Morten Grunwald

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Morten Grunwald
Morten-Grunwald2012.JPG
Morten Grunwald (2012)
Personlig information
Fulde navn Walter Morten Grunwald
Født 9. december 1934(1934-12-09)
Odense, Danmark
Død 14. november 2018 (83 år)
Sankt Lukas Stiftelsen, Hellerup[1]
Dødsårsag Pulmonis cancer
Ægtefælle Lily Weiding (g. 1980–2018)
Partner Lily WeidingRediger på Wikidata
Børn Tanja Grunwald
Beskæftigelse Teaterskuespiller, skuespillerRediger på Wikidata
Aktive år 1960-2018
Roller Benny Frandsen (Olsen-banden)
Kongen (Jul på Slottet)
Nomineringer og priser
Udmærkelser Teaterpokalen (1974)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1965)
Bodilprisen for bedste mandlige birolle (2008)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Walter Morten Grunwald (født 9. december 1934 i Odense, død 14. november 2018)[1] var en dansk skuespiller, instruktør og teaterleder. Han var særlig kendt i rollen som Benny Frandsen, som han spillede i samtlige Olsen-bandenfilm, samt i rollen som kongen i tv-julekalenderen Jul på Slottet. Han var chef for flere teatre. Han var aktiv fra 1961 til 2018. I 2018 fik Morten Grunwald konstateret lungekræft, men afviste at modtage behandling.[2][3][4]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Morten Grunwald taler om Olsen Banden i Thisted.

Grundwald blev student ved Mulerne Legatskole. Han blev uddannet som skuespiller på henholdsvis Odense Teater og Det Kongelige Teaters elevskole og var færdiguddannet i 1960.[5]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Han havde sin spillefilmsdebut året efter i Løgn og løvebrøl. I 1964 spillede han med i Fem mand og Rosa, for hvilken han modtog en Bodilpris i kategorien bedste mandlige hovedrolle. Han spillede herefter titelrollen i Slå først, Frede! (1965) og Slap af, Frede! (1966), der blev instrueret af Erik Balling, som også havde skrevet manuskriptet.

Grunwald blev folkeeje som figuren Benny Frandsen i alle 14 Olsen-banden-film, der blev skabt af Erik Balling.[5] Den altid fornøjede Benny gjorde det til en vane med udtryk som "skide" foran hver andet tillægsord, og ikke mindst udtrykket "at tage røven på". Dertil kom Bennys aldrig svigtende evne til at køre alt, hvad der kører på hjul, betjene ethvert apparatur, svindle med enhver maskine eller automat, samt åbne enhver dør – som oftest ved brug af sit specielt tildannede stykke messing.

Han havde også succes som teaterleder: 1971 – 1980 var han chef for Bristol Music Centers Teater, 1980 – 1992 for Betty Nansen Teatret og fra 1989 til 1998 for Østre Gasværk Teater.[5]

Grunwald var blandt stifterne af tænketanken CEPOS den 11. marts 2004.[5][6]

I 2013 fik Morten Grundwald udgivet en selvbiografi, skrevet med hjælp fra Per Kuskner. I selvbiografien ”Min tid i gule sokker”, beskriver han sine følelser og tanker om sin medvirken i de 14 Olsen-bande-film og medtager blandt andet små anekdoter fra optagelserne. Bogen er dedikeret til Poul Bundgaard, Ove Sprogøe, Erik Balling og Henning Bahs.

Den 15. august 2015 åbnede en udstilling om Olsen-Banden i Kunsthalle Rostock i Tyskland, hvor Morten Grunwald holdt åbningstalen - på tysk. Til stede var også Lotte Dandanell, som var kostumier på Olsen-Banden-filmene.[7]

Grunwalds sidste film blev Stille hjerte fra 2014. Den 10. juni 2017 valgte han at indstille sin karriere i Danmark, men optrådte så sent som juni 2018 i Berlin. [5][8]

Hæder[redigér | redigér wikikode]

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Morten Grunwald var søn af den tyskfødte billedskærer Karl Frederik Grunwald (1892-1952) og hustru Hildeborg Christiane Andersen (1903-1985). Som teenager var han med i koret og statistOdense Teater, og arbejdede blandt andet på et tandtekniker-værksted, et handels- og engroslager og i en møbelforretning. Som 18-årig arbejdede han i de nordsvenske skove. 1957 var han 1 år elev på Odense teater og fra 1958 til 1962 elev på Det kgl. Teaters elevskole.

