Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.
Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.
Hejsa, Hjart. Det kan jeg sagtens forstå, og det virker da også mest naturligt med tanke på dansk retskrivning. Dog er argumentationen fra eksperternes side, at bindestregen er vigtig for at angive, at der ikke er tale om en slægt. Det er eksempelvis tilfældet med Orangekantarel, der bestemt ikke er en kantarel. Den hedder egentlig Almindelig Orangekantarel. Hvis man ikke tydeliggør, at der er tale om en "tragtet" kantarel, altså en tragt-kantarel, risikerer man dermed, at folk kan tro, at en "Orangekantarel" i virkeligheden er en orange kantarel. Eller omvendt; at folk tror, 'Tragtkantarel' er en slægt, der ligesom Orangekantarel er separat fra kantarellerne.
For mig er argumentationen så overbevisende, at jeg mener, man bør rette navnet til det korrekte danske 'Tragt-kantarel', selvom sammenskrivningen grammatisk giver mening. Preferencefri (diskussion) 10. okt. 2023, 22:46 (CEST)[svar]
Jeg må være ærlig at sige, at din uvidende holdning måske ikke bør veje så meget som Danmarks førende svampeeksperters fælles beslutning. Tragt-kantarel (og det forkerte 'tragtkantarel') optræder, så vidt jeg kan se, ikke i nogen danske ordbøger. Svampeforeningen (tidligere: Foreningen til Svampekundskabens Fremme) fastsætter danske artsnavne, og det er altså for craterellus tubaeformis 'tragt-kantarel'. Det kan desuden ses både på Svampedatabasen/Svampeatlas og på Naturbasen.
I skal være velkomne til at navngive arter efter jeres følelser og holdninger her på Wikipedia, hvis det for dig ikke er "korrekt dansk", men det fremstår umiddelbart som et absurd argument. Jeg forventer ikke, at du umiddelbart kan gætte, at bindestregen er andet end et fjollet påfund, for jeg er temmelig uinteresseret i din viden - og mangel på samme - omkring årsagen til navngivningen, men sådan er det nu engang og den (årsagen) har jeg vældig tydeligt forsøgt at beskrive i mit foregående svar - som desuden har adskillige kilder, der gør det muligt for andre at faktatjekke. Jeg, og enhver anden med forstand på området, ved, at det er det eneste trivialnavn, der er "korrekt dansk". Preferencefri (diskussion) 14. okt. 2023, 23:43 (CEST)[svar]