Torbjørn Hornkløve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gerhard Munthes iIllustration til Glymdråpa i Harald Hårfagers saga, 1899.
En valkyrie i samtale med en ravn som i Haraldskvadet, af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862.

Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

I Fagrskinna står, at Torbjørn var knyttet til Haralds hird fra barndommen af. I Egils saga knyttes han også tidligt til hirden, i hvert fald inden slaget ved Hafrsfjord. Her står også, at kongen satte skjaldene højest blandt sine hirdmænd, og at de sad lige overfor ham ved bordet; inderst sad Audun illskælda, som den ældste; så fulgte Torbjørn. Tilnavnet Hornkløve er af uvis oprindelse, dog optræder en ravn i Haraldskvadet; og i Snorres Edda er hornklofi blandt kenningerne for "ravn". Ordet betegnede også et griberedskab af horn til at holde ting fast med, nærmest en næbtang; her tænkte man vel igen på ravnen og dens næb. [1]

De bevarede skjaldekvad efter ham er:

  • Glymdråpa – En drápa om kong Harald. Det er det ældste bevarede, norske dróttekvad (hyldestkvad til herskeren), som beskriver en levende konge i heroiske vendinger. Kamp er kvadets tema, uden at noget bestemt slag nævnes, bortset fra strofe 8, hvor Harald er i kamp med skotterne; så der er nok tale om togtet til Man (Heimskringla, kapitel 22).
  • Haraldskvadet eller Hrafnsmál (Ravnedigtet). Kvadet er i tre dele: I første del beder digteren om stilhed, som i Voluspå, og så præsenteres valkyrien og ravnen. Resten af digtet forløber som en dialog mellem de to, hvor valkyrien spørger, og ravnen svarer. Anden del skildrer slaget i Hafrsfjord. Valkyrien spørger ravnen, hvorfor han er blodig om næbbet og har kødslintrer i kløerne. Han beretter så om slaget i Hafrsfjord. Her roses kong Haralds tapperhed, mens modstanderne skildres med hån og ironi. I tredje del spørger valkyrien om forholdene ved Harald Hårfagers hird, som også omtales positivt. Verseformen er málaháttr, hvor hver linje har mindst fem stavelser. Kvadet giver den ældste bevarede, nordiske henvisning til julen: "Kongen vil drikke jul ude på havet...og tage Frejs leg op." [2]

Han har også været tillagt en lausavísa i Hauksbok, gengivet i en beretning, hvor Torbjørn og to andre af Haralds skjalde pådrager sig kongens vrede efter å være holdt for nar i et kærlighedseventyr med en velstående enke, Ingebjørg, som var en slægtning af kongen. Det drejer sig om en vandrehistorie, så versene er nok digtet til af forfatteren af den norrøne version. [3]

I sin udgave af Haraldskvadet har Finnur Jónsson med støtte i Heimskringla knyttet 23 strofer til kvadet, men 5 av disse (strofe 7–11), som handler om slaget i Hafrsfjord, er i Fagrskinna og Flatøybogen tillagt Tjodolv fra Kvina. En av disse er også i Snorres Edda tillagt Tjodolv. Jón Helgason mener, digtet er sammensat af flere kvad, og har fået støtte af senere forskere.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ https://nbl.snl.no/Torbj%C3%B8rn_Hornklove
  2. ^ https://snl.no/jul
  3. ^ https://nbl.snl.no/Torbj%C3%B8rn_Hornklove

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]