August Duvier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
August Duvier
Thorvald Peter August Duvier.jpg
Personlig information
Født Thorvald Peter August Duvier
16. marts 1860
Død 14. januar 1928 (67 år)
Børn Yrsa Liisberg
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Glarmester • Oldermand • Glasmosaikfabrikant • Direktør
Aktive år 1885-1918

Thorvald Peter August Duvier (født 16. marts 1860 i København, død 14. januar 1928Frederiksberg) var en dansk glarmester, oldermand, glasmosaikfabrikant og direktør. Han tilskrives æren for at have indført glasmaleriet i Danmark i slutningen af 1800-tallet, som blev en vigtig kunstnerisk udtryksform for flere danske kunstnere omkring århundredeskiftet.

Ungdom[redigér | redigér wikikode]

Duvier var ældste søn af glarmester Christian Frederik Duvier og Anna Marie f. Petersen. Hans far, som tilhørte en gammel, pommersk glarmesterslægt af fransk afstamning, var indvandret til København i 1850'erne, hvor han åbnede en mindre glarmesterforretning på Hausergade 34. Siden skiftede forretningen adresse til Frederiksborggade 3, hvor Duvier som 14-årig kom i glamesterlære og blev svend i 1877. Den beskedne familieforretning gik konkurs i 1882, og samme år døde Duviers far efter længere tids sygdom. Firmaet overtoges efterfølgende af enkefru Duvier, og den unge Duvier hjalp sin mor som prokurist i forretningsmæssige anliggender. Det lykkedes ham at afbetale firmaets gæld og derved at rede sin fars gamle forretning, som siden overtoges af hans bror.

Vesterbrogade 33-37[redigér | redigér wikikode]

I 1885 åbnede Duvier på Vesterbrogade 33, siden Vesterbrogade 37 på hjørnet af Viktoriagade, sin første egen glarmesterforretning på sin 25-års fødselsdag. Han udviste fra begyndelsen en særlig interesse for kunsthåndværket, først og fremmest blyindfattede glasmosaikker som han udførte og fremviste ved de mange industriudstillinger i slutningen af 1880'erne. Ved den Nordiske Udstilling i 1888 udstillede han eksempelvis under stor bevågenhed en større mosaikrude, som var udført i anledning af Christian den 9. regeringsjubilæum, og som siden blev skænket Det danske Kunstindustrimuseum.[1] Desuden repræsenterede Duvier fra 1885 Det Kongelige Institut for Glasmaleri i Berlin. Selve glasmaleriet (også kaldet kabinetsmaleri), hvis teknik var fuldkommen ukendt i Danmark, er kunsten at bemale ufarvet glas med gennemsigtige farver, som dernæst indbrændes, og adskiller sig derved fra glasmosaikken (også kaldet musivisk glasmaleri), skønt begreberne blandes sammen i daglig tale. Tildelingen af Industriforeningens Bruuns Rejselegat i 1891 gav imidlertid Duvier mulighed for at studere det komplicerede håndværk i Sydtyskland, Frankrig og Italien, og ved sin studierejses afslutning i 1892 kunne Duvier således bygge en ovn til brænding af glasmalerier på Gammel Kongevej som den første i Danmark. Duvier slog efterfølgende sit navn fast og forstod at udnytte og kombinere de forskellige teknikker. Han udførte i de følgende år et utal af glasarbejder til kirker, offentlige bygninger, bl.a. Børsen og Ny Carlsberg, og private hjem og knyttede en række dygtige kunstnere til sit værksted.

