Brugerdiskussion:JacobGadd

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, JacobGadd! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-kursus.
Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere.
Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå – herunder partiske artikler og selvbiografier.
Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter.
Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen Knud Winckelmann 4. nov 2011, 16:38 (CET)

Hejsa og velkommen til. vær dog venligst obs på at man ikke skriver om sig selv eller sine udstillinger. Mvh

Wikipedia er ikke...

På Wikipedia er vi meget glade for nye bidrag, men vi har nogle grundregler, og da ikke alle dine bidrag ser ud til at være i overensstemmelse med disse, vil vi gerne minde om at Wikipedia ikke er:

  • ... et sted hvor du skal reklamere for dig selv, dine venner, din hjemmeside, arbejdsplads eller forening eller bare butikker og hjemmesider, du godt kan lide
  • ... en ordbog – brug i stedet Wiktionary
  • ... en talerstol
  • ... en kampplads eller diskussionsforum
  • ... et sted hvor du kan uploade billeder, blot for at dele dem med dine venner
  • ... et CV-indeks
  • ... en netavis eller blog
  • ... et chatroom
  • ... en kogebog – brug i stedet Wikikogebogen

Du kan læse mere om hvad Wikipedia ikke er, og samtidigt er det vigtigt at du skriver ud fra et neutralt synspunkt.

Ved at overholde disse regler får vi alle mest ud af det i længden. Du er selvfølgelig velkommen til at spørge i begynderforummet, såfremt du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen Knud Winckelmann 4. nov 2011, 16:38 (CET)

Hvad er et betydende dansk gallerier[rediger kildetekst]

Hejså,

Jeg er helt med på at der ikke er en DIREKTE kilde henvisning til DIREKTE at underbygge min anvendelse af ordet betydende. Dette skyldes to forhold. Dels har jeg opfattet at kilder skal være elektroniske (altså tilgængelig på nettet) Dels findes der mærkelig nok ikke en videnssamling over gallerier på linie med den der officielt eksisterer for kunstnere (og som desværre ikke længere ajourføres) MEN den som har blot minimalt indblik i dansk nutidskunst og kan betjene sig af Google - og KulturArvs officielle lister - vil meget hurtigt kunne fremdrage et fukldt dækkende videnskabeligt belæg for min anvendelse af ordet betydende og at netop en lang række af danske kunstnere har udstillet på omtalte galleri. (Jeg har med vilje udeladt at skrive "meget lang række", selvom også dette er helt korrekt.

I det hele taget synes jeg at den danske Wiki lader MEGET tilbage at ønske i forhold til den engelske udgave, hvad angår håndtere af informationer om nutidskunst. (Skrev JacobGadd (diskussion • bidrag) 4. nov 2011, 18:12. Husk at signere dine indlæg.)

Hejsa. De infobokse, du har fået præsenteret herover, redegør ganske godt for, hvorfor dit indlæg er blevet redigeret eller fjernet. Jeg vil bestemt anbefale, at du bruger nogle minutter på at læse især politikker og normer igennem. Skulle du efter endt læsning stadig have spørgsmål er du naturligvis velkommen til at stille dem; denne side kan med fordel benyttes til formålet. Jeg vil dog lige korrigere en enkelt fejlopfattelse: kilder behøver ingenlunde at være tilgængelige i elektronisk form for at kunne anvendes på Wikipedia. Der er talrige eksempler på artikler, bøger, transskriptioner af taler o.m.a. anvendt som kilder rundt omkring. Tilsvarende er der flere skabeloner, der er oprettet netop for at kunne indsætte sådanne ikke-netbaserede kilder i artiklerne - f.eks. {{kilde bog}}, {{cite journal}} m.fl. Hvis du har kilder, du gerne vil anvende til at redigere Wikipedia, men er i tvivl om hvordan det gøres, eller har spørgsmål til anvendelsen af skabeloner eller andet, stiller jeg mig gerne til rådighed med hjælp og vejledning; igen kan denne side sagtens anvendes til videre kommunikation. Jeg ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 23. nov 2013, 11:12 (CET)

Utroligt at en henvisning til Gyldendals Store Danske Encyklopædi ikke er gangbar mønt for Wikipedia! Artiklen her er verificeret! Og så drejer artiklen sig ikke om en enkelt kunstner, men om en sammenslutning under begrebet ´Humorisme´. Derfor er der allerede her to punkter som ikke verificerer en sletning af min artikel om ´Humorisme´! Den form for ´utidig redigering´ må Wikipedia skamme sig over! Trompmason (diskussion) 23. nov 2013, 11:45 (CET)

