Bruger:Kefr4000/sandkasse/6
Inden for sociologi og samfundsvidenskab generelt bruges begrebet social differentiering om opdelinger i samfund.[1] Begrebet baserer sig på en antagelse om, at samfund har en tendens til at dele sig op i mindre grupper, dvs. differentiere sig. Typisk finder begrebet anvendelse ved diskussion af makroforhold i et givent samfund.[2]
I samfundsforskningen henviser man med begrebet til den ontologiske antagelse, at der reelt finder en opdeling sted, og at klassifikationen af klasser, grupper, segmenter eller andre inddelinger rent faktisk afspejler virkeligheden. Således adskiller begrebet sig fra idealtype-begrebet, der er en videnskabelig konstruktion, der skal fremhæve forskellige typer.[3] Hvor en idealtype bruges til at fremhæve karakteristika ved sociale fænomener i en analyse eller i formidlingen af socialanalyser, uden at disse idealtyper nødvendigvis afspejler typer, der faktisk finder sted på et ontologisk plan, bruges differentiationsbegrebet til at beskrive forskellige grupper, systemer, strukturer eller mennesker, som man i analysen antager rent faktisk gør sig gældende på et empirisk-ontologisk plan.
Forskellige konceptualiseringer af differentiation[redigér | rediger kildetekst]
Alle samfund vil have naturlige opdelinger, men det er ikke givet, at der er social ulighed forbundet med grupperne.[4] Nogle samfundsteoretikere mener, at der er grupper i samfundet, som nyder mere magt, prestige eller særlige ejerskabsforhold i økonomien end andre grupper. Samfundet er således bygget op af en række lag i et hierarki. Andre samfundsteoretikere betoner blot sociale forskelle uden at dette overgår til at være social ulighed. Her ses samfundet ofte som grundlæggende konfliktløst på makroniveauet, og grupperne findes enten som følge af menneskers frie vilje eller som en historisk nødvendighed.
Selvom brugen af konceptet social differentiation går igen i meget samfundsvidenskabelig forskning, er det ikke nødvendigvis den samme konceptualisering af den sociale differentiation, der tages udgangspunkt i.[5] Ifølge sociologen Niklas Luhmann er der tale om tre distinkte differentiationsbegreber: Segmentær, stratifikatiorisk og funktionel differentiation.[6]
Stratifikatioriske differentiationsmodeller[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Stratifikation (social).Stratifikation betyder lagdeling, og henviser til en samfundsmodel, hvor det antages, at der er forskellige grupper, der er placeret over hinanden i et hierarkisk system.[7] Forskellige stratifikationsteorier adskiller sig imidlertid, når det kommer til at forklare, hvad den sociale rangorden konstitueres af; hvilke sociale processer, der fører til sådan stratifikation; samt til dels hvilke konsekvenser den sociale orden medfører.
Marxistisk klasseteori[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Klasse (samfund).
En hyppigt anvendt model over de hierarkiske samfund tager udgangspunkt i klassebegrebet. Især Karl Marx var proponent for klasseteorien. Han mente, at samfundet er inddelt i to klasser, der bestemmes ud fra deres relation til produktivforholdene. I det kapitalistiske samfund definerer han sammen med sin medforfatter Friedrich Engels klasserne borgerskabet og arbejderklassen, hvor borgerskabet ejer produktivkræfterne, dvs. fabrikker, maskiner, køretøjer, værktøj og jord, og arbejderklassen sælger sin egen arbejdskraft. Den sociale ulighed opstår, når borgerskabet udbytter arbejderklassen, da lønnen til arbejderen nødvendigvis må være lavere end det arbejdet er værd, hvilket i det kapitalistiske samfund er borgerskabets fortjeneste.[8] Dette er for arbejderen et tvangsforhold, da det ifølge Marx ikke er muligt at træde ud af produktionsmåden, fordi arbejderen er afhængig af løn til at betale for mad, medicin, bolig og andre nødvendige produkter.[9]
Klasseteorien blev videreført af blandt andre den engelske sociolog John Goldthorpe, der som en del af neomarxismen foreslog en ny klassemodel bestående af syv (hoved-)grupper. Ligesom Marx tog Goldthorpe udgangspunkt i arbejdsmæssige positioner, men lagde særlig vægt på indkomst, økonomisk sikkerhed og autonomi over eget arbejde.[10] Klassebegrebet blev dog i 2000'erne stærkt kritiseret for ikke at kunne beskrive det senmoderne samfund på en overbevisende måde, men klassebegrebet er imidlertid stadig brugt i samfundsvidenskabelige analyser.[11] I Danmark bruges klassebegrebet blandt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,[12] det er omdrejningspunktet i dele af den internationale kunst,[13] ligesom det figurerer i dansk journalistik.[14]
