Alfred von Kiderlen-Waechter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Alfred von Kiderlen-Waechter

Alfred von Kiderlen-Waechter.jpg

Personlig information
Født 10. juli 1852Rediger på Wikidata
StuttgartRediger på Wikidata
Død 30. december 1912 (60 år)Rediger på Wikidata
StuttgartRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Jurist, diplomat, politikerRediger på Wikidata
Kendt for Udenrigsminister 27. juni 1910 til 30. december 1912
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alfred von Kiderlen-Waechter (født Alfred Kiderlen 10. juli 1852, død 30. december 1912) var en tysk diplomat og politiker, der fra den 27. juni 1910 til 30. december 1912 var udenrigsminister i Det Tyske Kejserrige.


Opvækst og tidligt liv[redigér | redigér wikikode]

Kiderlen-Waechter blev født i Stuttgart i Kongeriget Württemberg som søn af Hofbankier Robert Kiderlen, og Marie Freiin von Waechter. Faderen blev tildelt en personlig adelstitel i 1852. Moderen og hendes tre børn, herunder Alfred, blev i 1868 optaget i den Wüttembergske adel med retten til at bære navnet von Kiderlen-Waechter.

Kiderlen-Waechter gik i gymansiet i Grimma (1868–1870)[1][2]. Han deltog som frivillig i Den fransk-preussiske krig i 1870-71. Efter deltagelsen i krigen studerede han fra 1871-77 retsvidenskab på universiteterne i Tübingen, Leipzig og Strassburg.

Karriere som diplomat[redigér | redigér wikikode]

Efter embedseksamen blev Kiderlen-Waechter ansat i Kejserrigets udenrigstjeneste, Auswärtiger Dienst og blev de følgende år udstationeret i København, St. Petersborg og Paris. i 1886 blev har udstationeret som 2. sekretær på Tysklands ambassade i Konstantinopel. I 1888 blev han rådgiver i den tyske udenrigstjenestes afdeling for orientspørgsmål. Han var gesandt ved ambassaden i København i 1895-1896.

Kiderlen-Waechter kom imidlertid med en række nedsættende bemærkninger om Kejser Wilhelm 2., hvorfor han faldt i vanære og blev flyttet til en stilling som udsending i Bukarest i Kongeriget Rumænien, hvor han var udstationeret i 10 år. Som repræsentant for den syge ambassadør i Konstantinopel varetog han i 1907 forhandlingerne om opførelse af Bagdadbanen. Det ufrivillige eksil i Rumænien ophørte i 1908, hvor han blev indsat som vicedirektør/vice-departementchef i udenrigsministeriet i Berlin. Han ledte forhandlinger, der bidrog til løsning af en krise i Bosnien og den fransk-tysk uenighed om Marokko.

Udenrigsminister[redigér | redigér wikikode]

Efter kansler Bernhard von Bülows afgang i 1910 blev Kiderlen-Waechter udenrigsminister i Kejserriget.

Kort efter indsættelsen fulgte den anden krise i Marokko i form af Agadirkrisen i april 1911, hvor Kejserriget sendte krigsskibe til havnen i Agadir som svar på en fransk troppeopbygning i Marokko. Krisen var et udslag af stormagternes koloniale ambitioner i Afrika. Den unge tyske nations aggressive ageren under krisen fik England til at reagere til støtte for Frankrig og fik knyttet England og Frankrig tættere sammen. Under de efterfølgende forhandlinger blev krisen afværget ved, at Tyskland gav Frankrig frie hænder i Marokko mod, at Tyskland til gengæld blev overladt en række sumpområder i det centrale Afrika (af Tyskland kaldet Neukamerun efter overtagelsen), der bl.a. gav Tyskland adgang til Congofloden.

Kiderlen-Waechters forhandlinger med England i 1912 om landenes flåder endte resultatløst. Det lykkedes ham dog at opnå tilnærmelse til Det Russiske Kejserrige.

Kiderlen-Waechter døde i Stuttgart i 1912 af et hjerteanfald.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Friedrich Wermuth, Karl Irmscher o. a.: Von der kurfürstlichen Landesschule zum Gymnasium St. Augustin zu Grimma 1550 - 2000, Beucha 2000, S. 51, ISBN 3930076993
  2. ^ Jonas Flöter og Marita Pesenecker: Erziehung zur Elite. Die Fürsten- und Landesschulen zu Grimma, Meißen und Schulpforte um 1900. Publikation fra udstilling på Kreismuseum Grimma. Leipzig 2003, p. 96, ISBN 3-937209-33-6

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Genealogisches Handbuch des Adels, Adelslexikon Band VI, Band 91 der Gesamtreihe, C. A. Starke Verlag, Limburg (Lahn) 1987, ISSN 0435-2408
  • Ralf Forsbach, Alfred von Kiderlen-Wächter (1852-1912). Ein Diplomatenleben im Kaiserreich (= Schriftenreihe der Historischen Kommission bei der Bayerischen Akademie der Wissenschaften, Bd. 59), 2 Bde., Göttingen 1997.
  • Helge Dvorak: Biographisches Lexikon der Deutschen Burschenschaft. Band 1: Politiker, Teilband 3: I–L. Heidelberg 1999, S. 84–85
  • Ernst Jäckh: Kiderlen-Wächter. Der Staatsmann und Mensch. Briefwechsel und Nachlaß. 2 Bde., Deutsche Verlagsanstalt, Stuttgart 1924, 1925

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]