Brugerdiskussion:ErikSommer

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
   Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, ErikSommer!

Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Nico 29. sep 2007, 23:49 (CEST)


Tak for velkomst til da.Wikipedia ![rediger kildetekst]

Hej Nico !
Mange tak for din velkomst til den danske Wikipedia.
Jeg kender en del til Bolivia, og har i den forbindelse bidraget til den engelske Wikipedia.
Jeg kender dermed lidt til Wikipedia systemet og de 'lignende' WikiTravel og WikiMapia, hvor jeg også har bidraget lidt.
Min plan er at skrive om Bolivia i den danske Wikipedia. I første omgang danske udgaver af de engelske sider, hvor jeg har bidraget med tekst.

Et enkelt spørgsmål har jeg til dig:
Er det tilladt at bruge satellitbilleder fra WikiMapia i Wikipedia ?

Med venlig hilsen
Erik Sommer 30. sep 2007, 00:30 (CEST)

Hej Erik Sommer. Vi kan ikke brug kortene direkte, men vi kan sætte henvisninger ind til googlemaps, som du også kan sætte til at vise wikimapia. MAn kan bruge denne opsætning af koordinater {{coor title dms|56|22|19|N|8|7|19|E}} (Thorsminde ;-) som sætter koordinaterne oppe til højre for titlen. Et godt redskab til at hente koordinater findes her: http://www.giswiki.org/hjl_get_CoorE.htm - det skriver koden klar til brug. -- Nico 30. sep 2007, 00:39 (CEST)
En anden mulighed er at sætte et possitionskort op over Bolivia, det vil i så fald blive dette: en:Template:Location map Bolivia ; Sig til hvis du vil bruge det, så sætter jeg det op, men det bliver ikke i nat ;-) -- Nico 30. sep 2007, 00:48 (CEST)

Du spørger, hvorfor Bedsted (Sønderjylland) har heddet Bedsted Lø ved postadressering. Det er selvfølgelig således, at Lø står for Løgumkloster. Jeg har netop redigeret Bedsted til at afspejle fire muligheder.
Vi glæder os til, at du udfylder din brugerside, så vi kan se lidt om, hvem du er.
Mvh --Hans Christophersen 23. nov 2008, 18:35 (CET)


Svar fra Erik:

Hej Hans ! Tak for din besked/mail. Jeg er ikke så vant til denne besked-funktion / brugerdiskussion, men jeg håber da, at jeg kan finde ud af at sende dig et svar.

Da jeg flyttede siden "Bedsted" til den ny adresse "Bedsted (Sønderjylland)", skrev jeg denne begrundelse: "Der er 2 byer med navnet Bedsted. Denne artikel flyttes for at give plads til Bedsted (Thy), og for at ligestille de 2 byer. Bedsted i Sønderjylland har i postadressen heddet Bedsted Lø (Lø for Løgumkloster), men dette 'Lø' bruges ikke længere. Jeg vælger at bruge landsdelsnavnet Sønderjylland i stedet for Tønder Kommune, ligesom Bedsted i Thy kendetegnes ved landsdelen."

Så lang en tekst er der åbenbart ikke plads til, så den sidste halvdel af min begrundelse 'forsvandt'.

Som du kan se, har jeg valgt at flytte byen Bedsted til "Bedsted (Sønderjylland)", i stedet for til "Bedsted (Tønder Kommune)". Jeg mener, at byer med entydige bynavne ("byer der kun findes 1 af") skal have sit eget navn som artikel-titel. For de mange bynavne med 'flere udgaver' rundt i landet, er det åbenbart mest almindeligt at bruge kommunenavnet for at skelne. (I øvrigt noget der nu 'hævner' sig lidt i forbindelse med kommunalreformen 2007, hvor mange artikel-titler skal rettes).

Dette at bruge kommunenavnet kan være godt nok, men jeg mener, at andre muligheder bør stå åbne. Vi har i Danmark en tradition for at tilføje landsdelsnavnet til bynavnet, hvor det er aktuelt. Jeg har fundet en række eksempler frem, og vil her blot nævne Nykøbing Mors og Viby Sjælland. Dette afspejles i Wikipedias artikel-titler, og her vil jeg nævne nogle flere: "Svenstrup (Als)", "Egvad Sogn (Sønderjylland)", "Dybbøl (Sønderjylland)" og "Holbæk (Østjylland)". Jeg kan ikke se ideen i at ændre disse titler til 'kommune-modellen'. Selv har jeg oprettet artiklen "Bedsted (Thy)", netop med det navn, fordi byen og dens indbyggere bruger navnet 'Bedsted Thy', jf. diverse hjemmesider, og jf. postadressen 7755 Bedsted Thy.

Tilsvarende er 'Lø' i Bedsted Lø stadig brugt, men nok ikke så almindeligt mere. En søgning på internettet på den eksakte sætning "Bedsted Lø" (med anførelsestegn), giver masser af resultater. Men postadresse/postnummer 6252 Bedsted Lø forsvandt i 1981. Så 'Lø' holder nok ikke i længden. Set med 'landsplan-øjne' mener jeg, at 'Sønderjylland' er en bedre beskrivelse og reference end 'Tønder Kommune'.

Derimod mener jeg at kommune-referencen 'Tønder Kommune' er helt fin for artiklerne "Bedsted Sogn (Tønder Kommune)" og "Bedsted Kirke (Tønder Kommune)". Jeg opfatter her et sogn som en verdslig enhed; det var jo en kommune indtil kommunalreformen 1970, hvor sognene blev 'byggesten' i storkommunerne. På en måde lidt tilsvarende med kirkerne; de er ikke som byerne kendt på 'landsplan'. Bedsted kirke er for mig kirken i Bedsted, og ikke en kirke i Sønderjylland, så 'standard' referencen 'Tønder Kommune' er ok.

