Bruger:Jakobrahbek/dbi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jakobrahbek/dbi
[[Fil: |200px]]
Dansk Bibel-Institut holder til i en baggård nær Nørreport station.
Grundlagt 1972
Sted København
Studerende ca. 60
Ansatte 19
Budget 8,5 millioner kr. (pr. 2011)
Adm. direktør/ Rektor Børge Haahr Andersen
Formand Flemming Burgdorf
Motto Tillid til Bibelen
Glæde over evangeliet
Kærlighed til mennesker
Websted www.dbi.edu

Dansk Bibel-Institut (fork. DBI, eng.: Copenhagen Lutheran School of Theology) er en selvejende, fri og uafhængig institution for bibelforskning og teologisk undervisning. DBI bygger på det grundlag, at Bibelen er Guds fuldt troværdige ord og ønsker at fremme denne bibelforståelse.

Organisationen blev stiftet i 1972 af Niels Ove Vigilius, som en reaktion på den bibelkritiske holdning, han oplevede på de teologiske fakulteter i København og Århus. DBI finansieres ved frivillige gaver og er medlem af brancheorganisationen ISOBRO. I Århus findes en lignende institution, Menighedsfakultetet (MF).
Med et samarbejde med University of Wales har DBI og ligeledes MF opnået et delvist brud med præsteuddannelsens monopol, som de teologiske fakulteter på Københavns og Århus Universitet ellers har haft siden 1569. Dog gives der kun en bachelor i teologi og ikke en fuld kandidatgrad.

Dansk Bibel-Instituts formål og grundlag[redigér | redigér wikikode]

DBI primære ønske er at fremme bibeltro forkyndelse, undervisning og mission. Helt fra starten var hensigten nemlig at fastholde troen på, at Bibelen virkelig er Guds Ord. Derfor har spørgsmålet om bibelsynet altid haft en vigtig plads i DBIs grundlag. Bibelsynet udtrykkes på følgende måde i vedtægterne:

  1. Bibelen er Guds ord, givet ved Helligåndens inspiration, fuldt troværdig og urokkelig, helt igennem og uadskilleligt Guds ord og menneskeord.
  2. Bibelen er, sådan som den oprindelig blev givet, uden fejl og selvmodsigelser i alle sine udsagn, når alt forstås, som Helligånden og de bibelske forfattere har ment det.
  3. Bibelen er som Guds åbenbaringsord givet os som vejledning til frelse; den er den eneste, men også fuldt tilstrækkelige, klare og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro, lære og livsførelse.[1]

Dette bibelsyn bliver anset for det skriftsyn, Jesus og apostlene havde, og som de bibelske skrifter selv giver udtryk for. Ønsket om at fremme bibeltroskaben gøres på DBI hovedsageligt ved at give en bibeltro, Kristus-centreret og missional undervisning [2] til de studerende, der er ved at uddanne sig til tjenesten for evangeliet hjemme eller ude. Dermed vil DBI også at vække og bevare troens liv blandt de studerende. Derudover ønsker DBI at drive bibeltro forskning og ud fra deres grundsyn at påvirke den kirkelige og folkelige debat [3].
Den missionale profil til udlandet blev særlig tydelig, da DBI's Tværkulturelle uddannelse (TKM) startede i 2001, som udover at være en teologisk uddannelse også var en uddannelse med fokus på mission til andre kulturer. DBIs to nuværende uddannelser har stadig samme fokus.

Dansk Bibel-Instituts udddannelser[redigér | redigér wikikode]

DBI har en række uddannelser. Fælles for uddannelserne er, at de er gratis, og der er mulighed for private læsepladser, at tage del i kristne fællesskab (andagter, bedemøde) og få adgang til DBI's bibliotek. Uddannelserne er ikke SU-berettiget.

Bachelor i Teologi[redigér | redigér wikikode]

Bachelor i teologi er en 4-årig teologisk bachelorgrad valideret af The University of Wales og optager nye hold hvert andet år (i lige år). I løbet af uddannelsen får de studerende undervisning i alle de traditionelle fag, som der er på et teologistudie samt en række fag inden for kultur, kommunikation og mission og faget religionsvidenskab. Integreret i uddannelse er også praktikforløb og studietur til udlandet[4].

