Apokalyptik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ordet apokalyptik kommer af det græske verbum apokalyptein (at "afsløre", "åbenbare") med det tilhørende substantiv apokalypsis ("afsløring", "åbenbaring")

Substantivet apokalypsis (Iêsou Christou) forekommer som det første, titelagtige ord i Johannes' Åbenbaring (Åb. 1,1) og har samtidig givet navn til skriftet (Apokalypsis Iôannou, det vil sige Johannes' Åbenbaring)

Det er ikke mindst dette forhold der har bidraget til at ordet "apokalyptik" er blevet til en generel betegnelse på et samlet kompleks af særlige eskatologiske fænomener.

I judaistikken og religionsvidenskaben anvendes begrebet apokalyptik som en betegnelse for en bestemt gruppe eskatologiske skrifter i den antikke jødedom, for disses særlige indhold samt for den bevægelse og den ideologi som de er udsprunget af.

De apokalyptiske skrifter omfatter Daniels Bog i Den Jødiske Bibel, Det Gamle Testamente, og Johannes' Åbenbaring i Det Nye Testamente. Dertil kommer dele af andre skrifter, for eksempel Zakarias' Bog 9-14 og Matthæus 24-25 med paralleller – de såkaldte "små apokalypser" Matt. 24, Mark. 13, Lukas 21.

Uden for kanon findes i hellenistisk-romersk tid især apokalyptiske skrifter i den gammeltestamentlige pseudoepigrafe litteratur, for eksempel Første Enoks Bog og Fjerde Ezras Bog og i Qumran-litteraturen.

Kilde

  • Bilde, Per (2001). En religion bliver til : en undersøgelse af kristendommens forudsætninger og tilblivelse indtil år 110. Frederiksberg : Anis. DK5=22.59. ISBN 87-7457-277-6 – Fra kapitel 3.2.3 "Apokalyptik"

Se også

Eksterne henvisninger