Alfa Romeo 164
Alfa Romeo 164 | |
---|---|
Alfa Romeo 164 (1987−1992) | |
Produktion | |
Producent | Alfa Romeo |
Koncern | Fiat |
Model | 164 |
Produktionsår | 1987−1997 |
Produktionssted | Arese, Milano, Italien |
Designer | Pininfarina |
Karrosseri og platform | |
Type | Øvre mellemklassebil |
Karrosseriformer | 4-dørs sedan |
Teknik |
Tværliggende frontmotor, for- eller firehjulstræk |
Beslægtede |
Fiat Croma Lancia Thema Saab 9000 |
Drivlinje | |
Motorer |
Benzin: 2,0−3,0 liter (105−171 kW) Diesel: 2,5 liter (86−92 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2660 mm |
Længde | 4555−4665 mm |
Bredde | 1760 mm |
Højde | 1390 mm |
Kronologi | |
Forgænger | Alfa Romeo 90 |
Efterfølger | Alfa Romeo 166 |
Alfa Romeo 164 var en øvre mellemklassebil fra den italienske bilfabrikant Alfa Romeo, bygget mellem september 1987 og juni 1997.
Generelt
164 blev, selv om Alfa Romeo dengang var et statsligt selskab, udviklet sammen med Saab 9000, Lancia Thema og Fiat Croma (De fires klub), som den delte platform med. Det fuldt forzinkede karrosseri på 164 var designet af Pininfarina. 164 var den første store Alfa Romeo-model med forhjulstræk.
Historie
Oprindelig model
Alfa Romeo introducerede sin model 164 på Frankfurt Motor Show i sensommeren 1987. Modellen kunne fås i følgende versioner:
- T.SPARK: Med 2,0-liters firecylindret benzinmotor med dobbelttænding og med eller uden katalysator.
- 3.0 V6: Med 3,0-liters V6-benzinmotor overtaget fra Alfa Romeo Alfa 6 og med eller uden katalysator.
- TURBO (kun for visse markeder – specielt det italienske hjemmemarked): Med 2,0-liters firecylindret turbobenzinmotor, kun bygget til 1988.
- TD (kun for visse markeder – specielt det italienske hjemmemarked): Med 2,5-liters firecylindret turbodieselmotor fra VM Motori.
Alle Alfa Romeo 164-modeller var som standard udstyret med femtrins manuel gearkasse og forhjulstræk. Fra 1989 kunne 164 3.0 V6 som ekstraudstyr leveres med firetrins automatgear fra ZF.
Maquilage 90
I 1990 faceliftede Alfa Romeo 164-modellen for første gang. Udover ændringer af forakselgeometrien blev nogle betjeningselementer i kabinen modificeret. Denne første modificerede model blev benævnt Maquilage 90 (MQ90). Til modelåret 1991 introduceredes yderligere 164 Quadrifoglio Verde (QV) som topmodel med 3,0-liters V6-motor med 200 hk.
I februar 1991 introducerde Alfa Romeo 164 V6 TURBO. Denne var udstyret med en 2,0-liters udgave af V6-motoren med turbolader og 204 hk.
Alfa Romeo 164 Super
I slutningen af 1992 introducerede Alfa Romeo et stærkere facelift af 164: 164 Super. Denne model kunne kendes på de nye ellipseformede forlygter. Også kabinen blev tydeligt modificeret og kunne kendes på den nye midterkonsol. Karrosseriet fik forstærket sidekollisionsbeskyttelse og for første gang kunne modellen (i Europa) fås med førerairbag. Med 164 Super introduceredes en 24-ventilet udgave af V6-motoren på 3,0 liter med 211 hk. Denne model fandtes også med firetrins automatgear fra ZF.
En stærkere version med 232 hk var monteret i den nye topmodel 164 Quadrifolgio Verde (QV) 24V, som dog allerede i slutningen af 1993 blev afløst af den firehjulstrukne Q4. Udover firehjulstræk havde Q4 sekstrins gearkasse fra Getrag.