Åben uddannelse i kristendom[redigér | redigér wikikode]

Åben uddannelse i Kristendom er en uddannelse, der tilbydes som fuldtidsstudie på et år, som deltidsstudier eller som enkeltfagstudier og henvender sig til en folk, der ønsker at dygtiggøre sig i deres arbejde med kristendomsformidling, så som kristendomslærere, ydremissionærer og sognemedhjælpere mm. Uddannelsen er tiltænkt som et supplement til anden uddannelse eller som videruddannelse. Uddannelse udbyder en introduktion til en række teologiske fag som Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, troslære og kirkehistorie. Derudover er det kulturforståelse, kommunikation samt fag i fagdidaktik og kristendomsformidling til børn og unge. Uddannelsen er også valideret af The University of Wales[5].

Supplerende undervisning for studerende på Det Teologiske Fakultet, København[redigér | redigér wikikode]

DBI udbyder også kurser for studerende, der er indskrevet på Det Teologiske Fakultet - både på bachelor- og kandidatniveau. Disse kurser kan enten supplere eller erstatte undervisningen på fakultetet, men eksamenerne skal dog stadig tages på Det teologiske Fakultet.

Dansk Bibel-Instituts historie[redigér | redigér wikikode]

Ønsket om en ny præsteuddannelse i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Siden vækkelsernes dage i det 19. århundrede har tanken om at oprette en alternativ præsteuddannelse være luftet mange gange, da forholdet mellem universitetsteologien og vækkelsens folk var yderst spændt. Disse tanker kom både fra grundtvigsk og indremissionsk hold. Fra 1920erne og frem ulmede tankerne for alvor i Indre Mission indtil Menighedsfakultetet blev oprettet i 1967:[6].
1923: P. C. Davidsen (i IMs bestyrelse) kommer med forslag om oprettelsen af et dansk menighedsfakultet. Der henlægges nogle fondsmidler til projektet, men ellers gøres der ikke mere ud af forslaget
1929: Indre Mission blev tilbudt medbestemmelse på læreransættelser på et kommende teologisk fakultet i Århus, hvis de ville støtte økonomisk op om fakultetet. Indre Missin var interesserede, men stillere sig ellers afventende.
1934: Thomas Mollerup fremhæver i et foredrag, trykt i Indre Missions Tidende, at teologi er en kirkelig funktion og Det Teologiske Fakultet må have samme udgangspunkt som kirken ellers bliver en teologisk professor blot lærer i religionshistorie. Derfor kan et menighedsfakultet blive en kirkelig nødvendighed, udtalte han.
1933: Harboe Pedersen (1906-94) er på studieophold på Menighedsfakultetet i Oslo. Efter dette ophold bliver Pedersen en af de varmeste fortaler for oprettelsen af et lignende fakultet i Danmark. Han bliver en af hovedinitiativtagerne til processen frem til Menighedsfakultetet i Århus en del år senere
13. september 1967: Menighedsfakultet (MF) oprettes i Århus med Asger Højlund som formand og Harboe Pedersen som sekretær. Også N.O. Rasmussen (senere Vigilius) sad med i den første bestyrelse.[7]
1960erne og 1970erne: Folk med rod i vækkelsesbevægelserne blev mere og mere kritiske overfor forkyndelsen i mange folkekirker. De oplevede ofte en forkyndelse uden bibelsk klarhed og substans og undertiden med fornægtelse af dele af Den apostolske trosbekendelse. Disse mennesker blev baglandet for MF og DBI og var villige til at yde endog meget betydelige økonomiske ofre, for at der kunne uddannes teologer, hvis forkyndelse og undervisning var i overensstemmelse med Bibelen. En del af denne øget bevidsthed angående forkyndelse og bibelsynet var ganske givet kommet med oprettelsen af Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), som var en studenterbevægelse (startet i 1956), der henvendte sig til det stigende antal unge fra de ældre vækkelsesbevægelser (Indre Mission, Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission), som var begyndt at studere videre på gymnasierne og videregående uddannelser i Danmark efter Anden Verdenskrig.[8]