Hej Trompmason. Dit argument kan meget vel være validt, men diskussionen om Humorisme hører hjemme på artiklens diskussionsside, ikke her på denne brugerdiskussion. Det er trods alt begrænset, hvor mange brugere, der vil have sandsynlighed for at se endsige deltage i diskussionen på denne side. Lad os derfor fortsætte diskussionen det rette sted. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 24. nov 2013, 09:47 (CET)

Igen om Humorisme[rediger kildetekst]

Artiklen blev slettet i 2011 og i 2013. Vil du have artikeln oprettet igen, så brug venligst WP:SDBG. --Pugilist (diskussion) 7. sep 2017, 14:26 (CEST)

Det er ikke den samme artikel der skal optages! Den netop foretagne omdirigering til begrebet humor er jo direkte misvisende. Så er det klart bedre med en egentlig IKKE-information! Slet venligst denne misvisende omdirigering.

Til forskel fra tidligere, så er der nu etableret en bestyrelse med absolut anerkendte kunstnere. Det kræver dog at man sætter sig marginalt ind i de reelle forhold. Gyldendals store danske har i øvrigt beskrevet ismen siden 2012. Men den danske underafdeling af det ellers velfungerende Wiki, ved måske bedre?(Skrev JacobGadd (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Næ, det er ikke sådan, at "Wikipdia ved bedre", men vi har nogle generelle politikker og normer for, hvornår et opslag kan anses som tilstrækkelig relevant. Kan du forklare, hvorledes "Humorisme" opfylder de krav, der stilles, er Wikipedia skam meget åben for at optage artiklen.
M.h.t. Den Store Danskes optagelse kan jeg se, at artiklen oprindeligt blev oprettet af en "Trompeter", der vist også er involveret i "ismen", så det er nok ikke det stærkeste argument. --Pugilist (diskussion) 7. sep 2017, 14:57 (CEST)

Ja, jeg har også set at "Trompeter" er grundlæggeren hos Den Store Danske, men der har knagme da været professionelle redaktører ind over efterfølgende. Så artiklen kan i høj grad anses for at være verificeret. Dertil kommer at"Trompeter" ikke er en deltagende part, som du klar skriver, i Humorismen. Må jeg pænt spørge om hvor du har den antagelse fra? Jeg vil gerne understrege at jeg har fuld respekt for at Wiki ikke skal fungere som reklamesøjle og bl.a. dermed ikke skal henvise direkte til kommercielle begivenheder. I hvert fald på den ene side - for meget nøgtern vurderet så findes der jo masser af den slags på danske wiki. masser... SmukFest ?? Roskildefestival?? Så musik"udstillinger" med klare kommercielle sigter, kan godt beskrives, men retninger indenfor nutidig billedkunst kan ikke beskrives (efter 7 år...)?

Det forekommer trods alt som et vildspor...

Jeg modtager gerne en god forklaring på hvordan nogen på Wiki kan mene at det er retvisende at lave en omdirigering fra kunstretningen Humorisme til det generelle begreb Humor. Er det alene fordi ordet humors bogstaver er en ægte delmængde af humorisme? (Skrev JacobGadd (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) JacobGadd (diskussion)

(Redigeringskonflikt)
Jeg skriver ingenlunde "klart", at Trompeter er deltagende part; jeg skriver, at han "vist også er involveret", hvilket ikke er det samme. Jeg har dog studset over, at der i Wikipedia-artiklen gennem årene også har været bidrag fra en Bruger:Trompmason, der primært har bidraget i artiklen om Humorisme og oprettet din egen biografi på Wikipedia, Jacob Gadd. Bestyrelsen i Humorismen har en "legendarisk" Peter Carlsen som medlem. Det kan jo altsammen være et tilfælde, så derfor skriver jeg "vist nok".
Sammenligningen med Roskilde Festival er vist ikke helt relevant. Humorisme har vel ikke så meget at gøre med en musikfestival, der årligt besøges af mere end 100.000 mennesker ? Argumenter af typen "Hva' så med..?" er i øvrigt sjældent særlig tunge.
Kan du forklare, at Humorismen som kunstretning er en seriøs kunstretning, der omtales som sådan i andet end DSD, ellers at begrebet i øvrigt er omtalt bredere end i Villabyerne og i Knuds galleri, så er der ikke noget i vejen for en omtale på Wikipedia. Men foreløbig er der ikke sådan beskrivelse. --Pugilist (diskussion) 7. sep 2017, 15:30 (CEST)
Tilføjelse: Til dit spørgsmål om omdirigeringen bemærkes, at jeg tror, at en bruger blev lidt træt af, at artiklen bare blev oprettet igen, hvorefter der forebyggende blev oprettet en omdirigering. --Pugilist (diskussion) 7. sep 2017, 15:32 (CEST)

