Baltic Pipe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Baltic Pipe er en kommende gasledning på 800-950 km, der skal transportere ti mia. kubikmeter gas årligt fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.[1] Dette svarer til cirka halvdelen af det polske forbrug af naturgas i 2015.[2] Projektet vurderes til at koste 12-16 mia. kroner, hvoraf ca. halvdelen skal betales af Energinet, der er sammen med polske Gaz-System S.A. er bygherrer på projektet.[1][3]

Formål, indhold og tidsplan[redigér | redigér wikikode]

Formålet med gasledningen er bryde Polens afhængighed af det russiske selskab Gazprom for landets forsyning med naturgas.[1] Projektet er på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse, da det blandt andet kan styrke forsyningssikkerheden og sænke prisen på gas.[4] Ledningen forøger samtidigt Danmarks mulighed for at modtage gas fra Norge.[1][5]

Projektet indebærer at Energinet anlægger 105-110 km gasledninger i Nordsøen, ca. 210-230 km nye gasledninger i Danmark, samt en kompressorstation på Sjælland. Polske Gaz-System S.A. står for etableringen i Østersøen og i Polen.[4]

De indledende undersøgelser i de forskellige områder startede i sommeren 2017 og varer et års tid. Fra sommeren 2019 indledes ekspropriationsforretninger og arkæologiske undersøgelser. Anlægsarbejdet forventes at vare fra 2020 og frem til slutningen af 2022, hvor anlægget forventes taget i brug.[6]

Polens elproduktion fra forskellige kilder

Polen ønsker at erstatte landets forbrug af kul og afhængigheden af russisk gas med en import af flydende naturgas fra Norge. Samtidig ønsker Polen af blive distributør af flydende naturgas til Ukraine og de Baltiske Lande ved hjælp af en gashavn i Świnoujście og anlægget af Baltic Pipe, og dermed mindske disse landes afhængighed af Rusland.[7][8][9][10] Gasterminalen i Świnoujście indgår i Three Seas Initiative (en), et samarbejde mellem de 12 østeuropæiske EU-lande. Gruppen arbejder bl.a. for at etablere en gasforbindelse mellem Polen og Kroatien.

I 2018 kom 48% af polsk el fra kul, 29% fra brunkul, 13% fra grøn energi, og 7% fra naturgas.[11]

Litauen har tilsvarende anlagt en naturgasterminal i Klaipėda, Klaipėda LNG FSRU (en), for at bryde det russiske monopol på at eksportere gas til regionen. Terminalen i Litauen medførte at Letland kunne importere naturgas 20% billigere end tidligere.[12]

Kontrakten med Gazprom udløber i 2022, samtidig med at Baltic pipe forventes færdiggjort.[13][13][14]

Ruteføringen[redigér | redigér wikikode]

Gasledningen kommer ifølge projektbeskrivelsen til at gå på land ved Blåbjerg nord for Esbjerg, hvorefter den krydser Jylland via både eksisterende og nye ledninger, hvorefter den krydser Lillebælt ved Kolding og går i land igen syd for Middelfart, hvorefter den først går mod sydøst og derefter mod øst, for så at passere Storebælt ved Nyborg. Fra KongsmarkSjælland vil den følge en sydøstlig rute, for til sidst at fortsætte ud i Faxe Bugt og derfra via Østersøen mellem Rügen og Bornholm til Polen.[1][15] I Østersøen mellem Bornholm og Rügen kommer rørledningen til at krydse Nord Stream-gasledningens rute mellem Rusland og Tyskland.[16]

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

Eksporpriationen har medført sagsanlæg fra berørte landmænd, som bestrider statens ekspropriationsret.[17] Tirsdag d. 7. juli 2020 tiltvang 15 personer sig adgang til en byggeplads ved Sdr. Stenderup ved Kolding hvor de lænkede sig fast til byggemateriellet.[18] Energinets hovedkvarter blev også påvirket.[19]

Baltic Pipe projektet er i Danmark blevet kritiseret for at modarbejde bl.a. Parisaftalens mål om at reducere CO2-udledninger ved at Polen fortsætter brugen af naturgas.[20][21][22]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Brix, Stefan (16. januar 2018). "Her er, hvad du skal vide om gasledningen Baltic Pipe". tv2fyn.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  2. ^ Wittrup, Sanne (9. april 2017). "Polen satser på norsk gas". ing.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  3. ^ Miljøstyrelsen (21. december 2017 (opd.)). "Baltic Pipe". mst.dk. Hentet 10. februar 2018.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  4. ^ a b Energinet. "Baltic Pipe: Gasrørsledning, der forbinder Norge med Polen via Danmark". energinet.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  5. ^ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 2. Baltic Pipe gasprojektet (side 8). Hentet 10. februar 2018. 
  6. ^ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 7. Tidslinje for projektet (side 24). Hentet 10. februar 2018. 
  7. ^ Poland aims to become regional energy hub: president - Radio Poland :: News from Poland
  8. ^ Poland and Denmark Begin Construction of Baltic Pipe Project to Challenge Russian Gas Dominance
  9. ^ Gas what! Baltic Pipe gas pipeline construction to start within days, says president – The First News
  10. ^ Shotter, James (2020-06-09). "Polish gas network close to fully financing Baltic Pipe to Norway". www.ft.com. Arkiveret fra originalen 2020-07-22. As well as allowing Poland to diversify its gas supplies, the Baltic Pipe will help it decarbonise its economy. Poland derives almost 80 per cent of its electricity from coal 
  11. ^ "Energy statistics in 2017 and 2018" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 23. februar 2020. Hentet 2020-03-18. 
  12. ^ Polen eksperimenterer med flydende gas (LNG), mreast.dk
  13. ^ a b Poland will not renew gas contract with Russia - Emerging Europe
  14. ^ Bloomberg - Are you a robot?
  15. ^ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 3. Projektbeskrivelse (side 9). Hentet 10. februar 2018. 
  16. ^ Jørgensen, Kristoffer Lassen (21. december 2017 (opd.)). "Kæmpeprojekt rykker nærmere: Norsk gas skal til Polen via Danmark". ing.dk. Hentet 10. februar 2018.  Tjek datoværdier i |date= (hjælp)
  17. ^ "Forstå sagen: Derfor raser landmænd og aktivister over kæmpe gasrørledning". JyskeVestkysten. 2020-07-07. 
  18. ^ "Se billederne: 15 aktivister anholdt ved Baltic Pipe-byggeplads". JyskeVestkysten. 2020-07-07. 
  19. ^ Aktion: Vrede borgere opgraver Energinets hovedkvarter, 14. oktober 2020
  20. ^ Klimabevægelsen om Baltic Pipe: Er vi ved at gentage fadæsen med Amager Bakke? - Altinget: forsyning
  21. ^ Baltic Pipe kan stoppes | NOAH
  22. ^ Trods målsætning om CO2-reduktion på 70 procent: Ny regering giver grønt lys til milliarddyr naturgasledning | Ingeniøren

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]