Weberiansk klasseteori[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Max Weber.Klasse, stand og parti
Socialgruppemodellen[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Socialgruppemodellen.Klassebegrebet har ganske vist været brugt i dansk samfundsforskning, men en alternativ socialgruppemodel har ligeledes fundet anvendelse i beskrivelsen af det danske samfunds stratifikation. Modellen defineres første gang af sociologen Kaare Svalastoga i bøgerne Prestige, Class and Mobility fra 1959 og Social Rang og Mobilitet fra 1961.[15][16] Modellen tager udgangspunkt i strukturfunktionalismen, hvor det antages, at nogle mennesker mere kvalificerede end andre til bestemte erhverv, og for at sikre, at disse mennesker varetager disse erhverv, må der være en særlig social belønning ved at varetage disse. Ifølge Svalastoga er dette prestige og social anseelse. Socialgrupperne defineres således ud fra forskellige stillinger, der rangordnes efter den implicitte prestige ved at varetage erhvervet. Disse stillinger samles i ni socialgrupper, der også tager højde for antal underordnede og uddannelse.[17]
Socialgruppemodellen bliver i 1970'erne videreudviklet af Socialforskningsinstituttet under ledelse af Erik Jørgen Hansen, dog uden at bibeholde en en række af den oprindelige models grundlæggende antagelser. Man antager ikke længere, at en grad af social ulighed er nødvendig, og man inddrager flere variable end prestige. Eksempelvis låner man skellet mellem arbejdsgiver og arbejdstager, dvs. kapitalist og proletar hos marxismen, fra klasseteorien. Modellen simplificeres samtidig, så den nu består af fem socialgrupper.[18] Den anden socialgruppemodel blev dog opgivet i 2000'erne, da man vurderede, at den ikke længere var tidssvarende.[19]
I 2012 udgav Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bogen Det danske klassesamfund, der var ment som en relancering af klassebegrebet i den danske offentlighed,[20] men det er imidlertid op til diskussion hvorvidt dette blot er en sproglig pointering.[21] Modellen ligner og er inspireret af Socialforskningsinstituttets socialgruppemodel, hvilket forfatterne selv skriver i en opfølgende bog i 2014.[22]I den nye model indgik 5 klasser, der byggede på indkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, autonomi og lederskab.[23]
Kønsulighed[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Ligestilling.Både klasseteori og de danske socialgruppemodeller tager i større eller mindre grad udgangspunkt i menneskers tilknytning arbejdsmarkedet, men ifølge en række samfundsforskere har man behov for andre begreber for at beskrive samfundets fulde stratifikation. Et hyppigt anvendt perspektiv tager udgangspunkt i kønslig ulighed. Den mest simple model beskriver samfundet som et patriarkat, hvor mænd sidder på magtpositioner, hvilket tillader det ene køn at dominere det andet. Nogle feminister knytter kønsuligheden til andre stratifikationsformer, eksempelvis socialklasser bliver beskrevet i marxismen.
Denne ulighed bliver brugt som forklaring på en lang række samfundsforhold, hvor mænd som samlet hele besidder en dominans, kvinder ikke nyder godt af. Kvinder bliver eksempelvis systematisk betalt mindre end mænd på arbejdsmarkedet.
Etnisk og racialiseret ulighed[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Etnisk ulighed.Sorte i USA
Sigøjnere og jøder i Europa
Rohingyaerne i Myanmar
Muslimer i Kina
Globalisering[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Postkolonialisme.Det globale nord og syd. Neokolonisering.
Eliteteori[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Eliteteori.Uddannelseselite
Magteliten
Kapitalteori[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Kapitalteori.Pierre Bourdieus kapitaler og klassehabitus
Videreudvikling af kapitalbegreber: Seksuel kapital, subkulturel kapital
Funktionelle differentiationsmodeller[redigér | rediger kildetekst]
Grundlæggende om differentiation modsat stratifikation. Hvordan kan det retfærdiggøres?
Durkheims arbejdsdelingsteori[redigér | rediger kildetekst]
Øget volumen medfører arbejdsdeling og forøget effektivitet. Solidaritetstyper.