Spørgsmål angående bibelsyn[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: bibelsyn

Menighedsfakultet var bibeltro fra starten af, men alligevel opstod der uenighed om, hvordan bibeltroskaben skulle opfattes. Det konservative bibelsyn mener, Bibelen er den absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende tro og livsførelsen, hvorimod det ortodokse (tidligere kaldt fundamentalistiske) bibelsyn går et skridt videre og hævder et ufejlbarlighedsprincip i alle Bibelens udsagn. Særligt N.O. Vigilius, som ellers var udset til at blive MFs første fuldtidsansatte lærer, ønskede, at formålsparagraffen skulle præcisere talen om Bibelens ufejlbarlighed i alle udsagn og altså have et ortodokst bibelsyn uden at give plads for et konservativt syn i undervisningen. Dette ønske fik lige netop ikke tilstrækkelig opbakning af repræsentantskabet til at kunne blev vedtaget. Forslaget faldt derfor og Menighedsfakultet blev et sted, som ønskede at rumme begge syn ud fra tommelfingerregelen: MFs lærere må ikke være så fundamentalistiske, at de ikke kan have lærefællesskab med konservative - eller så konservative, at de ikke kan have lærefællesskab med fundamentalister[9].
Dette kunne Vigilius dog ikke acceptere, da han var overbevist om, at kun en fuld tillid til hele Bibelen kan være et frugtbart grundlag for kristen tro. En åbning for selv mindre fejl i Bibelen, så han blot som en moderat og forsigtig udgave af bibelkritikken. "Når man er kommet på afveje (med bibelkritikken red.), er det ikke nok at søge et stykke tilbage ad den vej, man for vild på" skriver han f.eks. til de studerende på DBI i 1994. I stedet vil han helt tilbage til udgangspunktet som ifølge Vigilius er det syn på Bibelen som Jesus og apostlene havde [10]. I stedet for en ansættelse på Menighedsfakultetet blev Vigilius så den ledende skikkelse i oprettelsen af et lignende sted i København, som fik et ortodoks bibelsyn.

Teologkredsen og oprettelsen af Dansk Bibel-Institut[redigér | redigér wikikode]

I København blev tankerne om et alternativ teologisk uddannelse formet ud fra en kreds af teologistuderende. Kredsen startede på baggrund af den del af KFS's arbejde, der var målrettet teologistuderende. Disse studerende havde deltaget i særlige konferencer specifikt for dem (i 1968, 1969 og 1972), men efterhånden fik de teologistuderende et behov for at kunne drøfte problemer og vanskelighed på deres studie i et fælles forum. De ønskede en videnskabelig åbenhed overfor andre synspunkter end den historisk kritiske som de mødte på universitet, hvor de ikke følte de kunne komme til orde med de teologiske holdninger, som de hentede fra USA, Canada, England og flere af de skandinaviske lande.” Således blev teologkredsen startet i løbet af tresserne. [11].I starten af 1972 var gruppen vokset til ca. 25 personer - og var uofficielt tilknyttet KFS. N.O. Vigilius var med i denne kreds.
Foråret 1972: På et af teologkredsens møder drøftede man behovet for et alternativt studiemiljø med et forskningsbibliotek med særlig vægt på moderne teologisk litteratur, der drev bibeltro teologi. N.O. Vigilius udarbejdede et forslag til vedtægter for studiemiljøet med arbejdstitlen 'Institutum Biblicum'.
14. september 1972: Forslaget blev drøftet af 20 personer fra teologkredsen og igen gik debatten på, om der skulle gives plads til både det konservative og det ortodokse bibelsyn eller som N.O. Vigilius ønskede og havde stillet forslag om, at kun det ortodokse syn skulle gælde. 13 af de 20 ønskede at holde sig til Vigilius linje om et institut på en klar bibeltro linje med det ortodokse bibelsyn som det eneste bibelsyn.
11. oktober 1972: Dansk Bibel-Institut blev stiftet af de 13 tidligere omtalte personer samt 3 øvrige fra teologkredsen og vedtægterne blev gennemdrøftet endnu engang og vedtaget[12].

