Baltic Pipe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Baltic Pipe er en kommende gasledning på 800-950 km, der skal transportere ti mia. kubikmeter gas årligt fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.[1] Dette svarer til cirka halvdelen af det polske forbrug af naturgas i 2015.[2] Projektet vurderes til at koste 12-16 mia. kroner, hvoraf ca. halvdelen skal betales af Energinet, der er sammen med polske Gaz-System S.A. er bygherrer på projektet.[1][3]

Formål, indhold og tidsplan[redigér | redigér wikikode]

Formålet med gasledningen er at forhindre, at Polen bliver for afhængig af gas fra russiske Gazprom, som landet pr. 2018 modtager gas fra.[1] Derudover kan Danmark og andre lande i området bruge rørledningen til modtagelse af gas fra Norge.[1][4]

Projektet indebærer 105-110 km gasledninger i Nordsøen, ca. 210-230 km nye gasledninger i Danmark, samt en kompressorstation på Sjælland. Det polske selskab vil stå for etablereingen i Østersøen og i Polen.[5]

De indledende undersøgelser i de forskellige områder startede i sommeren 2017 og varer et års tid. Fra sommeren 2019 indledes ekspropriationsforretninger og arkæologiske undersøgelser. Anlægsarbejdet forventes at vare fra 2020 og frem til slutningen af 2022, hvor anlægget forventes taget i brug.[6] Projektet er på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse, da det blandt andet kan styrke forsyningssikkerheden og sænke prisen på gas.[5]

Ruteføringen[redigér | redigér wikikode]

Gasledningen kommer ifølge projektbeskrivelsen til at gå på land ved Blåbjerg nord for Esbjerg, hvorefter den krydser Jylland via både eksisterende og nye ledninger, hvorefter den krydser Lillebælt ved Kolding og går i land igen syd for Middelfart, hvorefter den først går mod sydøst og derefter mod øst, for så at passere Storebælt ved Nyborg. Fra KongsmarkSjælland vil den følge en sydøstlig rute, for til sidst at fortsætte ud i Faxe Bugt og derfra via Østersøen mellem Rügen og Bornholm til Polen.[1][7] I Østersøen mellem Bornholm og Rügen kommer rørledningen til at krydse Nord Stream-gasledningens rute mellem Rusland og Tyskland.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d e Brix, Stefan (16. januar 2018). "Her er, hvad du skal vide om gasledningen Baltic Pipe". tv2fyn.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  2. ^ Wittrup, Sanne (9. april 2017). "Polen satser på norsk gas". ing.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  3. ^ Miljøstyrelsen (21. december 2017 (opd.)). "Baltic Pipe". mst.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  4. ^ Energistyrelsen (December 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 2. Baltic Pipe gasprojektet (side 8). Hentet 10. februar 2018. 
  5. ^ a b Energinet. "Baltic Pipe: Gasrørsledning, der forbinder Norge med Polen via Danmark". energinet.dk. Hentet 10. februar 2018. 
  6. ^ Energistyrelsen (December 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 7. Tidslinje for projektet (side 24). Hentet 10. februar 2018. 
  7. ^ Energistyrelsen (December 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 3. Projektbeskrivelse (side 9). Hentet 10. februar 2018. 
  8. ^ Jørgensen, Kristoffer Lassen (21. december 2017 (opd.)). "Kæmpeprojekt rykker nærmere: Norsk gas skal til Polen via Danmark". ing.dk. Hentet 10. februar 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]