Bofællesskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Fonden Østre Gasværks bofællesskab i København.

Et bofællesskab er et bevidst frembragt minisamfund, der består af fuldt udstyrede private hjem, suppleret med fælles faciliteter. Et bofællesskab er typisk planlagt, ejet og drevet af beboerne. Ofte bygges bofællesskaber fra grunden, da eksisterende byggerier sjældent egner sig til formålet. Den oftest forekommende motivation, for at engagere sig i et bofællesskab, er et ønske om at skabe mere og bedre interaktion i forhold til naboer.

Boligerne ligger ofte tæt og deler et fælleshus, nogle fællesarealer samt andre faciliteter. I fælleshusene er det almindeligt at beboerne skiftes til at lave mad til hinanden. Det er almindeligt at denne fællesspisning er den vigtigste fælles aktivitet. Andre fællesfaciliteter kan være vaskeri, pool, børnerum, kontorer, internetadgang, tv-rum, værksteder, gæsteværelser, sauna eller motionsrum.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Mens bofællesskabslignende bo- og samlivsformer kendes fra mange kulturer og tidsaldre, voksede den moderne teori omkring det intentionelle bofællesskab frem i Danmark i løbet af 1960'erne. Initiativtagerne var familier og individer, som var utilfredse med de eksisterende boformer. Bodil Graae skrev i 1967 en kronik i Politiken med titlen 'Børn skal have 100 forældre', som kom til at fungere som bevægelsens første skriftlige dokument.

En anden nøgleperson var Jan Gudmand-Høyer, som i 1960'erne studerede arkitektur ved Harvard, og mødte forskellige eksperimenterende boligformer i USA.

Verdens første intentionelle bofællesskaber som stod færdigbygget blev Sættedammen syd for Hillerød, som blev planlagt og bygget fra 1968 til 1972 og Skråplanet i Jonstrup ved Værløse planlagt 1968 og færdigbygget 1973. Oprindelig var de to bebyggelser det samme projekt der hen af vejen splittede sig i to. Snart fulgte en række andre bofællesskaber efter, og inspirationen bredte sig hurtigt ud over landets grænser.

I dag er der tusindvis af bofællesskaber, spredt over hele kloden, især på den nordlige halvkugle.

Organisationsform[redigér | redigér wikikode]

I Danmark kan bofællesskaber både bygges og eksistere som andelsboliger, almene boliger og ejerboliger, med ejerboligformen som den mest almindelige. Bofællesskabet har typisk et sæt af vedtægter og / eller et idégrundlag, som definerer mål og rammer for fællesskabet.

Termen bofællesskab blev en del af det danske sprog i slutningen af 1960'erne, samtidig med den sammenlignelige term og boform kollektivet. Ordene bliver ofte blandet sammen men reelt har beboere i bofællesskaber egen bolig og kollektiver deler én bolig beboerne imellem.[redigér | redigér wikikode]


Den engelske term co-housing gled oprindelig ind i det engelske sprog efter inspiration fra det danske ord bofællesskab. I dag benyttes den engelske term internationalt, og henviser oftest til den danske model

Media[redigér | redigér wikikode]