Benedict af Perdol (Perdöl ved Plön), ca. 1220.

Våben[redigér | redigér wikikode]

Det på langs delte skjold viser i højre felt en (hvid eller sort) ørneflugt (i blåt), det venstre felt tværdelt tre eller fem gange eller to (røde) bjælker (i hvidt); hjelmtegnet en (hvid) hund (rakke eller støver) med (rødt) halsbånd, siddende på en (rød) pude med (gule eller guld) kvaster. Dette er det middelalderlige slægtsvåben, som ikke angiver evt. senere ophøjelser i friherrelig og grevelig stand.

I et holstensk folkesagn betegnes slægten som "de vilde Ahlefeldter".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Et uhistorisk sagn afleder slægtens herkomst fra greverne af Schwabeck, der 1152 fra Schwaben skal være flygtet til Hannover og her have grundlagt byen Alfeld. Den ældste kendte stamfar til hele slægten er Benedict Ahlefeldt, (død cirka 1340), hvis søn og sønnesønner tjente Valdemar Atterdag og havde betydelige pantelen og besiddelser i Danmark. I Hertugdømmet Slesvig erhvervede slægten godserne Søgård, Nør (ved Egernførde), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Sakstorp (i dag Saxtorf på halvøen Svans), Gelting (på halvøen Angel); i Hertugdømmet Holsten Bossee, Lehmkulen, Wittmold, Deutsch-Nienhof, Emkendorf, Klein Nordsee, Haseldorf og Fresenburg.

Man kender indtil nu over 1300 fødte Ahlefeldter – der i rigdom og anseelse kappedes med Rantzau-slægten; De beklædte mange af de højeste embeder og titler i de danske kongers og de slesvigske hertugers tjeneste. Banner-bæreren Hans Ahlefeldt til Haseldorf faldt 1500 med Dannebrogsfanen i Ditmarsken, Godske Ahlefeldt (d. 1541) var den sidste katolske biskop i Slesvig. I Frederik 3.s tid spillede flere Ahlefeldter en fremragende rolle, særlig under Karl Gustav-krigen.

Frederik Ahlefeldt (d. 1686), blev 1665 tysk rigsgreve og 1672 dansk lensgreve og erhvervede Grevskabet Langeland. Han er således stamfader til greverne af Langeland. Hans sønnesønnesøn Grev Christian arvede Grevskabet Laurvig i Norge og fik 1785 kgl. bevilling for sig og efterkommere til at føre navn af grever Ahlefeldt-Laurvig.

Gehejmeråd Burchard Ahlefeldt til Eskilsmark fik 1672 patent som dansk greve. Medlemmerne af denne gren fik senere uindskrænket rang i gang og sæde som lensgrever, og overhovedet fik også titel af lensgreve.

Slægten Ahlefeldt samlede store jordbesidelser: Olpenæs (ved Kappel), Kohøved (på halvøen Svans), Königsförde-Lindau (ved Ejderkanalen), Grevskabet Langeland med Tranekær Slot, Stamhusene Ahlefeldt (Broløkke) og Stamhuset Lundsgård, Baroniet Lehn, Stamhuset Egeskov, Herregårdene Eriksholm, Fjællebro, Hjortholm, Møllerup, Skovsbo og Ulstrup Slot.

Ahlefeldt-Laurvig[redigér | redigér wikikode]

Linjen Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen opstod efter, at kammerherre, generalmajor Christian lensgreve Ahlefeldt til Grevskabet Langeland (1732-1791) i 1785 tilkendtes arveretten til Grevskabet Laurvig i Norge og herefter skrev sig Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen.

Hans søn, Frederik lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet "Generalen", solgte Grevskabet Laurvig til kongen i 1805, men denne gren af slægten fortsatte med at anvende navnet Ahlefeldt-Laurvig eller Ahlefeldt-Laurvigen, da de formelt stadig også bærer titlen grever af Laurvig.

Senere variationer over navnet bæres af linjerne Ahlefeldt-Laurvig-Bille og Ahlefeldt-Laurvig-Lehn:

Ahlefeldt-Laurvig-Bille[redigér | redigér wikikode]

Linjen Ahlefeldt-Laurvig-Bille opstod efter ægteskabet i 1875 mellem Camilla Jessy baronesse Bille-Brahe (1853-1927), arving til Stamhuset Egeskov, og Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig (1849-1912) fra Tranekær.

Denne gren af slægten besidder fortsat Egeskov m.m.

Ahlefeldt-Laurvig-Lehn[redigér | redigér wikikode]

Linjen Ahlefeldt-Laurvig-Lehn opstod efter ægteskabet i 1877 mellem Anna lensbaronesse Rosenørn-Lehn, arving til baroniet Lehn, og Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær, som i 1904, i forbindelse med overtagelsen af baroniet, fik patent på navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Denne gren af slægten besidder fortsat Hvidkilde gods, som var kernen i det tidligere baroni.

Svensk gren af slægten[redigér | redigér wikikode]

Slægten kom til Sverige i 1868, da cand. jur. Detlev August von Ahlefeldt (1811-1891), søn af cand. jur. Ernst Carl von Ahlefeldt (1785-1877) til Olpenæs, overtog godset Skeldinge sædegård (svensk: Skillinge säteri) ved Munka-Ljungby udenfor Ängelholm i Skåne, som blev solgt 1914. Den svenske linje bestod af sønnen Detlev Ernst Wilhelm Erich von Ahlefeldt (1845-1884) og sønnesønnen preussiske oberstløjtnant Carl August Wilhelm Harald von Ahlefeldt (1875-1969).