I øvrigt har jeg gravet lidt i fænomenet "Stednavne med landsdelsbetegnelse". Hedder byen Nykøbing Mors, eller er Nykøbing det rigtige navn ? Hedder byen Jystrup Midtsjælland eller bare Jystrup ? Byen Nykøbing Falster omtales som Nykøbing Falster og ikke som Nykøbing, der for resten på Falster. Fænomenet kendes også i udlandet, fx Frankfurt (Oder) og Newcastle upon Tyne. Det er næsten som om bynavnet består af både et fornavn og efternavn. Og at navnet får mere 'pondus' i den lange udgave. Selv hed jeg Sommer Jensen, og kviede mig lidt ved at 'smide' Jensen væk. Men når fornavnet Erik kommer med, kunne det gå an. Så jeg skiftede navn fra Sommer Jensen til Erik Sommer. Måske er der lidt det samme med bynavnet Bedsted Lø, at det er mere fyldestgørende end bare Bedsted.

Lokalhistorikeren Henning Haugaard skriver om Bedsted: "I Thy ligger der også en by, der hedder Bedsted, og alene af denne grund ændredes vort Bedsted sit navn den 24. sept. 1920 til Bedsted Lø, for at præcisere hvilket Bedsted, der mentes. Et par år senere fra den 1. juli 1922 ændredes navnet igen, denne gang til Bedsted Løgum. Det var ikke kun Bedsted der fik sit navn ændret. Også navnet Gravlund blev samtidig ændret til Sønder Gravlund for ikke at blive forvekslet med det Gravlund, der lå ved Varde - Grindsted banen."

Ja, det blev en lidt lang kommentar, men inden du skrev, havde jeg tænkt på at skrive en 'historie' til forsvar for mit valg af artikel-titlen "Bedsted (Sønderjylland)". Der kunne jo sagens være nogen, som ville flytte Bedsted videre til en anden artikel-titel.

- - -

Tak for at du har oprettet den nye side "Bedsted" med de 4 henvisninger. I øvrigt har jeg lagt mærke til, at mange sider om sønderjyske byer, sogne og andre forhold dér også findes på tysk. Og hvis man 'angriber' sagen direkte fra den tysksprogede Wikipedia, er der flere, end det fremgår af sproglinkene på de danske sider. Jeg er fx stødt på det for Apenrader Kreisbahn og Aabenraa Amts Jernbaner.

Hvad min brugerside angår, har jeg ikke haft tænkt på at skrive noget dér. Lidt anonym og 'mig selv' vil jeg nok gerne have lov at være. Men det behøver ikke at være en hemmelighed, at jeg bor i København (Københavns området), og at jeg kender Bedsted og Sønderjylland gennem mange og lange besøg og ferier dér, idet min mor var født i Bedsted.

Med venlig hilsen, Erik Sommer 23. nov 2008, 23:35 (CET)

Vedr. ophavsretbeskyttet tekst[rediger kildetekst]

Jeg kunne ikke undgå at bemærke, at en stor del af teksten fra dine nyoprettede artikler i november 2008 er nærmest direkte afskrift fra de respektive hjemmesider for emnerne. Jeg ville derfor gøre dig opmærksom på at du skal sidde inde med en skriftlig tilladelse (eller tilsvarende) til at gengive tekst fra hjemmesider over på den danske Wikipedia. Alt indhold der indsættes på Wikipedia skal være frit indhold, som kan licenseres under GFDL-licensen. Der er ikke noget hinder for at benytte en bestemt hjemmeside som kildereference og formulere sig i egne vendinger, men man kan ikke ordret kopiere ophavsret-beskyttet tekst, men mindre man udtrykkeligt har fået lov til dette fra hjemmesidens ejere. Og det kan man ikke ligefrem påstå, at du har gjort med en række af dine artikler, hvor jeg har været venlig nok til at omskrive nogle af dem, da emnerne som sådan er relevante nok. Jeg har blandt andet omskrevet to af de artikler som du oprettede i november 2008: Danmarks Rejsebureau Forening-artiklen og Rejsegarantifonden-artikelen. Derimod har jeg indstillet Netnationen.dk til snarlig sletning, med mindre den bliver omskrevet af dig eller en anden indenfor den nærmeste fremtid.--Froztbyte 23. dec 2008, 06:57 (CET)

Se venligst[rediger kildetekst]

Her (diskussion 1001 fortællinger) og her (diskussion Udinaturen.dk).

Jeg har valgt at reagere på sletteskabelonerne på diskussionssiderne eftersom der ikke er oprettet et sletningsforslag på Wikipedia:Sletningsforslag.--mvh Per (PerV) 15. maj 2010, 10:32 (CEST)[svar]

Se på diskussionssiderne om de enkelte artikler, der er min begrundelse!
Her (diskussion 1001 fortællinger) og her (diskussion Udinaturen.dk)!
Og se evt. den disk jeg har ført her! --mvh Per (PerV) 15. maj 2010, 23:51 (CEST)[svar]

Hej Erik, synes det er fint du tilføjer nogle åbenbart manglende Hostrup'er, men kunne du ikke indsætte dem i stil med de andre, så vi får mere info om hvad det er for nogle Hostruper, det giver også andre lidt bedre muligheder for at skrive de manglende artikler. Mvh. Vrenak (diskussion) 9. apr 2016, 18:05 (CEST)