[redigeringskonflikt

Kære Jacob. Jeg ser to problemer: Du er som en del af "den faste kerne" i bevægelsen for tæt på emnet til at kunne vurdere, om det bredt nok anerkendt, til at vi accepterer en artikel om det ("arbejder på cementering og videre udbredelse af Humorisme som anerkendt kunstretning" fra jeres hjemmeside understøtter dette), og jeg kan ud over opslaget i DSD kun finde en enkelt avisartikel fra VillaByerne, der nævner begrebet - øvrige resultater ved googling giver kun hjemmesiden for jer samt nogle af jeres medlemmer.
Jeg vil gerne understrege, at jeg personligt har stor sympati for humorismen, men det tæller ikke rigtigt her. Hvis nogle af de større medier kunne omtale jer og en person, der ikke er involveret, så kan skrive artiklen, så støtter jeg det. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 7. sep 2017, 15:35 (CEST)
Kære Arne, jeg siger tak for en god og ordentlig argumentation. For mig er det jo på ingen måde nødvendigt at Humorismen bliver omtalt på den danske Wiki. Når fok googler, ser de det nok på DSD. Presonligt har ingen holdning til hvad der er bedst, DSD eller danske Wiki. Den engelske Wiki er jeg vild med og bruger hyppigt - og spytter gerne i kassen på opfordring.

Så jeg agter ikke at bruge yderligere krudt, da det jo ikke er alle "redaktører" der er lige sammenhængende i deres argumentation. Kære Pugilist, jeg anerkender at du har en nok meget begrænset viden omkring dansk billedkunst. Den legendariske Peter Carlsen er en nulevende anerkendt kunstmaler, som i øjeblikket bliver benyttet som kunstekspert i DR's Kunstquiz - og som er repræsenteret gennem indkøb af hans værker på de fleste store museer i DK, SMK, Aros, Arken (men ikke Louisiana endnu). Peter er til venlig orientering bl.a. anerkendt for sine portrætter med sit særegne udtryk... Skal vi være enige om at fordi du ikke nødvendigs ved noget om et emne og at emne ikke findes på danske Wiki, så er det ingenlunde sammenfaldende med at rigtige mange andre mennesker i DK kan have en indsigt. Danske wiki er jo trods alt ekstremt tynd når det kommer til dansk kunst. Muligvis også på andre domæner, jeg vil bare så nødigt foregive at være ekspert, hvor jeg ved at min viden kan være tynd. Forsat god dag. JacobGadd (diskussion)

Jeg kan forstå, at jeg har fornærmet dig voldsomt. Det beklager jeg, da det ingenlunde har været min mening. Jeg har tværtimod opfordret dig til at argumentere for hvad der gør "Humorisme" relevant, men må konstatere, at dine argumenter er, at jeg er dum. Det sidste har du sikkert ret i, men jeg vil nu blot nævne, at jeg på ingen måde har forholdt mig til Peter Carlsens kvaliteter - jeg har blot tilladt mig, at påpege, at artiklen også hart haft det problem at være skrevet af personer, der er involeret i projektet.
Du har helt ret i, at dansk Wikipedia godt kunne bruge mange flere artikler om kunst. Du er meget velkommen til at bidrage, men det vil hjælpe, hvis der er artikler/emner, som du ikke har en personlig interesse i. --Pugilist (diskussion) 7. sep 2017, 19:38 (CEST)