Dansk Bibel-Institut udbygges[redigér | redigér wikikode]

1973: Første lejemål i KFUK's bygning i St- Kannikestræde (1. sepember) og første undervisning på DBI: Om bibelsyn og Bibelforkskning v N.O Vigilius
1974: DBI's infomationsbrev udkommer fra da af 6 gange årligt
1975: N.O. Vigilius ansættes på deltid
1977: DBI flytter til de nuværende lokaler i Frederiksborggade 1A
1979: DBIs fremtid drøftes og det klargøres, at der sigtes på at lave et fuldt udbygge anerkendt teologisk alternativ til de teologiske fakulteter, og at der arbejdes på at få eksamensret ved at have kvalificerede undervisere (doktorer etc.) på DBI
1987: DBI-informationen skifter navn til DBI-posten og udkommer i avisformat[13].

DBI's etablerer egne uddannelser[redigér | redigér wikikode]

1972-2001: DBI kan kun give supplerende undervisning til studerende Københavns teologiske fakultet, uden mulighed for at uddanne egne studerende på egen uddannelse.
2001 Ved at samarbejde med Misjonshøgskolen i Stavanger i Norge kan DBI starte sin egen akademisk, teologisk bacheloruddannelse. Denne uddannelse kaldes Tværkulturel Missionsuddanelse (TKM-uddannelsen), da den udover de teologiske fag har en tværkulturel og missional profil, så at den kan henvende sig ikke alene til teologistuderende, men også til folk, der ønsker at arbejde som ydremissionærer og lignende beslægtede professioner er Danmark og udland. Denne uddannelse kan tages på enten 1, 2 eller fire år.
2008: DBI indgår en akkrediteringsaftale med University of Wales, hvor University og Wales tager ansvar for at DBI på fuld tilfredsstillende videskabelig måde gennemføre undervisning og eksamninatino af en 4 årige bacheloruddannelse i teologi. Britisk karakterskala bliver fulgt og University og Wales føre tilsyn med uddannelsen, men ellers foregår undervisning og eksamen normalt på dansk. Dermed har DBI opnået et delvist brud med præsteuddannelsens monopol, som de teologiske fakulteter ellers har haft siden 1569.
2009 TKM uddannelsens 4-årige spor skifter navn til Bachelor i Teologi og det 1-årige til Åben Uddannelse i Kristendom.

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

  • DBIposten (udkommer 9 gange om året med ca. 7000 abonnenter)
  • Tidskrift for prædikenvejledning www.dbi.edu/tpv (udgives sammen med Menighedsfakultet)

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Lars Jensen, Peter Olsen og Jens Jørgen Rasmussen (red.), Teologi med hjertet, Dansk Bibel-Institut,

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Vedtægter for Dansk Bibel-Institut
  2. ^ Målsætning 2008-2013, Dansk Bibel-Institut
  3. ^ Målsætning 2008-2013, Dansk Bibel-Institut
  4. ^ Folder om DBIs uddannelse: Bachelor i teologi
  5. ^ Folder om DBIs uddannelse: Åben uddannelse i kristendom
  6. ^ Flemming Kofoed-Svendsen, s. 89 Tro til Tiden - Det kristne studenterarbejdes historie i Danmark. 2008. Credo. ISBN 978-87-7242-3234
  7. ^ Kofoed-Svendsen 2008, s. 83-84
  8. ^ Kofoed-Svendsen 2008, s. 88 og 90
  9. ^ Kofoed Svendsen s. 85
  10. ^ Niels Ove Vigilius. "Hvorfor Dansk Bibel-Institut?" i Dansk Bibel-Institut - Studenter-guiden 1994, s. 13 og 17.
  11. ^ Kurt Dalsgaard. "Teologkredsen fik et barn". 2007.
  12. ^ Egon Kattner. "Historiske data" i Dansk Bibel-Institut - Studenter-guiden 1994, s. 18-19.
  13. ^ Egon Kattner. 1994, s. 20-28.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°40′47.42″N 12°34′20.73″Ø / 55.6798389°N 12.5724250°Ø / 55.6798389; 12.5724250