Bombeattentater i Bangkok

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Erawan Helligdommen ved Ratchaprasong krydset (17. februar 2011).

Bombeattentater i Bangkok. Den 17. august, 2015, eksploderede en kraftig bombe i Thailands hovedstad Bangkok, den dræbte 20 personer og omkring 125 kom til skade. Ingen påtog sig skyld for bomben. To etniske etniske uighurere, Adem Karadag og Yusufu Mieraili, blev anholdt mistænkt for at stå bag bomberne, hvilket de har tilstået under politiafhøringer. Retssagen begyndte først i maj, 2017, efter lange uoverensstemmelser om tolke.

Der var i 2015 yderligere tre mindre bombeseksplosioner i Bangkok, alle uden at forvolde egentlig skade.

Bombeattentater 2015[redigér | redigér wikikode]

Den 17. august, 2015, klokken 18:58 lokaltid eksploderede en kraftig bombe midt i den travle myldretid på et af Bangkoks befærdede hovedstrøg, Rajaprasong krydset ved den brahmanske helligdom Erawan, et område med byens største indkøbscentre (Central World og Siam Paragon) og adskillige hoteller benyttet af forretningsfolk og turister. Bomben krævede mindst 20 dødsofre og flere end 100 tilskadekomne, heriblandt adskillige udlændinge. Da mange asiatiske turister besøger Erawan helligdommen, var de i overtal blandt de udenlandske ofre, især kinesere og malajer. Der var angiveligt ingen danskere eller skandinaver blandt ofrene, men den 18. august manglede man stadig identifikation af syv dødsofre. Nyhedsrapportere omtalte yderligere to udetonerede bomber i den kaotiske informationsstrøm umiddelbart efter eksplosionen, dette blev dog senere afvist af politiet. Ingen har taget ansvar for bomben, og der cirkulerede forskellige teorier om sammenfald med urolighederne i landets tre sydlige provinser, om politisk motiveret, og om udenlandsk terror. Myndighederne afviste hurtigt sammenhæng til oprørsbevægelserne, da bomben var fremstillet med sprængstoffet TNT, hvilket er anderledes end de tidligere mindre bomber, der kendes fra det muslimske oprør sydpå, som over en 10-årig periode har krævet flere end 6.000 dødsofre.

Bomben var placeret på en bænk bag en stolpe i hegnet til Erawan helligdommen. Dagen efter blev billeder og videosekvenser fra områdets overvågningskameraer offentliggjort. De viste en mand i gul t-shirt, der klokken 18:53 kom ind på området med en rygsæk, som han placerede på bænken op ad stolpen, hvorefter han brugte sin mobiltelefon, muligvis som fotokamera, og derefter hastigt forlod området uden rygsæk 18:57. 1 minut derefter efter eksploderede bomben.[1]

Den 18. august, 2015, klokken 14:39 lokaltid detonerede endnu en bombe ved Chao Phraya flodens Taksin-bro (King Taksin Bridge, Sathon Road), et travlt knudepunkt mellem Bangkoks moderne højbane, BTS Sky Train, og de traditionelle vandbusser (Express Ferry), som transporterer folk ad floden og gennem en del af byens kanaler. Bomben blev kastet ud fra broen ned mod passagerplatformen mellem tog og færger, men ramte en stolpe og røg i floden, hvor den detonerede med en efter sigende 10 meter høj vandbølge. Ingen kom til skade ved eksplosionen. Myndighederne oplyste at bomben var af samme type, rørbombe med TNT, som den aftenen før, men af noget mindre styrke – dog var begge bomber rettet mod mål med mange turister og til hensigt at dræbe mennesker.

Juntaleder og premierminister Prayut Chan-ocha udtalte, at bomben ved den kombinerede hindu-buddhistiske helligdom var den værste nogensinde, samt at den mistænke person på overvågningskameraernes optagelser menes at tilhøre en regeringsfjendtlig gruppe i det nordøstlige Thailand, der er hovedbase for den såkaldte rødskjorte-bevægelse, som er imod militærjuntaen og dens tilhængere blandt den rivaliserende fløj, kaldt gulskjorterne. Nogle udenlandske medier har kritiseret militærjuntaen for at styre medierne gennem censur, og alene frigive den information, de ønsker skal komme frem.

