Bersærkergang
Bersærkergang er kendt fra vikingetiden og er betegnelsen for en tilstand, hvor en kriger angriber sanseløst og vildt, uden hensyn til eget helbred.
Der er to forskellige fortolkninger af betydningen af ordet Bersærker:
(1) "Bjørnedragt": Navnet skyldes, at Bersærkere var klædt i bjørneskind[1] (oldnordisk: "ber" (bjørn) + "serkr" (særk: skjorte, dragt)). Muligvis fordi de mente at kunne opnå bjørnens styrke og uovervindelighed, muligvis fordi bjørnen var et af de dyr der repræsenterede Odin.
(2) "Ubeskyttet": Navnet skyldes , at Bersærkere gik i kamp uden beskyttelse, dvs "i bar skjorte". Denne fortolkning skyldes muligvis en forveksling af ordene "ber" (bjørn) og "berr" (bar) hos Snorri Sturluson, og er ifølge en kilde nu opgivet[2]
Bersærkergang tilføjer ordet "gang" til ovenstående og henviser dermed til aktiviteten "at gå bersærk", præcis som i moderne dansk (f.eks. kapgang). Dvs. at "bersærk" hverken er en millitær rangorden/funktion eller en permanent stillingsbetegnelse; når bersærkergangen er overstået er de ikke længere bersærkere. Udtrykket kan sammenlignes med "raseri/rasende"; dette er også en forbigående tilstand, ikke en permanent. Derfor giver det ikke mening at tale om "en bersærk" eller "bersærkere", med mindre man specifikt omtaler perioden hvor de er i bersærkergang.
Årsagen til besærkergang
Der er flere meninger om, hvad der fremkaldte bersærkergang: En populær antagelse[kilde mangler] er at Bersærkeren drak en drik brygget på fluesvamp inden kampen, mens andre[kilde mangler] ser tilstanden som shamanistisk trance, som kunne besætte krigere inden kampen. Der er dog intet historisk eller arkæologisk belæg for teorien om fluesvamp[kilde mangler].
Se også amok.
Bersærkergang i sagaer
Der findes adskillige beretninger om bersærkerne fra sagaer. Det tidligste vi kender til er Haraldskvæði, der blev skrevet af Torbjørn Hornkløve i slutningen af 800-tallet. Torbjørn var en af Harald Hårfagers hirdskjalde, og beskrev ulfheðnar, mænd klædt i ulveskind, der kæmpede i stor blodrus med spyd.
Ligeledes finder vi i Snorri Sturlusons Ynglingesaga beretninger om mænd uden rustning, der løb frem gale som ulve og stærke som bjørne beskyttet af Odin.
I 1015 gjorde jarlen Erik Håkonsson alle bersærker fredløse i Norge.[kilde mangler]
Noter
- ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. Udgave, Bind III. s. 86. (via Projekt Runeberg
- ^ Simek, Rudolf (1995). Lexikon der germanischen Mythologie. Stuttgart: Alfred Kröner. s. 47. ISBN 978-3-520-36802-7.
Eksterne kilder og henvisninger
- Berserkene – hva gikk det av dem? Tidsskrift for Den norske legeforening, Nr. 24 – 16. desember 2004
Se også
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |