Anonyme Alkoholikere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
AA-medaljen gives til dem, som har været ædru et vist antal måneder. På bagsiden står sindsrobønnen. Den lilla er for ni ædru måneder.

Anonyme Alkoholikere (AA) er et verdensomspændende brugerstyret fællesskab af alkoholikere, der hjælper hinanden til at være ædru gennem total afholdenhed fra alkohol. AA er baseret på spirituelle og filosofiske principper men er ikke knyttet til en religiøs trosretning eller politisk ideologi.

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

AA (Alcoholics Anonymous) er stiftet i USA i 1935 af to alkoholikere: Bill Wilson børsmægler i New York og lægen Bob Smith i Akron i Ohio. AA udspringer historisk af Oxford-gruppen, hvis danske afdeling hed Moralsk oprustning[1][2][3][4].

Organisation[redigér | redigér wikikode]

AA består af flere grupper, og hver enkelt AA-gruppe er selvstyrende. Inden for den enkelte gruppe vil forskellige betroede hverv som mødeleder, kasserer, litteraturansvarlig og lignende oftest gå på skift. Mange AA-grupper afholder jævnlige gruppesamvittighedsmøder eller forretningsmøder, hvor gruppens interne anliggender diskuteres og eventuelle beslutninger afgøres af gruppen.

Såvel på regionalt, nationalt som internationalt plan kan AA nedsætte udvalg, hvis formål er at varetage forskellige opgaver for AA-fællesskabet. Der er således i AA et udpræget samarbejde på tværs af de enkelte grupper, regioner og lande.

Den konventionelle AA-gruppe er kendetegnet ved, at interesserede mødes på en adresse på et bestemt tidspunkt – ofte en gang ugentligt. Med fremkomsten af internettet er der i de seneste år opstået en del AA-grupper, der afholder møder gennem e-mail eller chat.

I AA stilles der ikke krav til det enkelte medlem om at antage en bestemt livsform eller livsanskuelse eller nogen form for religiøs holdning, men mange AA'ere vil med udgangspunkt i egne positive erfaringer anbefale nye medlemmer at arbejde med AA's tolvtrinsprogram.

En del AA'ere har erfaringer med at få en sponsor, der er en mentor, som kan vejlede om AA og AA's program. Sponsoren er ofte et medlem med længere tids ædruelighed.

Anonymitet er en vigtig grundpille i AA-fællesskabet. Det er op til hver enkelt medlem selv at afgøre, om det ønsker at delagtiggøre andre i sit engagement i AA. Der er tradition i AA for, at dets medlemmer ikke fremtræder offentligt i egenskab af AA-medlemmer, når det gælder presse, radio og tv.

Anonyme Alkoholikere er ud over at være navnet på AA-fællesskabet også navnet på en bog: Anonyme Alkoholikere (ISBN 87-89517-16-4 (indb.); ISBN 87-89517-18-0 (hft.)) – også kendt under det uofficielle Den blå bog eller Store Bog. Værket er baseret på erfaringer, som de første knapt hundrede medlemmer af fællesskabet havde gjort, og som de i 1939 nedskrev i bogen Alcoholics Anonymous (ISBN 1-893007-16-2). Ud over at bogen er den første officielle bogudgivelse i AA's historie, regnes den af en meget stor del af AA-medlemmerne for at være den grundlæggende tekst for såvel det enkelte medlem som for AA som helhed.

Metodik[redigér | redigér wikikode]

Alkoholsyn[redigér | redigér wikikode]

De fleste i AA betragter alkoholisme som en fremadskridende sygdom, der kun kan standses ved total afholdenhed fra alkohol. Mange medlemmer i AA er af den opfattelse, at alkoholisme kan anses som en fysisk overfølsomhed, der resulterer i en psykisk besættelse. Denne opfattelse af alkoholisme benævnes i AA ofte som sygdomsbegrebet. Ud over sygdomsbegrebet har AA ikke nogen klar definition af alkoholisme, men lader det være op til hvert enkelt medlem at afgøre, hvorvidt de er alkoholiker.