Adskillige lande har opgraderede deres rejsevejledning for Bangkok, den danske ambassade opfordrede danskere ”til at følge situationen nøje og til altid at følge myndighedernes anvisninger”. [2][3][4][5][6]

Hindu-figuren, guden Brahma, i Erawan Helligdommen

Myndighederne udsendte den 19. august fantom-tegning af mistænke, og oplyste desuden, at han blev kørt fra Erawan helligdommed af en motorcykel-taxi (en blandt thaier populær transport, hvor man sidder bag på en motorcykel, der kommer hurtigere frem end biler i kaotisk trafik). Motorcykelføreren fortalte, at hans kunde var rolig, synes at være udlænding, han havde ikke havde talt, men blot vist en seddel med latinske bogstaver (ikke thai skrifttegn) på adressen han ønskede at blive kørt til, Silom Soi 9, hvor han forsvandt ind i sidegaden. Under køreturen havde mistænkte talt i mobiltelefon på et ukendt sprog. Politichefen udtalte, at der må være tale om en gruppe, da mistænke må have haft lokale hjælpere.[7][8] En tuk-tuk (trehjulet motorcykel taxi) chauffør meldte sig og fortalte, at han havde kørt den mistænkte fra en autoreparations-garage et sted mellem hovedbanegården, Hua Lamphong Railway Station, og Chulalongkorn Universitetet. Mistænkte talte ikke, men viste blot chaufføren et kort hvorpå Grand Hyatt Erawan Hotel var markeret.[9] Senere meldte en taxi chauffør sig og oplyste, at han havde kørt mistænkte i den gule t-shirt med rygsæk fra Charn Isara-bygningen til Hua Lamphong-banegården. Chaufføren forstod ikke det sprog mistænkte talte, men forstod ordet "Hua Lamphong".[10]

Antallet af omkomne blev reduceret fra 22 til 20, heraf 10 asiatiske udlændinge og 1 brite, uklarheden skyldtes de mange enkelte kropsdele fundet efter bombeeksplosionen. Antallet af tilskadekomne fra bomben med angiveligt 3 kg sprængstof, blev oplyst til 126.[11] Brahman-figuren i helligdommen fik kun mindre skader - selv om afstanden til eksplosionen blot var 5 meter, og bygninger flere hundrede meter væk fik ruderne blæst ind - og den blev genåbnet for besøgende den 19. august, 2015.

FN's generalsekretær Ban Ki Moon kondoler, men opgør ikke bombeeksplosionen som en terrorhandling.[12]

Udenlandske medier spekulerede i årsager til bomberne, som ingen har påtaget sig skyld for. ABC News nævner de tre mest nærliggende scenarier:
Rødskjorterne, en gruppe som er imod militærstyret og støtter de tidligere i 2006 og 2014 afsatte premierminstre, Thaksin Shinawatra og hans lillesøster Yingluck Shinawatra. Juntaen var hurtigt ude og nævne forbindelse til rødtrøjerne. Imod denne mulighed nævner flere thaianalytikere, at det er højst usandsynligt, da bevægelsen ville miste sin ellers ganske store folkelige opbakning.
Islamiske oprørere fra syd, der har bekæmpet de siddende regeringer i Bangkok gennem årtier. Imod dette taler, at oprørsbevægelserne hidtil kun har foretaget angreb i de tre sydlige provinser, og primært søger materielle ødelæggelser.
Islamisk Stat (ISIL), hvor en Hindu-helligdom ikke passer ind i deres fundamentale ideologi. Imod dette spørges, hvorfor Thailand, der på ingen måde er indblandet i konflikten i Iraq og Syrien? Yderligere nævner analyrikere, at Islamsik Stat typisk ville angribe mere udprægede turistmål, som Sousse-stranden i Tunesien, hvilket i Thailand kunne svare til Phuket eller Koh Samui.[13]
Den engelsksprogede Bangkok-avis The Nation nævnte yderligere:
Uighurere, en sunni-muslimsk kinesisk minoritet, som regeringen nyligt sendte en gruppe på omkring 100 flygtninge tilbage til Kina, de var på vej til Tyrkiet. Handlingen skabte udenlandsk medieomtale og demonstrationer ved Thailands ambassade i Tyrkiet. Da bomberne den 17. og 18. august var af en hidtil i Thailand ukendt type, kan de have forbindelse til uighurere, men politiet er af den opfattelse, at den lille kinesiske minoritet ikke er i stand til at udføre et så fatalt angreb. [14]