Han levede fra 1965 til sin død sammen med skuespillerinden Lily Weiding, som han blev gift med i 1980, og sammen fik de datteren Tanja Grunwald.

I 1994 købte Grunwald og Weiding et hus på Strandvejen i Skodsborg i Nordsjælland for 2,2 mio. kroner med udsigt over Øresund. I 2012 blev huset sat til salg for 9,9 mio. kroner.[12] Det endte med at blive solgt for 8,2 mio. i 2013.[13]

Den 14. november 2018 døde Morten Grundwald efter længere tids sygdom.[1] Han efterlod fire børnebørn og to oldebørn.

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Spillefilm[redigér | redigér wikikode]

År Titel Rolle Noter
1961 Løgn og løvebrøl Journalist Debut
Jetpiloter Pilot i eskadrille 794
Een blandt mange Læderjakke
1963 Hvad med os? Iwan
1964 Selvmordsskolen Søn
Døden kommer til middag Stud.jur. Bertel Lindberg
Fem mand og Rosa Indbrudstyv 'Smukke'-Arne Herluf Jensen
1965 En ven i bolignøden Harry Olsen
Landmandsliv Frits Triddlefitz
Slå først, Frede! Frede Hansen
Een pige og 39 sømand Skibselektriker Peter Eberhardt
1966 Dyden går amok Niels
Nu stiger den Petersen
Slap af, Frede! Frede Hansen
1967 Det er ikke appelsiner - det er heste kunstmaler Richard Hansen
Smukke-Arne og Rosa Indbrudstyv 'Smukke'-Arne Herluf Jensen
Martha 3. maskinmester Knud Hansen
Far laver sovsen Digter og lærer Herbert Nielsen
1968 I den grønne skov Bertram
Dage i min fars hus Jens, hendes bror
Det var en lørdag aften Hans
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste Læge Bjørn Bille
Olsen-banden Benny Frandsen
1969 Der kom en soldat Schæfers håndlanger
Pigen fra Egborg Advokatens fuldmægtige
Olsen-banden på spanden Benny Frandsen
1970 Amour Brandmajor
1971 I morgen, min elskede David
Olsen-banden i Jylland Benny Frandsen
1972 Olsen-bandens store kup
1973 Olsen-banden går amok
1974 Olsen-bandens sidste bedrifter
1975 Kun sandheden Kriminalassistent Ejnarsen
Olsen-banden på sporet Benny Frandsen
1976 Hjerter er trumf Mads Bromann
Den dobbelte mand Hugo
Kassen stemmer Redaktør Andersen
Olsen-banden ser rødt Benny Frandsen
1977 Olsen-banden deruda'
1978 Olsen-banden går i krig
1979 Olsen-banden overgi'r sig aldrig
1981 Olsen-bandens flugt over plankeværket
Olsen-banden over alle bjerge
1986 Oviri Durand-Ruel
Mord i mørket Redaktør Otzen
Ballerup Boulevard Ralf, Pinkys far
1987 Hip Hip Hurra! Michael Ancher
1988 Mord i Paradis Redaktør Otzen
1998 I wonder who's kissing you now Peter
Olsen-bandens sidste stik Benny Frandsen
2007 Den sorte Madonna Kurt, Marias far
En mand kommer hjem Manager
Hvid nat Jacob Nymann
2010 Eksperimentet Omann
2014 Stille hjerte Poul

Serier[redigér | redigér wikikode]

År Titel Rolle Noter
1972-75 Huset på Christianshavn mand med papegøje/Jesper/konsulent hr. Helmskov Afsnit 28, 65 & 67
1979 Matador Kunstmaler Ernst Nyborg Afsnit 8
1986 Jul på Slottet Kongen Julekalender
2002 Hotellet Dortes far Afsnit 56

Stemme til Tegnefilm[redigér | redigér wikikode]

År Titel Rolle Noter
1963 Sværdet i stenen Kai
1973 Robin Hood Lille John Disney
1999 Abernes Ø kongen
2012 Modig Lord Dingwall

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Priser
Foregående:
Ole Wegener
for Sekstet (film)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1965
for Fem mand og Rosa
Efterfølgende:
John Price
for Naboerne