Bruger:AdamTjørnebjerg/De Halvfjerds Disciple

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De Halvfjerds disciple eller Tooghalvfjerds disciple var [toog]halvfjerds personer, som Jesus ifølge Lukasevangeliet, der også er det eneste evangelium hvor de optræder, sendte ud for at prædike.

I vestlige traditioner kaldes de ofte disciple [1] , mens man i østkirken ofte bruger ordet “apostel” om dem.[2]

Optræden i Bibelen[redigér | rediger kildetekst]

I den passage i Lukasevangeliet, hvor de nævnes, står der følgende:


Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen. Han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Gå! Se, jeg sender jer ud som lam blandt ulve. Tag ikke pung med, ikke taske, ikke sko, og hils ikke på nogen undervejs. Når I kommer ind i et hus, skal I først sige: Fred være med dette hus! Og bor der et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over det, men hvis ikke, skal den vende tilbage til jer. Bliv boende i det hus, spis og drik, hvad de byder jer, for en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. Og når I kommer til en by, og man tager imod jer, spis så, hvad der sættes frem for jer. Helbred de syge i byen og sig til dem: Guds rige er kommet nær til jer. Men når I kommer til en by, og man ikke tager imod jer, gå så ud på gaderne og råb: Selv det støv fra jeres by, som hænger ved vore fødder, kan I beholde – vi børster det af; men det skal I vide: Guds rige er kommet nær! Jeg siger jer: På dommedag skal det gå Sodoma tåleligere end den by. ...

De tooghalvfjerds vendte glade tilbage og fortalte: »Herre, selv dæmonerne adlyder os i dit navn.«  Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra himlen som et lyn. Se, jeg har givet jer magt til at træde på slanger og skorpioner og magt over hele fjendens styrke, og intet vil kunne skade jer. Dog, glæd jer ikke over, at ånderne adlyder jer; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i himlene.« [3]

70 eller 72?[redigér | rediger kildetekst]

Dette er det eneste sted i Bibelen, hvor gruppen nævnes. Antallet på dem er 70 i nogle manuskripter fra den alexandrinske tradition, men de fleste skriver dog 72.

I oversættelsen af Vulgata valgte Hieronymus at skrive 72.

Liste[redigér | rediger kildetekst]

Der har gennem tiden været fremsat mange lister over de 70, bl.a. denne:[4]

  1. Jakob, "Herrens Bror", forfatter til jakobsbrevet og Jerusalems første biskop
  2. Agabos (bl.a. nævnt i ApG 11:28)
  3. Ampliatus (nævnt i Romerbrevet 16:8)
  4. Johannes Markus, forfatter til Markusevangeliet
  5. Lægen Lukas, forfatter til Lukasevangeliet
  6. Kleofas
  7. Simeon, søn af Kleofas, Jerusalems anden biskop
  8. Barnabas
  9. Justus, Eleutheropolis' biskop
  10. Thaddæus af Edessa
  11. Ananias, Damaskus' biskop
  12. Stefanus, den første martyr
  13. Filip Evangelisten, en af de syv mænd nævnt i ApG 6:5
  14. Prokoros (ApG 6:5)
  15. Nikanor (ApG 6:5)
  16. Timon (ApG 6:5)
  17. Parmenas (ApG 6:5)
  18. Timotheus, Efesos' biskop
  19. Titus, Kretas biskop
  20. Filemon, Gazas biskop
  21. Onesimus
  22. Epaphras
  23. Archippus
  24. Silas, Korinths biskop
  25. Silvanus
  26. Crescens
  27. Crispus
  28. Epenetus, Karthagos biskop
  29. Andronicos, Pannoniens biskop
  30. Stachys, Byzantiums biskop
  31. Amplias, Odessas biskop
  32. Urban, Makedoniens biskop
  33. Narcissus, Athens biskop
  34. Apelles, Heraklions biskop
  35. Aristobulus, Britanniens biskop
  36. Herodion, Patras' biskop
  37. Rufus, Thebens biskop
  38. Asyncritus, Hyrcanias biskop
  39. Flegon, Marathons biskop
  40. Hermes, Filippopolis' biskop
  41. Parrobus, Pottoles biskop
  42. Hermas, Dalmatiens biskop
  43. Pave Linus, Roms biskop
  44. Gaius, Efesos' biskop
  45. Filologos, Sinopes biskop
  46. Lucius af Kyrene, Laodikeas bisop
  47. Jason, Tarsus' biskop
  48. Sosipater, Iconiums biskop
  49. Olympas
  50. Tertius
  51. Erastus, Paneas' biskop
  52. Quartus, Berytus' biskop
  53. Euodias, Antiokias biskop
  54. Onesiphorus, Kyrenes biskop
  55. Clement, Sardis' biskop
  56. Sosthenes, Colophons biskop
  57. Apollos, Caesareas biskop
  58. Tychicus, Colophons biskop
  59. Epafroditus
  60. Carpus, Beroeas biskop
  61. Quadratus
  62. Matthias, den nye tolvtemand efter Judas Iskariots død
  63. Zenas, Diospolis' biskop
  64. Aristarchus, Apameas biskop
  65. Pudens
  66. Trofimos
  67. Markus, Apollonias biskop
  68. Artemas, Lystras biskop
  69. Aquila
  70. Fortunatus (Første Korintherbrev 16:17)
  71. Akaikos (nævnt i samme vers som Fortunatus)
  72. Tabitha, en kvindelig discipel, som Peter genoplivede

Kildehenvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Catholic Encyclopedia: Disciple: "The disciples, in this disciples, in this context, are not the crowds of believers who flocked around Christ, but a smaller body of His followers. They are commonly identified with the seventy-two (seventy, according to the received Greek text, although several Greek manuscripts mention seventy-two, as does the Vulgate) referred to (Skabelon:Bibleref2) as having been chosen by Jesus. The names of these disciples are given in several lists (Chronicon Paschale, and Pseudo-Dorotheus in Migne, P.G., XCII, 521–524; 543–545; 1061–1065); but these lists are unfortunately worthless."
  2. ^ "Synaxis of the Seventy Apostles". oca.org.
  3. ^ https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/10
  4. ^ https://en.m.wikipedia.org/wiki/Seventy_disciples