Herefter gennemgik 164 kun mindre ændringer resten af sin levetid. Så fra 1994 kunne den også fås med passagerairbag, og fra modelår 1995 opfyldt benzinmotorerne Euro2.
Produktionen af Alfa Romeo 164 sluttede i midten af 1997. Da var der blevet bygget mere end 273.000 eksemplarer som følger[1]:
- 2.0 og 2.0 Super: 158.057
- 3.0 V6, 3.0 V6 Super og 3.0 4x4: 69.748
- heraf 3.0 V6 24V QV: 998
- heraf 3.0 V6 24V Q4: 1.206
- 2.5 Turbodiesel og 2.5 Super Turbodiesel: 45.602
I efteråret 1998 kom efterfølgeren Alfa Romeo 166 på markedet.
Tekniske specifikationer
Benzinmotorer
Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2.0 Twin Spark | 4 | 8 | 1962 | 109 (148) / 5800 | 186 / 4000 | 9,2 | 210 | 1987 − 1990 |
2.0 Twin Spark kat. | 4 | 8 | 1962 | 105 (143) / 5800 | 188 / 4700 | 9,2 | 210 | 1987 − 1990 |
2.0 Twin Spark kat. | 4 | 8 | 1995 | 106 (144) / 5800 | 187 / 5000 | 7,9 | 210 | 1991 − 1993 |
2.0 Twin Spark Super | 4 | 8 | 1995 | 107 (146) / 5800 | 191 / 5000 | 9,9 | 210 | 1993 − 1997 |
2.0 Twin Spark Turbo | 4 | 8 | 1995 | 129 (175) / 5250 | 265 / 2500 | 7,2 | 225 | 1987 − 1989 |
2.0 V6 Turbo | 6 | 12 | 1996 | 150 (204) / 6000 | 271 / 3000 | 8,2 | 237 | 1991 − 1997 |
3.0 V6 | 6 | 12 | 2959 | 141 (192) / 5600 | 261 / 4900 | 8,1 | 230 | 1987 − 1989 |
3.0 V6 kat. | 6 | 12 | 2959 | 135 (184) / 5600 | 255 / 4900 | 8,1 | 230 | 1990 − 1992 |
3.0 V6 Super | 6 | 12 | 2959 | 132 (180) / 5600 | 225 / 4500 | 7,9 | 230 | 1992 − 1995 |
3.0 V6 QV | 6 | 12 | 2959 | 147 (200) / 5800 | 269 / 4400 | 7,7 | 237 | 1990 − 1992 |
3.0 V6 24V Super | 6 | 24 | 2959 | 155 (211) / 6300 | 266 / 5000 | 8,0 | 240 | 1992 − 1997 |
3.0 V6 24V Q4 | 6 | 24 | 2959 | 168 (228) / 6300 | 280 / 5000 | 7,5 | 240 | 1992 − 1997 |
3.0 V6 24V QV | 6 | 24 | 2959 | 171 (232) / 6300 | 280 / 5000 | 7,5 | 240 | 1994 − 1997 |
- QV 24V blev til modelåret 1994 afløst af Q4. På markeder med venstrekørsel solgtes den forhjulstrukne QV 24V fortsat på grund af den manglende højrestyrede version af Q4.
Dieselmotorer
Model | Cylindre | Ventiler | Slagvolume cm³ |
Max. effekt kW (hk) / omdr. |
Max. drejningsmoment Nm / omdr. |
0-100 km/t sek. |
Topfart km/t |
Byggeår |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
2.5 Turbodiesel | 4 | 8 | 2500 | 86 (117) / 4200 | 258 / 2500 | 10,8 | 200 | 1989 − 1993 |
2.5 TD/Super | 4 | 8 | 2500 | 92 (125) / 4200 | 288 / 2000 | 10,8 | 202 | 1993 − 1997 |
Kilder
- ^ Produktionszahlen (på tysk)
Eksterne henvisninger
- Internet Movie Cars Database: Alfa Romeo 164 i film og tv-serier
Foregående: Alfa Romeo 90 |
Alfa Romeo 164 1987–1997 |
Efterfølgende: Alfa Romeo 166 |