Kartel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et kartel er en gruppe af virksomheder, hvis mål det er at begrænse konkurrence og udbud for dermed at kunne hæve priserne på virksomhedernes produkter og derved skabe en større indtjening. Karteldannelse er i dag forbudt ifølge konkurrencelovgivningen i de fleste lande, men da der kan være store økonomiske fordele ved at danne et kartel, er der rigtig mange eksempler på karteldannelse både i Danmark og internationalt. Ifølge international forskning på området fører karteller i gennemsnit til, at priserne stiger med ca. 20 %. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i Danmark mener, at karteller typisk fører til overpriser på mellem 10 og 50 %.[1] Samtidig kan karteller dog også være ustabile, da der kan være kraftige incitamenter for de enkelte medlemmer til at snyde og sælge mere end de af kartellet fastsatte kvoter - et klassisk dilemma indenfor mikroøkonomisk spilteori.

Karteller kan eksistere i mange forskellige brancher og tage en række forskellige former. Karteller kan således dele markedet geografisk imellem sig, lave aftaler for, hvor høj en pris som minimum skal være, lave kvoteaftaler eller koordinere tilbudsgivning.[2]

Lidt historie[redigér | redigér wikikode]

Karteldannelse blev et udbredt fænomen i den industrialiserede verden henimod slutningen af 1800-tallet og starten af det 20. århundrede. I Europa var især Tyskland præget af karteldannelse. I 1910 var der omkring 700 karteller i den tyske industri. 20 år senere var tallet vokset til 3.000.[3] I USA opstod tilsvarende kartellignende truster, der samlede styringen (men ikke ejerskabet) af konkurrerende virksomheder under fælles administratorer. Standard Oil, som blev stiftet af John D. Rockefeller, er et klassisk eksempel på sådan en trust.[4]

I EU er der sket et markant skift i behandlingen af kartellignende foretagende efter efter vedtagelsen af Fællesakten i 1986 og dermed indførelsen af EU's indre marked. Disse begivenheder førte til, at EU-Kommissionen begyndte at føre en langt mere aktiv konkurrencepolitik.

Kartelvirksomhed i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har der eksisteret karteller langt tilbage i tiden. Engang (indtil slutningen af 1990'erne.[5]) var karteller lovlige, og det meste af den danske industri var omfattet af dem. Også i nyere tid har en lang række danske virksomheder således optrådt i kartelsager. Det gælder bl.a. toneangivende virksomheder som Carlsberg, Danfoss, FLSmidth og A.P. Møller - Mærsk.[6]

Middelalderens lav fungerede som en form for karteller. Med liberalismens stigende indflydelse i 1800-tallet og næringslovens vedtagelse i 1857 blev lavsvæsenet afskaffet. I første omgang medførte disse ændringer og den begyndende industrialisering en hård konkurrence mellem virksomhederne. Dette førte imidlertid efterhånden til virksomhedslukninger og fusioner og derefter til udbredt karteldannelse mellem de overlevende virksomheder. Den fremtrædende danske erhvervsmand C.F. Tietgen spillede en fremtrædende rolle i denne proces, sådan at han i den historiske forskning har fået tildelt æren for, at "kartelliseringen og trustdannelsen fik så relativt stor betydning for den danske industri allerede i dens første udviklingsfase. Der er grund til at antage, at dette spillede en forholdsvis større rolle her end i noget andet land før 1880."[7]

Den første kartellov i Danmark var loven om prisaftaler fra 1937. Den forbød ikke karteller, men pålagde virksomheder, der deltog i kokurrencebegrænsende aftaler, at anmelde disse til det samtidig oprettede Priskontrolråd. En oversigt fra 1950 viser, at der på det tidspunkt var ca. 500 registrerede karteller i den danske industri. Et tilsvarende antal var registreret i det øvrige erhvervsliv.Eksempelvis var der en række registrerede kartelaftaler mellem banker og sparekasser.[8]

I 1955 blev der i Danmark vedtaget en monopollov på baggrund af en udredning af Trustkommissionen, en ekspertgruppe nedsat af Rigsdagen i 1949. Med loven blev Monopoltilsynet oprettet, der fremover skulle føre tilsynet med kartellerne og øvrige konkurrencebegrænsende aftaler. Monopoltilsynet regulerede i nogle tilfælde priserne, men gjorde generelt ikke noget for at hindre karteldannelse. Det ændrede sig først i 1990'erne, hvor der skete et afgørende skift i dansk konkurrencepolitik, i høj grad foranlediget af udviklingen i EU. Inspireret af denne vedtog Folketinget i 1997 en ny konkurrencelov, hvor det for første gang blev fastslået, at konkurrencebegrænsende aftaler som udgangspunkt var forbudt. Samtidig skiftede Monopoltilsynet navn til Konkurrencestyrelsen (i dag Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen), fik ny direktør og ændrede fundamentalt karakter til en organisation med en betydeligt skarpere profil end tidligere.[9]