Parsons' funktionalisme[redigér | rediger kildetekst]
Evolutionær sociologi. "Societies progressively differentiate themselves in order to better meet their basic functional needs."[24]
Habermas' ...[redigér | rediger kildetekst]
Systemverden og livsverden. Kolonisering.
Luhmanns funktionelle differentitation[redigér | rediger kildetekst]
Funktionsopdelte sociale systemer.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Mortensen, Nils (21. oktober 2010). "social differentiering". Den Store Danske. Foreningen Lex.dk. Hentet 15. marts 2023.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Rhoades, Gary; Colomy, Paul (1994). "Toward a Micro Corrective of Structural Differentiation Theory". Sociological Perspectives. 37 (4): 547-583. doi:10.2307/1389279.
- ^ "ideal type". Britannica. 20. juli 1998. Hentet 6. marts 2023.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Pedersen, Magnus Skovrind; Larsen, Jørgen Elm (2014). "Social stratifikation". I Greve, Bent; Jørgensen, Anja; Larsen, Jørgen Elm (red.). Det danske samfund. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-5669-6.
- ^ Luhmann, Niklas (1977). "Differentiation of Society". Canadian journal of sociology. 2 (1): 29-53. doi:10.2307/3340510.
- ^ Buzan, Barry; Albert, Mathias (2010). "Differentiation: a sociological approach to international relations theory". European journal of international relations. 16 (3): 315-337. doi:10.1177/1354066109350064. ISSN 1354-0661.
- ^ Hansen, Erik Jørgen (2. juli 2017). "stratifikation". Den Store Danske. Foreningen Lex.dk. Hentet 15. marts 2023.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Andersen, Heine; Kaspersen, Lars Bo; Månson, Per (2020). "Karl Marx". I Andersen, Heine; Kaspersen, Lars Bo (red.). Klassisk og moderne samfund (6. udgave). København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7764-6.
- ^ Mau, Søren (23. oktober 2021). "Søren Mau: Kritikken af 'Stum tvang' viser, at de borgerlige ikke længere evner at forsvare kapitalismen". Dagbladet Information. Hentet 15. marts 2023.
- ^ Scott, John (2015). "Goldthorpe class scheme". A Dictionary of Sociology (4. udgave). Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 9780191763052.
- ^ Pittenger, Mark (2013). "Social Class". The Oxford Encyclopedia of American Social History. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 9780199743377.
- ^ Pedersen, Stine Toft; Caspersen, Sune (27. maj 2020). Din klasse følger dig gennem livet (Rapport). Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hentet 15. marts 2023.
- ^ Moestrup, Mathilde (27. januar 2023). "Arbejderklasselitteraturen er stadig politisk. Men i dag kommer den fra et mere personligt sted". Dagbladet Information. Hentet 15. marts 2023.
- ^ Bundgaard, Maria (12. september 2011). "Avis: Terrorsigtede er overklasse-unge". TV 2 Nyhederne. Hentet 15. marts 2023.
- ^ Svalastoga, Kaare (1959). Prestige, class and mobility. København: Gyldendal.
- ^ Svalastoga, Kaare; Wolf, Preben (1961). Social rang og mobilitet. København: Gyldendals Uglebøger.
- ^ Kruse, Filip (2005). "Sociale klasser og sociale grupper". Sociologi og socialt arbejde (3. udgave). Frederiksberg: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag. ISBN 87-7392-612-4.
- ^ Hansen, Erik Jørgen; Andersen, Bjarne Hjort (2000). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-2639-2.
- ^ Ploug, Niels (14. august 2008). "Danskernes levekår – en solstrålehistorie". vive.dk. SFI. Hentet 14. marts 2023.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Olsen, Lars; Ploug, Niels; Andersen, Lars; Juul, Jonas Schytz (2014). Det danske klassesamfund: Et socialt danmarksportræt. København: Gyldendal. ISBN 9788702134650.
- ^ Jensen, Carsten Strøby (2016). Sociale forskelle og social stratifikation: I sociologisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-5556-9.
- ^ Olsen, Lars; Ploug, Niels; Andersen, Lars; Sabiers, Sune Enevoldsen; Andersen, Jørgen Goul (2014). Klassekamp fra oven: Den danske samfundsmodel under pres. København: Gyldendal. ISBN 9788702167009.
- ^ Dokumentationsnotat om inddeling i de fem sociale klasser (PDF) (Rapport). København: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. marts 2021. Hentet 14. marts 2023.
- ^ Calhoun, Craig, red. (2002). "Parsons, Talcott". Dictionary of the Social Sciences. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 9780195123715.
 | Spire Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |