Bruger:Jhertel/Markedssvigt

Et markedssvigt eller en markedsfejl (af engelsk market failure, markedssvigt eller markedsforstyrrelse) er inden for økonomisk teori betegnelsen for en situation, der bevirker, at konkurrencen på et givet marked ikke er fuldkommen, og dermed ikke efficient, dvs. maksimalt økonomisk effektiv. Det betyder, at det pågældende marked er mindre økonomisk effektivt end det i teorien kunne være, hvis konkurrencen var helt fri, med de både fordele og ulemper, en fri konkurrence medfører. Betegnelsen "fejl" på dansk, og til dels også betegnelsen "svigt", kan derfor være vildledende, da markedsfejl/markedssvigt ikke nødvendigvis er hverken fejl eller svigt, men blot betegner situationer hvor der faktuelt ikke er fuld konkurrence. Kun hvis der er et politisk ønske om fuld konkurrence på det pågældende marked, hvilket der på mange områder ikke er, afhængig af politisk standpunkt, kan markedssvigt eller markedsfejl betegnes som egentlige svigt eller fejl, altså som noget uønsket.

Visse markedssvigt kan som sagt ses som positive fra et samfundsmæssigt perspektiv, mens andre kan ses som negative. Markedssvigt kan være politisk ønskværdige, fx i forbindelse med fælles offentlige goder, som i økonomisk sprogbrug forvrider markedet og som derfor i økonomisk teori klassificeres som markedssvigt, men som ikke desto mindre ofte er ønsket af de fleste, for eksempel af medmenneskelige eller praktiske grunde. I andre situationer kan markedssvigten være politisk uønsket, for eksempel hvis markedet har dannet et monopol med kun en enkelt aktør, som med deres dominerende position hindrer andre aktører i at komme ind på markedet. Selv om en sådan dominerende position ofte er stærkt attraktiv for den aktør, som har positionen, og mange virksomheder direkte forsøger at efterstræbe en sådan position, vil dette markedssvigt normalt være uønsket af de fleste andre i samfundet.

Hvis befolkningen er politisk utilfreds med hvordan et givent marked fungerer, kan en offentlig myndighed gribe ind på markedet og korrigere det med lovgivning. Man kan forsøge at øge konkurrencen ved at begrænse markedssvigt, eller man kan forsøge at mindske konkurrencen ved at indføre markedssvigt. En situation hvor man ønsker at begrænse konkurrencen kan være at man ønsker at fordele samfundsressourcerne demokratisk ud fra befolkningens politiske ønske frem for at lade markedskræfterne styre; det kunne fx være at indføre et offentligt sygehusvæsen i et land, der hidtil kun har haft privathospitaler, ud fra et ønske om at alle skal have lige adgang til sundhedsydelser uanset deres økonomiske formåen på et marked.

((Inden for økonomisk teori udgør eksistensen af markedssvigt den ene hovedbegrundelse for at offentlige indgreb på et marked kan være velfærdsforbedrende, mens den anden hovedbegrundelse er et ønske om en anden fordeling af resurserne.))

Forskellige økonomer afgrænser typerne af markedssvigt lidt forskelligt. Følgende er de typisk nævnte typer af markedssvigt:

• Markedsmagt, f.eks. monopoler, oligopoler, monopolistisk konkurrence eller karteller

• Eksternaliteter, herunder forurening, grundforskning og uddannelse

• Offentlige goder, herunder fælles veje, forsvar, skoler, retsvæsen, hospitaler og parker

• Asymmetrisk information, herunder alle former for forretningshemmeligheder, privatliv og anden tilbageholdelse af information

Mens offentlige indgreb som nævnt kan fjerne markedssvigt og dermed øge den økonomiske effektivitet på det pågældende marked, kan andre offentlige indgreb også mindske den økonomiske effektivitet. Et eksempel kan være en skat på arbejdsindkomst, som set med markedsmæssige øjne forvrider arbejdsudbuddet, men som alligevel af de fleste opfattes som ønskværdigt i forbindelse med at det blandt andet øger ligheden og omfordelingen i samfundet samt betaler for offentlige goder. Ofte nævnes offentlig regulering, beskatning og subsidiering som selvstændige eksempler på markedssvigt, hvilket også er med til at illustrere, at det kun er set med rene markedsbriller, at markedssvigt eller markedsfejl er egentlige "svigt" eller "fejl".

Markedssvigt regnes normalt for at være hyppigt forekommende, da de fleste markeder ikke regnes for at have fuldkommen konkurrence. Blandt talrige mere specifikke eksempler på markedssvigt kan nævnes:

• Monopollignende tilstande, dvs. situationer hvor virksomheder har en dominerende stilling på markedet (og dermed indflydelse på prisen)
• Forurening som en negativ eksternalitet, mens forskning og uddannelse menes at være produktionsprocesser som er positive eksternaliteter
• Forsikringsmarkeder, herunder sundheds- og pensionsmarkeder, som er præget af asymmetrisk information
• Fænomener som forsvar, retsvæsen, grundforskning og nogle former for infrastruktur, som har karakter af offentlige goder
• Arbejdsmarkedet, som normalt anses for at være præget af klare markedssvigt i form af asymmetrisk information eller fagforeninger og/eller arbejdsgiverorganisationer, der har markedsmagt. Begge dele kan medføre strukturel arbejdsløshed, men også skabe bedre forhold for arbejdere og generelt forbedre måden arbejdsmarkedet fungerer på.

Se også

• Fuldkommen konkurrence