Den 29. august om eftermiddagen anholdt politiet en mistænkt i Bangkoks Nong Chok distrikt i forbindelse med de to bomber. Manden er ikke den efterlyste person, der anbragte bomben ved Erawan Helligdommen, men antages at være en medhjælper. Mistænkte angives som en 28-årig udlænding, med et tyrkisk pas lydende på navnet Adem Karadag, passet er tilsyneladende falsk (forkert engelsk tekst og fejl i stavemåde for Istanbul). Anholdte havde siden juli måned haft tre-fire forskellige lejemål, hvor politiet fandt materialer til fremstilling af bomber, tilsvarende de to der blev detoneret den 17. og 18. august. Politiet fremviste adskillige billeder på sociale medier, blandt andet mistænktes falske tyrkiske pas, en stak ældre tyrkiske pas, detonatorer og andet bombemateriale, samt en selvmordbombevest. Efterfølgende har NCPO (militærjuntaens Nationale Komite for Fred og Orden) i deres daglige TV-informations program oplyst, at delinger af fotografiet med selvmordbombevesten er forbudt, de det kan skabe frygt.[15][16][17] Senere blev den hovedmistænkte gerningsmand, Yusufu Mieraili, anholdt. Begge er etniske uighurere, og de har under politiafhøringer erkendt at have fremstillet og placeret bomben ved Erawan-helligdommen. Først knap to år senere, i maj 2017, begyndte de første retsmøder efter lange uoverensstemmelser om tolke for de hovedmistænkte.[18] Efterfølgende trak begge mistænkte deres erkendelse af skyld tilbage og hævdede, at de havde erkendt under tvang. Retssagen foregik ved Militærdomstolen i Bangkok (Bangkok Military Court) og sagen var langsom. De mistænkte havde ved udgangen af september (2017) været til 13 retsmøder, militærets advokat erklærede, at 447 vidner skal interviewes, før en dom kan afgives.[19] Næsten et år senere var kun otte vidner afhørt. Den langsomme sagbehandling skyldtes dels, at det var en militærdomstol, dels at hvert vidnet blev afhørt ad flere gange, og dels at de tiltalte kun ville acceptgere tolke, de i forvejen havde tillid til, hvorfor det var vanskeligt at skaffe tolke. Retssagen skønnedes at kunne komme til at vare til 2020.[20]

De fleste analytikere har konkluderet, at bombeangrebet var uighur-militantes arbejde som hævn for, at militærregeringen nogle måneder tidligere med tvang havde hjemsendt flere end hundrede uighurer til Kina, mod deres vilje.[20]

Der har tidligere være to små bombeattentater i Bangkok siden militærkuppet i 2014. Den 1. februar, 2015, eksploderede en lille bombe foran Siam Paragon indkøbscentret, få personer fik mindre skrammer, ingen mistænkte. Den 17. marts, 2015, blev en håndgranat kastet ind i kriminalretsbygningen på Ratchadaphisek Road, ingen skader eller tilskadekomne, sikkerhedsvagter anholdt to mistænkte straks efter hændelsen.[21]

Bombe-eksplosion 2017[redigér | redigér wikikode]

