Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Alexander
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg
Regerede 1622 – 1627
Efterfølger Hans Christian
Ægtefælle Dorothea af Schwarzburg-Sondershausen
Børn Hans Christian, Hertug af Sønderborg
Alexander Henrik
Ernst Günther 1., Hertug af Augustenborg
Georg Frederik
August 1. Philip, Hertug af Holstein-Beck
Adolf
Anna Elisabeth
Wilhelm Anton
Sophie Katharina, Grevinde af Oldenburg

Eleonora Sabina
Philip Ludvig, Hertug af Sønderborg-Wiesenburg

Hus Huset Oldenburg
Far Hans den Yngre, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg
Mor Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen
Født 20. januar 1573
Sønderborg
Død 13. marts 1627 (54 år)
Sønderborg
Hvilested Sønderborg Slot
Religion evangelisk-luthersk

Alexander, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg (20. januar 157313. marts 1627) var en af de mange afdelte sønderborgske hertuger. Han var hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg fra 1622 til 1627.

Han var søn af Hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg. Ved arvedelingen efter faderens død i 1622 arvede han hovedlodden i faderens lille hertugdømme, området omkring SønderborgAls. Han blev efterfulgt som hertug af sin ældste søn Hans Christian.

Familie og baggrund[redigér | redigér wikikode]

Alexander blev født den 20. januar 1573 i Sønderborg som det fjerde barn og tredje søn af hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg i hans første ægteskab med Elisabeth af Braunschweig-Grubenhagen. Hans den Yngre var en yngre søn af Kong Christian 3., der i 1564 ved arvedelingen efter faderens død havde fået tildelt nogle mindre dele af hertugdømmerne Slesvig og Holsten: Als, Sundeved, Ærø og Pløn. Stænderne nægtede imidlertid at hylde og anerkende hertug Hans som regerende hertug på linje med sin bror Frederik 2. og onkler Hans den Ældre og Adolf. Hans den Yngre havde dermed ikke andel i den fælles regering og blev derfor betegnet som afdelt hertug.

Alexander giftede sig den 26. november 1605 i Oldenborg med en datter af grev Johan Günther af Schwarzburg-Sondershausen, Dorothea, med hvem han satte bo på det af brødrene von Quernheim købte gods Beck i bispedømmet Minden (i Westfalen). Senere opholdt han sig som oftest hos den gamle fader på Sønderborg Slot.

Hertug af Sønderborg[redigér | redigér wikikode]

Da denne døde (9. oktober 1622), arvede Alexander i følge testamentet hovedlodden i det lille hertugdømme, nemlig Sønderborg by, slot og ladegård tillige med gårdene Rønhave, Gammelgaard og KegnesAls samt Sandbjerg i Sundeved, alt med tilliggende bøndergods. Den ældste broder, Christian, der levede ugift, måtte nøjes med Ærø, og den næstældste, Ernst, var faldet i kejserlig tjeneste i Ungarn. Tre yngre efterlevende brødre fik henholdsvis Nordborg, Glücksborg og Pløn.

Alexander var dengang en mand på 50 år med en talrig familie og bebyrdet med en ikke ubetydelig gæld. Han førte højrøstet klage over fædrenearvens stærke udskiftning, der gjorde det særlig vanskeligt at fortsætte hofholdningen på Sønderborg Slot. Da derfor kort efter den ugifte broder Hans Adolf af Nordborg bortkaldtes ved en tidlig død, afkøbte Alexander ham på dødslejet for en forholdsvis ringe sum de tre store gårde Østerholm, Rumohrsgaard og Melsgaard, og kong Christian IV stadfæstede for slægtens anseelses skyld købet som lensherre. Imidlertid anerkendtes det hverken af broderen Frederik, som efter testamentet arvede Nordborg, eller af de andre brødre; striden endte med, at Alexander beholdt Rumohrsgaard, men gav afkald på de to andre.

Død og arvefølge[redigér | redigér wikikode]

Alexander døde pinsemorgen 13. maj 1627 i Sønderborg. Han blev begravet i gravkapellet på Sønderborg Slot. Dagen før sin død havde han gjort testamente og heri fastsat, at hans hustru skulle sidde i uskiftet bo for at få gælden betalt, den ældste søn, Hans Christian, arve det hele len, men indtil videre forblive ugift. Enkehertuginde Dorothea forestod da også hertugdømmet i de følgende trange krigsår, men var ikke i stand til at afbetale gælden, som tvært imod stadig voksede. Hun gik derfor ind på, at brødrene 17. december 1633 sluttede en arveoverenskomst, efter hvilken Hans Christian tiltrådte hertugdømmet med betydelige forpligtelser til sin moder og søskende. Dorothea døde 5. juli 1639 (født 25. august 1579).

Efterslægt[redigér | redigér wikikode]

Hertug Alexander blev stamfader til huset Sønderborg, efter 1863 den ældste gren af Oldenborgernes slægt. Hans søn Ernst Günther byggede Augustenborg på Als, August Philip fik godset Beck og blev stamfader til det nuværende danske kongehus. De andre sønners efterkommere uddøde i det følgende århundrede, og datteren Sophie Cathrine levede i barnløst ægteskab med den sidste greve af Oldenborg, Anton Günther.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Den 26. november 1605 blev han gift i Oldenburg med Dorothea af Schwarzburg-Sondershausen. Hun var datter af Grev Johan Günther 1. af Schwarzburg-Sondershausen (1532-1586) og Anna af Oldenburg (1539-1579), datter af grev Anton 1. af Oldenburg (1505-1573).

Alexander og Dorothea fik 11 børn:

Navn Født Død Bemærkninger
Hans Christian 1607 1653 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg 1627 – 1653
Gift 1634 med Anna af Delmenhorst
Alexander Henrik 1608 1667 Grundlagde den såkaldte katolske linje
Gift 1643 (morganatisk) med Dorothea Maria Heshus
Ernst Günther 1609 1689 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Gift 1651 med Augusta af Glücksborg
Georg Frederik 1611 1676
August Philip 1612 1675 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Gift 1645 med Clara af Oldenburg (1606–1647)
Gift 1649 med Sidonie af Oldenburg
Gift 1651 med Marie Sibylla af Nassau-Saarbrücken
Adolf 1613 1616
Anna Elisabeth 1615 1616
Vilhelm Anton 1616 1616
Sophie Katharina 1617 1696 Gift 1635 med grev Anton Günther af Oldenborg
Eleonora Sabina 1619 1619
Philip Ludvig 1620 1689 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Wiesenburg
Gift 1643 med Katharina af Waldeck-Wildungen
Gift 1650 med Anna Margarete af Hessen-Homburg

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]