Holmens Kanal 8[redigér | redigér wikikode]

Aug. Duvier Etablissement for Glasmaleri, Holmens Kanal 8

I 1893 rejste Duvier til verdensudstilling i Chicago og vandt en førstepris for sine arbejder, som beundredes af pressen: Det er Glasmaleri, som de gamle Mestre lavede det, ikke Maling på glas, men blyindfattet Mosaik af røde, grønne, gule osv. Glasstykker med Skraveringer og Indbrænding af forskellige Farver. På den Måde virker Lys- og Farvestemningen ganske anderledes rigt og prægtigt.[2] Samme år opkøbte Duvier to naboejendomme på Holmens Kanal 6-8, som han nedrev og i stedet opførte en tidsvarende ejendom, hvor han indrettede en forretning. Nu har [Duvier] kjøbt eget Hus ved Holmens Kanal, hvor han har indrettet sig Ateliers, Brændeovn, Forretnings- og Butikslokale i en praktisk og solid Stil, som ikke er meget almindelig i vore Dage, hvor saa mange ere Fabrikanter og kun saare faa Haandværksmestre. Han tegner, komponerer og udfører sine smagfulde og fantasirige Ruder, men ved Siden af er han stadig slet og ret Glarmester,[3] skrev Aalborg Stiftstidende ved indvielsen af den storslåede forretning, som fastholdte en høj håndværksmæssig og kunstnerisk kvalitet.

Ikke desto mindre udøvede Duvier et bemærkelsesværdigt handelstalent, især i sin effektive markedsføring. Han henvendte sig med tiden til en bred kundekreds. Udover de store bestillingsopgaver, producerede han således en række glasmalerier, som tiltalte den jævne befolkning, bl.a. en serie af minderuder, som solgtes i store antal og til lave priser.[4] Duvier gik imidlertid aldrig på kompromis med sine varers elegance og specialiserede sig endvidere i sjældne, florentinske rammer, som var hjembragte fra Italien, samt øvrige former for kunstfærdig indramning. Stilistisk var hans arbejder præget af flere forskellige kunstretninger, først og fremmest tidens historicisme, mens hans samarbejde med eksempelvis Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll pegede frem mod Art Nouveau og gav mindelser om Louis Comfort Tiffany. En række glasmalerier, udført for Lensgreve Lerche til Lerchenborg og med forlæg af dekorationsmaler C. N. Overgaard, var i 1895 udstillet i forretningen på Holmens Kanal og blev genstand for stor opmærksomhed: Motiverne, der skyldes Kunstmaler Overgaard, medens den fortræffelige Udførelse og Valget af de stilfulde Glasfarver er Hr. Duviers Værk, ere hentede fra den danske Plante- og Dyreverden. Ruderne [...] danne i øvrigt hele Billeder, der, sete i lidt Afstand, minde om fint udførte Malerier.[5] Som et udtryk for tidens beundring af dygtigt håndværk og særligt grundet Duviers gode renommé, syntes tegneren i denne sammenhæng næsten ubetydelig i forhold til håndværksmesteren.

Af udvalgte arbejder bør desuden nævnes glasmaleriet over indgangsporten til Københavns Rådhus, som Duvier udførte i 1905. Dette arbejde blev skænket rådhusets arkitekt Martin Nyrop som et led i Duviers offensive markedsføring og skaffede ham en vigtig reklameplads midt i København. Senere åbnede Duvier flere forretninger, bl.a. Ved Stranden 2, og værksteder i København, og han opførte desuden en stor beboelsesejendom på Frederiksberg Allé efter tegninger af Henrik Hagemann.

Øvrige virke[redigér | redigér wikikode]

Duvier var først og fremmest glarmester, men udviklede sig også til en fremsynet forretningsmand og organisator. Han forstod nødvendigheden af markedsføring og centralisering. Samtidig var Duvier konservativ, rodfæstet i sin barndoms beskedne håndværkerhjem, hvor en svend måtte arbejde hårdt og under vanskelige vilkår, men hvor mulighederne samtidig var gode for at skabe en blomstrende forretning. Duvier blev i 1898 valgt som oldermand af Glarmesterlavet i København. I de følgende år forsøgte han at samle landets glarmestre i ét fælles lav, hvilket lykkedes i 1904, da de landsdækkende organisationer blev sammenlagt til Glarmesterlavet i Danmark. Duvier blev valgt som oldermand og besad denne post indtil 1914. Han tilhørte håndværkerstandens absolutte spidser og blev betroet adskillige tillidshverv. Han var bl.a. i 16 år delegeret i Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk og i samme periode repræsentant for Haandværkerbanken i Kjøbenhavn, ligesom han i en årrække sad i repræsentantskabet for Kjøbenhavns Brandforsikring. Derudover fungerede han som bestyrelsesmedlem for Foreningen Dansk Arbejde og Nordisk Glaskompagni A/S, hvor han endvidere var prokurist, samt ikke mindst administrerende direktør for Kronborg Vinduesglasværk A/S, hvis bestyrelse var ledet af kreditforeningsdirektør Carl Herforth.