AA-programmet[redigér | redigér wikikode]

Nogle medlemmer af AA mener, at det er den støtte, de får fra andre medlemmer ved hyppige møder, der holder dem ædru. Flere medlemmer såvel som AA's litteratur mener, at en åndelig opvågnen som følge af arbejdet med de 12 trin er af afgørende betydning for livsvarig ædruelighed. Nogle mener at AA's program kort kan opsummeres som "Hav tillid til Gud, rens ud i fortiden og hjælp andre". En god beskrivelse kom fra læge W.W. Bauer, som i 1946 som talsmand for den Amerikanske Lægeforening sagde: "Anonyme Alkoholikere er ikke korsfarere; heller ikke et selskab med mådehold som formål. De ved godt, de aldrig må drikke. De hjælper andre med lignende problemer ... I den atmosfære overvinder alkoholikeren ofte sin overdrevne selvoptagethed. Han lærer at have tillid til en Højere Magt og blive optaget af arbejdet med andre alkoholikere, han forbliver ædru en dag ad gangen. Dagene bliver til uger, ugerne til måneder og år." (Anonyme Alkoholikere, Tillæg III, s. 498) Medlemmer af AA opfordres til at arbejde med de 12 trin, fortrinsvis med en frivillig sponsor, der er et mere erfarent medlem af AA, som har erfaring med arbejdet med trinene. De 12 trin er sammensat for at hjælpe alkoholikere til at opnå en åndelig, følelsemæssig og mental tilstand som bidrager til livsvarig ædruelighed. Flere medlemmer af AA mener, at deres drikketrang er fjernet ved at finde Gud gennem arbejdet med trinene. Hvor ædruelighed før var svær og usikker, kan disse medlemmer fortælle, hvordan ædruelighed slet ikke er svær, så længe de holder sig i god åndelig kondition.

De 12 trin[redigér | redigér wikikode]

AA tilbyder et program til genvindelse af helbredet efter misbrug af alkohol. Dette program er kendt under navnet Tolvtrinsprogrammet eller De Tolv Trin. Programmet benyttes i dag af mange andre fællesskaber som Anonyme Narkomaner, Al-Anon, Gamblers Anonymous, Sex and Love Addicts Anonymous, Overeaters Anonymous m.fl.

Anonyme Alkoholikeres 12 trin er et program i 12 trin, der bruges af Anonyme Alkoholikere, der har til formål at hjælpe med at genvinde helbredet efter alkoholisme.

De 12 trin er:

  1. Vi indrømmede, vi var magtesløse overfor alkohol – at vi ikke kunne klare vort eget liv.
  2. Vi kom til at tro, at en Magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.
  3. Vi besluttede at give vor vilje og vort liv over til Guds omsorg – Gud sådan som vi opfattede ham.
  4. Vi lavede en dybtgående og frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt.
  5. Vi indrømmede overfor Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtigt hvordan det forholdt sig med vore fejl.
  6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter.
  7. Vi bad Ham ydmygt om at fjerne vore fejl.
  8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle.
  9. Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre.
  10. Vi fortsatte vor personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.
  11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede ham, idet vi alene bad om at få at vide, hvad der var hans vilje med os, og om styrken til at udføre den.
  12. Når vi som følge af disse trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at efterleve disse principper i alt, hvad vi gjorde.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Der findes forskellige former for kritik af AA:

Forsinket evidens[redigér | redigér wikikode]

AA blev tidligere blevet kritiseret for, at der ikke var tilstækkelig forskningsbaseret evidens for dens metoder. Der er dog senere fundet klar empirisk evidens for disse i en større Cochrane undersøgelse[5] [6][7]. Lance Dodes udgav bogen The Sober Truth, der hævdede, at der er et stort frafald blandt deltagerne[8]. Dette bakkes dog ikke op af forskning[5].

Trettende trin[redigér | redigér wikikode]

AA er blevet kritiseret for, at nye kvindelige medlemmer kan blive udsat for tilnærmelser fra mandlige medlemmer. AA tager dog selv højde for dette og anbefaler kvinder at få en kvindelig sponsor[9][10][11].

Ensretning[redigér | redigér wikikode]

AA hævder selv, at det er op til den enkelte at forstå sygdomsbegrebet. AA er dog blevet kritiseret for, at alle deltagere skal forstå alkoholisme som en uhelbredelig og kronisk sygdom og igennem den samme form for program[12][13][14]. Denne ensretning kan føre til opgivenhed [15]. AA’s praksis med, at deltagerne skal forstå og præsentere sig selv som alkoholikere kan desuden forøge selvnedrakning[15].