På tre-årsdagen for 2014-militærkuppet, eksploderede en bombe om formiddagen den 22. maj, 2017, på King Mongkut Hospital, et militærhospital i Bangkok. Eksplosionen skete i et receptionsområde forbeholdt syge og ældre militærofficerer, hvor 21-25 (antal varierer i forskellige kilder) kom lettere til skade, hovedsageligt fra splintret glas. De fleste ofre var pensionerede officerer. Først mente man at der var tale om en ulykke med en eksploderet tryk-tank (kompressor eller gasbeholder), da der ingen ild var i forbindelse med eksplosionen, men politiet fandt et elektronisk kredsløb, som antyder at eksplosionen skyldtes en mindre bombe. Efterfølgende fandt bombehunde spor af sprængstof. Ingen har taget ansvar for eksplosionen. The National Human Rights Commission (Den Nationale Menneskerettighedskommission) fordømte bombangrebet og sagde, at det var en umenneskelig handling og en ubeskrivelig terrorhandling, da hospitalet behandler alle uden forskelsbehandling, ikke kun hærens officerer.[22][23][24][25][26][27][28] Myndighederne kæder bombeeksplosionen sammen med to tidlige mindre hændelser, henholdsvis 15. maj, hvor en mindre bombe eksploderede ved et træ foran Nationalteatret, og den 5. april, hvor en lille rørbombe detonerede foran Regerings Lotteri Kontoret. Begge steder er i samme område som King Mongkut Hospital, og i begge tilfælde kom to personer lettere til skade.[29] Den 15. juni arresterede myndighederne en 62-årig pensioneret elektroingeniør, Wattana Pummares, der oplyses at have tilstået attentatet, samt de to mindre tidligere eksplosioner. I hans lejlighed i Bangkok fandt man materialer til bombefremstilling, magen til de, der var anvendt i hospitalsbomben.[30][31] I december, 2017, blev han idømt 27 års fængsel, nedsat fra livstid, da han havde tilstået.[32] I januar 2018 blev han idømt yderlige 80-års fængsel for tidligere attentat i 2007. I alt var han tiltalt for fem bomber, så den samlede fængselstraf blev 111 år og seks måneder.[33]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hunt on for 'BACKPACK MAN'. The Nation, 19-08-2015.
  2. ^ Adskillige engelsksprogede Thailandske medier, bl.a. Bangkok Post, The Nation og Thai PBS English News (17-08-2015)
  3. ^ Thailands hærchef afviser at muslimer står bag bombeangreb i Bangkok. Jyllands-Posten, 18-08-2015.
  4. ^ Person kastede sprængstoffer i Bangkok efter terror. Jyllands-Posten, 18-08-2015.
  5. ^ Politiet i Thailand: Udlændinge står bag bomber i Bangkok. DR-nyheder, 18-08-2015.
  6. ^ Thailands militærstyre kontrollerer nyhedsstrømmen. Jyllands-Posten, 18-08-2015.
  7. ^ Taxi driver: Suspect in Bangkok shrine bombing was calm, didn't seem Thai. CNN, 19-08-2015.
  8. ^ Somyot says Ratchaprasong bomber aided by some Thais. Thai PBS, 19-08-2015.
  9. ^ Tuk-Tuk Driver Who Took Bomber to Shrine Steps Forward. Khaosod English, 20-08-2015.
  10. ^ Taxi driver says he drove bomber to Hua Lamphong. The Nation, 25-08-2015.
  11. ^ Associated Press, 19-08-2015.
  12. ^ NNT (National News Bureau of Thailand), 19-08-2015.
  13. ^ Who was behind the Bangkok bombing. ABC News, 19-08-2015.
  14. ^ The different theories considered, and why they are met with scepticism. The Nation, 20-08-2015.
  15. ^ Urgent: Turkish suspect arrested in Bangkok with bomb making equipment. The Nation, 29-08-2015.
  16. ^ Turkish suspect been renting rooms in Bankok since July: Sriwarah. The Nation, 29-08-2015.
  17. ^ NCPO (Nationale Komité for Fred or Orden) announcement, Thai TV, 29-08-2015.
  18. ^ FIRST WITNESS TAKES STAND NEARLY 2 YEARS AFTER ERAWAN BOMBING. Khaosod English, 11-05-2017, hentet 12-05-2017.
  19. ^ Family seeks return of Erawan Shrine bomb suspect. The Nation, 02-10-2017, hentet 02-10-2017.
  20. ^ a b Jintamas Saksornchai (17. august 2018). BANGKOK BOMBING TRIAL REMAINS STALLED 3 YEARS ON. Khaosod English. Hentet 18. august 2018.
  21. ^ The Nation, 19-08-2015.
  22. ^ UPDATE: Evidence of bomb attack: King Mongkut hospital explosion (Bangkok Post, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  23. ^ Bomb responsible for Bangkok Army hospital explosion : Srivara (The Nation, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  24. ^ Bomb explosion suspected at Phramongkutklao Hospital (Thai PBS, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  25. ^ BOMB STRIKES BANGKOK HOSPITAL ON COUP ANNIVERSARY (Khaosod English, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  26. ^ Eight people still being treated for injuries after Bangkok army hospital blast (The Nation, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  27. ^ Hospital bomb attack an ‘unspeakable act of terror’ (The Nation, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  28. ^ Police: Bomb at hospital wounds more than 20 (Bangkok Post, 22-05-2017, hentet 22-05-2017)
  29. ^ Hospital bomb tied to other blasts (The Nation, 23-05-2017, hentet 23-05-2017)
  30. ^ SUSPECTED HOSPITAL BOMBER CONFESSES, JUNTA NO. 2 SAYS (Khaosod English, 15-06-2017, hentet 16-06-2017)
  31. ^ ‘We’ve captured real culprit behind Bangkok explosions’ (The Nation, 17-06-2017, hentet 17-06-2017)
  32. ^ HOSPITAL BOMBER SENTENCED TO 27 YEARS. Khaosod English, 06-12-2017, hentet 06-12-2017.
  33. ^ Watana gets another 80 years for bomb attacks. Bangkok Post, 19-01-2018, hentet 19-01-2018.

Koordinater: 13°44′40″N 100°32′25″Ø / 13.744472°N 100.540244°Ø / 13.744472; 100.540244