Allerførst. Det jeg stejlede over, var din måde at forsøge at fremhæve "Legendariske Peter Carlsen" som vist står et sted på Humorisme sitet. Du har tydeligvis ikke belæg for at vurdere Peter Carlsens kendthed i dansk nutidskunst. Dernæst. Jeg vil gerne skyde en smule energi ind i at styrke wiki hvad dansk billedkunst angår. Det vil jeg have i erindring. Jeg har sådan set heller ikke problemer med et "armslængde-princip". På den anden side kan det være ofte svært for mig at undgå en personlig interesse i og med billedkunst gennem de seneste mange år har været min profession. Hvis jeg styrker beskrivelsen af en anden kunstner, også ud over de omkring 50 forskellige der allerede har været på "humorisme-plakaten", så vil det ofte være en person jeg har mødt og typisk hvor der er etableret en relation. Det er et dilemma. Du havde tidligere nogle kvantitetsbetragtninger som modargument for at musikfestivaler, som afgjort er bredere med flere publikummer, er relevante, mens kunstudstillinger og kunstmesser ikke er det. Det er da mangelfuldt at man eksempelvis ikke kan læse om ArtHerning, Danmarks formentlig største og mest besøgte årligt tilbagevendende begivenhed inden for kunst. For at forfølge kvantitificeringen, så vil jeg da gerne have en indikation om hvor mange publikummer en begivenhed skal have og hvor hyppigt begivenheden skal forekomme, for at du/I bedømmer den relevant. Jeg kan desværre i øvrigt ikke hjælpe med info om ArtHerning, i og med jeg gennem de seneste 6´-7 år har været en part af udstillingen. Med al respekt, så ligner det i mine øjne at danske wiki snubler i sin egen argumentation, og formentlig vil blive ved med at være temmelig tynd (faktisk næsten ubrugelig) på kunstområdet. Personligt er jeg typen, der kun vil signalere viden, når der der rimeligt belæg for det. Derfor vil jeg ikke gøre mig klog på ret mange andre fagdomæner. JacobGadd (diskussion)

Hej Jacob,
Først og fremmest skal jeg beklage, hvis brugen af ordet "legendarisk" hentet fra Humorisme-sitet har givet anstød. Det var ikke tanken; det var blot et forsøg på at tydeliggøre, at han har en relation til emnet.
Det vil være meget velkomment, hvis du vil kunne bidrage med din viden om billedkunst. Som du selv skriver bør der være arms-længde, men selve det, at du har mødt en person eller er i samme cirkler vil sjældent være et problem. Problemerne opstår først, når relationen er så tæt, at det er vanskeligt at beskrive et emne objektivt og neutralt. Artiklerne skal ikke være kunstanmeldelser, men objektive beskrivelser af personer/ting. Er du bevidst om problemstillingen, plejer det som regel at gå.
Jeg tror, at du overfortolker min kommentar om musikfestivaler. Der står intet sted, at kunstudstillinger og kunstmesser ikke er relevante. Jeg har blot påpeget, at Humorisme ikke nødvendigvis er relevant, blot fordi vi har en artikel om Roskilde Festivalen. I det ligger ikke en vurdering af, om ArtHerning er relevant eller ej. Jeg kan så røbe, at jeg i høj grad gerne så en artikel om ArtHerning og mange andre emner om dansk kunst. ArtHerning er efter min opfattelse helt indiskutabelt relevant for Wikipedia.
Jeg synes egentlig ikke, at Wikipedia "snubler" i sin egen argumentation, men jeg tror, at du i høj grad lægger noget ganske andet i det som jeg har skrevet. Hvis du læser det jeg skriver ovenfor, så er der en opfordring til dig om at argumentere for artiklens berettigelse samt en påpegning af, at der er et problem med armslængde-princippet, og der argumenteres faktisk ikke imod artiklen om Humorisme. --Pugilist (diskussion) 8. sep 2017, 09:33 (CEST)

Fint. Jeg vil forsøge at læse dine ord med en armslængde. Min umiddelbare oplevelse er, at når et emne er introduceret, eksempelvis en kunstner, så kan der måske være lidt for meget flæsk på, hvis indlægget fødes af en uerfaren skribent. Men efter passende tilretning, sker der da heldigvis det, at et emne løbende bliver suppleret fra helt andre skribenter. Den del er bestemt godt. Jeg vil have dette for øje og nok ind i mellem lægge et måske tyndt beskrevet (men med ordentlig kildeangivelse) emne ind med en forventning om at andre fylder mere "kød på". Jeg kan vist passende starte med netop ArtHerning. Hav en god dag. JacobGadd (diskussion)