Postkolonialisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Postkolonialismen er en marxistisk betegnelse for tiden i de tidligere koloniserede områder efter, at koloniseringsmagten blev afviklet, samt selve processen dertil og de ulige forhold. Befolkningerne i de involverede områder har oftes oplevet en brat omvæltning til europæiske samfundsordninger, og rørelser med ønske om de traditionelle værdier voksede frem, som en reaktion på koloniseringen.

Den nedtur, mange tidligere kolonilande har oplevet efter selvstændigheden, sættes ofte i forbindelse med et økonomisk afhængighedsforhold til de tidligere kolonimagter. Teorier herom er fremsat at blandt andet Samir Amin og André Gunder Frank. I langt de fleste lande skyldes udviklingen imidlertid fortrinsvis indre politiske forhold, idet en enkelt magtgruppe har overtaget magten og mere eller mindre systematisk undertrykker større eller mindre dele af befolkningen. Dette må ses i sammenhæng med, at mange tidligere kolonier ikke udgør homogene befolkninger men tvært imod er sammensat af ulige nationale grupper, der kun ved skæbnens lune er endt i samme statsdannelse. I ikke så få tidligere kolonier har der derfor været borgerkrige og bestræbelser for løsrivelse af større eller mindre dele af landet. Sådanne træk er forekommet i blandt andet Afghanistan, Indien, Somalia, Sudan, Sydafrika.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Samir Amin: Trois expériences africaines de développement: Le Mali, La Guinée et Le Ghana; Presses Universitaire de France 1965
  • Steen Christensen Og Alex F. Larsen (red.): Det lænkede Afrika. København: Forlaget Soc. 1974
  • Georg Sørensen: Udviklingsteori og den tredje verden; Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 1986

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]