Spring til indhold

Baltic Pipe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Baltic Pipe er en gasledning på 800-950 km, der transporterer ti mia. kubikmeter gas årligt fra de norske gasfelter i Nordsøen gennem Danmark og videre til Polen.[1] Dette svarer til cirka halvdelen af det polske forbrug af naturgas i 2015.[2] Projektet vurderes til at koste 12-16 mia. kroner, hvoraf ca. halvdelen skal betales af Energinet, der er bygherrer på projektet sammen med polske Gaz-System S.A.[1][3] Den åbnede helt 30. november 2022.[4]

Formål, indhold og tidsplan

[redigér | rediger kildetekst]

Formålet med gasledningen er bryde Polens afhængighed af det russiske selskab Gazprom for landets forsyning med naturgas.[1] Projektet er på EU's liste over projekter af særlig europæisk interesse, da det blandt andet kan styrke forsyningssikkerheden og sænke prisen på gas.[5] Ledningen forøger samtidigt Danmarks mulighed for at modtage gas fra Norge.[1][6]

Projektet indebærer at Energinet anlægger 105-110 km gasledninger i Nordsøen, ca. 210-230 km nye gasledninger i Danmark, samt en kompressorstation på Sjælland. Polske Gaz-System S.A. står for etableringen i Østersøen og i Polen.[5]

De indledende undersøgelser i de forskellige områder startede i sommeren 2017 og varede et års tid. Fra sommeren 2019 indledtes ekspropriationsforretninger og arkæologiske undersøgelser. Anlægsarbejdet forventedes at vare fra 2020 og frem til slutningen af 2022, hvor anlægget forventedes taget i brug.[7]

Polens elproduktion fra forskellige kilder

Polen ønsker at erstatte landets forbrug af kul og afhængigheden af russisk gas med en import af naturgas fra Norge. Samtidig ønsker Polen af blive distributør af naturgas til Ukraine og de Baltiske Lande ved hjælp af en gashavn i Świnoujście og anlægget af Baltic Pipe, og dermed mindske disse landes afhængighed af Rusland.[8][9][10][11] Gasterminalen i Świnoujście indgår i Three Seas Initiative (en), et samarbejde mellem de 12 østeuropæiske EU-lande. Gruppen arbejder bl.a. for at etablere en gasforbindelse mellem Polen og Kroatien.

I 2018 kom 48% af polsk el fra kul, 29% fra brunkul, 13% fra grøn energi, og 7% fra naturgas.[12]

Litauen har tilsvarende anlagt en terminal i Klaipėda til import af flydende naturgas, Klaipėda LNG FSRU (en), for at bryde det russiske monopol på at eksportere gas til regionen. Terminalen i Litauen medførte at Letland kunne importere naturgas 20% billigere end tidligere.[13]

Kontrakten med Gazprom udløb i 2022, samtidig med at Baltic pipe blev færdiggjort.[14][14][15][4]

Ruteføringen

[redigér | rediger kildetekst]

Gasledningen kommer ifølge projektbeskrivelsen til at gå på land ved Blåbjerg nord for Esbjerg, hvorefter den krydser Jylland via både eksisterende og nye ledninger, hvorefter den krydser Lillebælt ved Kolding og går i land igen syd for Middelfart, hvorefter den først går mod sydøst og derefter mod øst, for så at passere Storebælt ved Nyborg. Fra Kongsmark på Sjælland vil den følge en sydøstlig rute, for til sidst at fortsætte ud i Faxe Bugt og derfra via Østersøen mellem Rügen og Bornholm til Polen.[1][16] Ledningen føres under Susåen i en boret tunnel.[17] I Østersøen mellem Bornholm og Rügen krydser rørledningen også Nord Stream-gasledningens rute mellem Rusland og Tyskland.[18]

Kontroverser

[redigér | rediger kildetekst]

Ekspropriationen har medført sagsanlæg fra berørte landmænd, som bestrider statens ekspropriationsret.[19] Tirsdag d. 7. juli 2020 tiltvang 15 personer sig adgang til en byggeplads ved Sdr. Stenderup ved Kolding hvor de lænkede sig fast til byggemateriellet.[20] Energinets hovedkvarter blev også påvirket.[21]

Baltic Pipe projektet er i Danmark blevet kritiseret for at modarbejde bl.a. Parisaftalens mål om at reducere CO2-udledninger ved at Polen fortsætter brugen af naturgas.[22][23][24]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 4 5 Brix, Stefan (16. januar 2018). "Her er, hvad du skal vide om gasledningen Baltic Pipe". tv2fyn.dk. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 10. februar 2018.
  2. ↑ Wittrup, Sanne (9. april 2017). "Polen satser på norsk gas". ing.dk. Arkiveret fra originalen 10. februar 2018. Hentet 10. februar 2018.
  3. ↑ Miljøstyrelsen (21. december 2017). "Baltic Pipe". mst.dk. Arkiveret fra originalen 11. februar 2018. Hentet 10. februar 2018.
  4. 1 2 "Baltic Pipe has commenced operation at full capacity". energinet.dk (engelsk). Arkiveret fra originalen 1. december 2022.
  5. 1 2 Energinet. "Baltic Pipe: Gasrørsledning, der forbinder Norge med Polen via Danmark". energinet.dk. Hentet 10. februar 2018.
  6. ↑ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 2. Baltic Pipe gasprojektet (side 8). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2018. Hentet 10. februar 2018.
  7. ↑ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 7. Tidslinje for projektet (side 24). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2018. Hentet 10. februar 2018.
  8. ↑ Poland aims to become regional energy hub: president - Radio Poland :: News from Poland
  9. ↑ Poland and Denmark Begin Construction of Baltic Pipe Project to Challenge Russian Gas Dominance
  10. ↑ Gas what! Baltic Pipe gas pipeline construction to start within days, says president – The First News
  11. ↑ Shotter, James (2020-06-09). "Polish gas network close to fully financing Baltic Pipe to Norway". www.ft.com. Arkiveret fra originalen 2020-07-22. As well as allowing Poland to diversify its gas supplies, the Baltic Pipe will help it decarbonise its economy. Poland derives almost 80 per cent of its electricity from coal
  12. ↑ "Energy statistics in 2017 and 2018" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 23. februar 2020. Hentet 2020-03-18.
  13. ↑ Polen eksperimenterer med flydende gas (LNG), mreast.dk
  14. 1 2 Poland will not renew gas contract with Russia - Emerging Europe
  15. ↑ Bloomberg - Are you a robot?
  16. ↑ Energistyrelsen (december 2017). "Idéoplæg i forbindelse med afgrænsning af miljø- konsekvensrapporten for Baltic Pipe" (PDF). 3. Projektbeskrivelse (side 9). Arkiveret fra originalen (PDF) 11. februar 2018. Hentet 10. februar 2018.
  17. ↑ Europas største boremaskine TV2
  18. ↑ Jørgensen, Kristoffer Lassen (21. december 2017). "Kæmpeprojekt rykker nærmere: Norsk gas skal til Polen via Danmark". ing.dk. Hentet 10. februar 2018.
  19. ↑ "Forstå sagen: Derfor raser landmænd og aktivister over kæmpe gasrørledning". JyskeVestkysten. 2020-07-07.
  20. ↑ "Se billederne: 15 aktivister anholdt ved Baltic Pipe-byggeplads". JyskeVestkysten. 2020-07-07.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  21. ↑ Aktion: Vrede borgere opgraver Energinets hovedkvarter, 14. oktober 2020
  22. ↑ Klimabevægelsen om Baltic Pipe: Er vi ved at gentage fadæsen med Amager Bakke? - Altinget: forsyning
  23. ↑ Baltic Pipe kan stoppes | NOAH
  24. ↑ Trods målsætning om CO2-reduktion på 70 procent: Ny regering giver grønt lys til milliarddyr naturgasledning Ingeniøren

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Baltic_Pipe&oldid=12261943"