Duvier var i brede kredse en kendt mand i Danmark, hvor han ofte blev omtalt Glasmosaikfabrikant Duvier. Han blev gengivet af Storm Petersen i en karikatur for Ekstrabladet i 1910, og i den nedenstående artikel hed det bl.a.: Hr. Duvier er vistnok verdensberømt! Som bekendt er han Glarmester og Glasmosaik-Fabrikant. Hvad en Glarmester er, ved vi alle [...] Men hvad er en Glasmosaik-Fabrikant? Jeg tør vædde 10 mod 1 paa, at der er ikke én af Tusinde af Ekstrabladets Læsere, der ved, hvad det er. Hvis man vil være vittig, kan man jo nok sige, at en Glasmosaik-Fabrikant er et gemytligt Medmenneske i sin bedste Alder, altsaa akkurat saadan en som Hr. Duvier! [6]

Duvier gjorde sig lejlighedsvis gældende i det københavnske kulturliv. Han var frimurer og tilhørte det nationalkonservative miljø. Således fungerede han sammen med bl.a. forfatter Bering Liisberg og havnebygmester H. C. V. Møller som hovedarrangør ved fejringen af 250-året for Stormen på København i 1909. Privat var han beskeden og undgik unødig opmærksomhed om sin person, men han videregav gerne og ofte af sin passion og viden inden for sit håndværk. Chefredaktør Frejlif Olsen skrev i 1910: Aug. Duvier har ikke været nogen daarlig Mand, en Haandværker der forstod sit kram og kunde hæve sit Haandværk saa højt, at det traadte i saa nær Forbindelse med Kunst, at det var vanskeligt at sige, hvor det ene hørte op og det andet begyndte [...] Jeg husker Duvier fra hans beskedne butik på Vesterbrogade [...] Det var en fornøjelse at høre på ham, glad som han var ved det, han lavede, svært opsat på at komme videre og ganske sikker på, at det nok skulle lykkes [...] Og det lykkedes.[7]

Duvier trak sig tilbage som en velhavende mand i 1918 og overdrog sin forretning til sin mangeårige værkfører, Odin Hansen, som videreførte firmaet under navnet Aug. Duviers EfterfølgerNy Vestergade 9. Duvier blev udnævnt som æresmedlem af glamesterlavet i 1920 og levede en sidste stille tilværelse som rentier. Han døde 14. januar 1928 i sit hjem efter kort tids sygdom og begravedes fra Frederiksberg Kirke.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Duvier giftede sig i 1885 med Ellen Augusta Ernestine f. Wengler, datter af kurvemagermester Julius Wengler. Parret fik tre døtre, deriblandt koncertsangerinde Yrsa Liisberg. Den ældste datter giftede sig første gang med direktør Hans von der Recke, anden gang med overretssagfører Knud Herforth, mens den yngste datter giftede sig med maler K. O. Hilkier.

Udvalgte arbejder[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Kraks Blå Bog 1910
  • Iversen, Lise, På sporet af Duvier in Glas, Glarmesterlauget 2006
  • Kjær, Gitte, Mosaikruderne på Lerchenborg Slot in Glas, Glarmesterlauget 2008
  • Kjær, Gitte, Glarmesterkongen in Glas og glarmesteren, Glarmesterlauget 2010

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Aftenposten, 16/3 1910
  2. ^ Adesseavisen, 16/3 1893
  3. ^ Aalborg Stiftstidende, 12/7 1894
  4. ^ Aftenposten, 22/10 1908
  5. ^ Adresseavisen, 12/2 1895
  6. ^ Ekstrabladet, 30/1 1910
  7. ^ Ekstrabladet, 15/3 1910