Siden 1997-loven er lovgivningen blevet ændret flere gange, typisk i retning af at give Konkurrencestyrelsen flere beføjelser til at efterforske mistanker om lovovertrædelser, ligesom straffene for at bryde loven er blevet skærpet. I 2013 blev det således muligt at idømme fængselsstraf for større overtrædelser af konkurrencelovgivningen. I Danmark har man desuden siden 2007, igen inspireret af forholdene i EU, tilbudt straflempelse for det første kartel-medlem, der afslører kartellet overfor myndighederne.[10]

Større danske kartelsager[redigér | redigér wikikode]

To store danske kartelsager i 1990'erne var optrevlingen af henholdsvis elkartellet "Elmer" og kartellet af VVS-firmaer kendt som "Jermer". Elmer omfattede i alt henved 1.000 elinstallatørvirksomheder, der i større eller mindre grad deltog i kartellets aktiviteter, der gik ud på systematisk at koordinere de tilbud, som medlemmerne afgav på projekter. Målt på antallet af virksomheder var Elmer et af verdenshistoriens største karteller, idet disse typisk omfatter et langt mindre antal virksomheder. Elfo, elinstallatørernes landsforening, spillede en fremtrædende rolle i koordineringen af kartellets aktiviteter. Elmer blev afsløret, fordi ledelsen i Danpro, en relativt ny virksomhed i branchen, nægtede at indordne sig og i 1998 fortalte journalister fra Børsens Nyhedsmagasin om kartellet. Efter optrevlingen modtog 204 virksomheder bøder på tilsammen omkring 25 mio. kr. Jermer var tilsvarende et tilbudskartel i VVS-branchen, der havde eksisteret i årtier inden afsløringen i 2005, og som over 100 virksomheder deltog i. Det blev afsløret af en journalist på Berlingske, Søren Domino, som blev kontaktet af en anonym insider.[11]

I 2009 begyndte konkurrencemyndighederne efterforskningen af en række mestergrise i den storkøbenhavnske byggebranche i en sag, der blev kendt som "det store byggekartel". Der var tale om en række virksomheder, der i en årrække havde lavet aftalt spil i forbindelse med licitationer. Myndighederne havde i alt omkring 60 byggevirksomheder i søgelyset, men endte med at rejse tiltale mod 33. I efteråret 2016 havde i alt 20 virksomheder erklæret sig skyldige og betalt et bødeforlæg, heraf et enkelt på 10 mio. kr. - den største bøde indtil nu i nogen dansk kartelsag.[12] SAS og Danfoss har dog fået endnu større bøder i europæiske kartelsager, hvor de hver især har måttet bøde med flere hundrede millioner kr.[13]

Andre betydninger af ordet[redigér | redigér wikikode]

Ordet bruges også om andre former for sammenslutninger af forskellige interessenter. Således anvendes det i Danmark om sammenslutninger af fagforbund, der fører fælles overenskomstforhandlinger, synonymt med ordet centralorganisation, f.eks. BAT-Kartellet og Sundhedskartellet.

En sammenslutning af råvareproducerende lande kan ligeledes danne et kartel for at skaffe højere priser for deres produkter. Det mest berømte eksempel herpå er formodentlig OPEC.

I Latinamerika omtales sammenslutninger af kriminelle, især indenfor narkotikahandel, som karteller, eksempelvis Guadalajara-kartellet.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 239.
  2. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 10.
  3. ^ Schröter, Harm G. (1996): Cartelization and Decartelization in Europe, 1870-1995: Rise and Decline of an Economic Institution. The Journal of European Economic History, 25(1), s. 132.
  4. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 27-28.
  5. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 14.
  6. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 11.
  7. ^ Richard Willerslev ( 1952): Studier i dansk industrihistorie 1850-1880. Einar Harcks Forlag, København. S. 245.
  8. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 36.
  9. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. Kapitel 3.
  10. ^ Konkurrencestyrelsens hjemmeside
  11. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. Kapitel 6.
  12. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. Kapitel 7.
  13. ^ Hubert Buch-Hansen: Karteller. Afsløringen af aftalt spil i dansk erhvervsliv. Gyldendal Business, 2016. S. 240.