Medlemmer af slægten[redigér | redigér wikikode]

Slægtstræ med de mest kendte Ahlefeldtere
  • Benedict I von Ahlefeldt (1290–1342)
    • Benedict II von Ahlefeldt (–1360) gift Benedicte af Sædinge
      • Benedict III von Ahlefeldt (1330–98) til Grimstrup, Hunseby. Gift Catharine Clausdatter Limbek og Ide Hartvigsdatter Krummedige
        • Nicolaus/Claus von Ahlefeldt (c. 1359–1404) erveret Søgårdlejren 1398. Gift Anna Pogwisch.
          • Johan von Ahlefeldt (f.1400–c.1463) til Lehmkulen og Wittmold, gift Anna Wiltberg
            • Benedict von Ahlefeldt (–1500) til Lehmkulen og Wittmold, gift Drude Rantzau
              • Claus von Ahlefeldt (–c.1544) til Lehmkulen, amtmand Eutin, gift Dorothea Pogwisch
                • Bertram von Ahlefeldt (1508–71) til Lehmkulen, amtmand Flensburg, gift Dorothea Rantzau
                  • Benedikt/Bendix von Ahlefeldt (1546–1606) til Lehmkulen, gift Øllegaard Rantzau
                    • Cai von Ahlefeldt (1591–1670) diplomat og general, gift 1619 Margarethe Rantzau (1605–1647) og 1648 Sophie Rantzau (1620–1697)
                      • Burchard von Ahlefeldt (1635–94) kammerherre, gift 1664 Dorothea Rumohr
                        Burchard von Ahlefeldt (1635–94)
                        • Cai Burchard von Ahlefeldt (1671–1718) til Bystorp, Eschelsmark, Ornum og Stubbe, gift Charlotte Amalie von Holstein (1681–1752)
                          • Conrad von Ahlefeldt (1705–76) generalløytnant, gift 1734 Hedwig von Ahlefeldt (1710–78). Ingen børn.
                    • Henrik von Ahlefeldt (1592–1674) til Lehmkulen, gift Anna Rantzau
                      • Jørgen von Ahlefeldt (1651–1700) til Lindau gift Adalheid von Buchwald
                        • Baltasar von Ahlefeldt (1684–1752) generalløytnant, til Lindau, gift Catharine Rantzau, Sophie Wonsfleth og Ida von Ahlefeldt
          • Bendict von Ahlefeldt (1395–1440) væpner gift med Dosenrode og Buchwald
            • Claus von Ahlefeldt (–c.1487) til Søgård, gift Ida Breide (1409–)
              • Benedict von Ahlefeldt (1458–1513) til Halvsøgaard, gift Eibe Rantzau
          • Godske von Ahlefeldt (c.1400–e.1475) til Bosse og Lindau, gift Beke Stake
            • Henrik von Ahlefeldt (–1500) amtmann Svavested, gift Bertha Rantzau
              • Godske von Ahlefeldt (–1564) til Königsförde, gift Ingebort Sested
                • Henrik von Ahlefeldt (–1583) til Königsförde, gift Else Emmiksen
                  • Volf von Ahlefeldt (–1623) til Königsförde, gift Bertha Rantzau
                    • Frantz von Ahlefeldt (1598–1638) til Königsförde, gift Anne Rantzau
                      • Volf von Ahlefeldt (1629–78) til Königsförde, gift Dorothea Wisch
                        • Johann Henrik von Ahlefeldt (1668–1741) gift Margretehe von Qualen
            • Markvard von Ahlefeldt (1433–1500) til Deutsch Nienhof og Saxtorp, gift Margrethe Rathlou
              • Godske von Ahlefeldt (c.1480–1545) til Saxtorp og Stubbe, gift Margrete Sested
                • Anna von Ahlefeldt (1515–59) gift Gregers von Ahlefeldt (1505–1559; se over)
                • Jørgen von Ahlefeldt (–1549/59) til Stubbe, gift Anna Caisdtr von Ahlefeldt
                  • Godske von Ahlefeldt (–1612) hofjunker, til Emkendorf, Quarnbek og Marutendorf. Gift Margrethe Ranzau.
                  • Cai von Ahlefeldt (–1599) til Stubbe, Riseby og Lille Nordby, gift Magdalene Bendixdtr von Ahlefeldt
                    • Godske von Ahlefeldt (1594–1643) til Stubbe, Dollerød, Ehlerstorf og Güldenstein, gift Clarelia Reventlow
                      • Cai von Ahlefeldt (1622–88) til Ehlerstorf, Güldenstein og Petersdorf, gift Catharina von Ahlefeldt
                        • Volf Christian von Ahlefeldt (1663–1722) til Lammershagen og Perdøl, gift Hedevig Buchwald
                          • Hedevig Benedicte von Ahlefeldt (1708–41) gift gehejmeråd Carl von Holstein, som i 1748 giftet seg med Anna Margretha von Ahlefeldt, datter av Claus Ahlefeldt
        • Volf von Ahlefeldt (–e.1424) til Nøer og Grönwold. Gift Hille von der Wisch
          • Benedict von Ahlenfeldt (1424–) til Borghorst, gift Abel Stake
            • Claus von Ahlenfeldt (1470–1531) til Gjelting, gift Drude Rantzau
              • Bendix von Ahlenfeldt (1506–87) til Gjelting, gift Margrethe Rantzau (1523–63)
                • Claus von Ahlenfeldt (1543–1616) til Gjelting, gift Magdalene Rantzau
      • Johan von Ahlenfeldt (f.1340–f.1392)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.