AA er også blevet kritiseret for, at give den enkelte ansvaret for at blive ædru igennem AA[12][14][16]. Flertallet af folk, der opsøger AA, falder ifølge undersøgelser fra[15]. Ifølge nogle tal gennemfører kun 5-10 procent af deltagerne[17]. Kritikken går på, at det høje frafald bliver forklaret af AA som udtryk for benægtelse og dårlig motivation blandt de frafaldne i stedet for som et problem ved AAs fremgangsmåder.[15] Dermed forholder AA sig ikke til forhold ved organisationen, der kan opleves som uacceptable af flertallet[15].

Social kontrol[redigér | redigér wikikode]

AA har været kritiseret for, at organisationen i praksis gør brug ag social kontrol [18][19][20][21]. Denne kritik af AA findes blandt andet i Charles Bufe's bog Alcoholics Anonymous: Cult or Cure? fra 1997[22] og Ken Ragges bog The Real AA. Også i Danmark er AA blevet kritiseret for at gøre brug af social kontrol af medlemmer, der ikke retter sig efter anvisningerne[23]. Selv om AA hævder at være en åben organisation, gør nogle medlemmer krav på at have den absolutte sandhed i den Blå Bog[24]. Folk der har andre erfaringer med åndelighed, terapi eller alkoholbehandling kan blive kritiseret i visse dele af AA[25].

AA afviser derimod, at organisationen tilhører nogen sekt eller religion, hvilket underbygges af forskning. Der er således ikke empirisk eller videnskabeligt belæg for at hævde, at AA som organisation har religiøse eller sekteriske træk [26][27].[28]. [29]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sacred Connections: Related Topics: Oxford Movement
  2. ^ Dick B: The Oxford Group & Alcoholics Anonymous. Good Book Publishing Company, 1998
  3. ^ Rudy, David R., and Arthur L. Greil. “Is Alcoholics Anonymous a Religious Organization?: Meditations on Marginality.” Sociological Analysis, vol. 50, no. 1, 1989, pp. 41–51. JSTOR
  4. ^ Religious Roots - Top 10 Things You Didn't Know About Alcoholics Anonymous - TIME
  5. ^ a b The Evidence on Alcoholics Anonymous
  6. ^ NPR Choice page
  7. ^ New Cochrane Review finds Alcoholics Anonymous and 12-Step Facilitation programs help people to recover from alcohol problems | Cochrane
  8. ^ https://www.amazon.com/Sober-Truth-Debunking-Programs-Industry/dp/0807033154
  9. ^ "The 13th Step": Inside AA's Subculture Of Sexual Predation | The Fix
  10. ^ Cathy Bogart (2003): 13th Stepping: Why AA is not always a safe place for women. Journal of Addictions nursing, 14 (1), 43-7
  11. ^ Questions and Answers on Sponsorship, page 10. 2005
  12. ^ a b The Irrationality of Alcoholics Anonymous - The Atlantic
  13. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 17. juli 2018. Hentet 16. juli 2018. 
  14. ^ a b "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 17. juli 2018. Hentet 16. juli 2018. 
  15. ^ a b c d e Glenn Walters (2010): Tolv grunde til hvorfor vi må finde alternativer til Anonyme Alkoholikere. www.stofbladet.dk
  16. ^ The Irrationality of Alcoholics Anonymous - The Atlantic
  17. ^ NPR Cookie Consent and Choices
  18. ^ Deprogramming From AA—When the Fellowship Resembles a Cult
  19. ^ Cult or cure: the AA backlash | The Independent | The Independent
  20. ^ Problems with Alcoholics Anonymous
  21. ^ Cult or cure: the AA backlash | The Independent
  22. ^ Charles Bufe (1997). Alcoholics Anonymous: Cult or Cure. See Sharp Press
  23. ^ Bred kritik af AA | stiften.dk
  24. ^ AA Fundamentalism - Pause When Agitated
  25. ^ Moving Past Fundamentalism in Recovery - Next Stage Recovery
  26. ^ Is Alcoholics Anonymous a Type of Cult? | UK-Rehab
  27. ^ Bred kritik af AA | Aarhus | stiften.dk
  28. ^ Anonyme Alkoholikere
  29. ^ Is AA a Cult? | The Fix

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]