Central line

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 3. maj 2013, 02:46 af CommonsDelinker (diskussion | bidrag) CommonsDelinker (diskussion | bidrag) (Fjerner filen Screen_shot_2011-12-18_at_20.30.58.png, som er blevet slettet fra Commons af INeverCry med begrundelsen: Per commons:Commons:Deletion requests/File:Screen shot 2011-12-18 at 20.30.58.png)
Central line
Central line
Farve på kort Rød
Åbningsår 1900
Linjetype Dybtliggende
Rullende materiel 1992-tubemateriel

8 vogne per togsæt

Stationer betjent 49
Længde 74 km
Depoter Ruislip
Hainault
White City[1]
Passagertal 260,916 mio. (2011/12)[2] (per år)

Central line er en London Underground-bane, farvet rød på netværkskortet. Det er en dybtliggende "tube"-bane, er løber fra øst mod vest, på tværs af London. Den er længste Underground-bane[1] og også den travleste med omkring 260 millioner passagerer pr. år. Af de 49 stationer den betjener, er de 20 underjordiske. Den betragtes som den dybtliggende bane i Underground-netværket med den hurtigste punkt-til-punkt-hastighed, da den har opnået en hastighed på 110 km/t siden at 1992-materielet blev introduceret.

Historie

Begyndelsen

Selvom Central London Railway (CLR) blev stiftet i 1891 for en bane mellem Shepherd's Bush og Bank (med en forlængelse til Liverpool Street godkendt i 1892), blev færdiggørelsen udsat to gange, til 1894 og 1899, og det var ført den 27. juni 1900, at den åbnet officielt, en måned før passagertrafik begyndte den 30. juli til Bank Station. Jernbanen blev i første omgang opereret af ellokomotiver, der trak en række togvogne. De karakteristiske stationsbygninger, som kun få af overlevede, blev designet af arkitekten Harry Bell Measures.

Tunnelerne blev boret med en nominel diameter på 3,56 m, en diameter der også blev benyttet for adskillelige senere baner, som blev forøget i kurver, men reduceret til 3,51 m nær stationerne. De tunge lokomotiver gav betydelige problemer med vibrationer, da de vejede 45 t, hvoraf tre fjerdedele var uaffjedret.[3]

Ved dannelsen af London Passenger Transport Board ved sammenlægning af CLR med andre transportselskaber i London-området den 1. juli 1933, blev jernbanen kaldet Central London Line; den 23. august 1937 blev det simplificeret til Central Line.[4]

I slutningen af 1930'erne blev tunnelerne udvidet og omlagt og stationerne forlænget. I 1940 blev banen omdannet til The Tube's standard fjerdeskinneelektrificering. På grund af den måde som tunnelerne blev udvidet på, var de ikke længere runde og for afstandsgrunde skulle den positive skinne have en usædvanlig form med topkontaktoverfladen 40 mm højere end normalt. Dette er stadig situationen, og den ekstra højde kan ses på de fleste dybtliggende stationer, hvor de isolerende "krukker" står på små cementdynger. Tog mellem Liverpool Street og White City skal have specielle positivmodtagere, som kan løftes højere end normalt. Central line-materielet kan ikke køre på andre baner, da de køres med Automatic Train Operation, har ingen automatisk bremsning ved forbikørsel af "stop"-signal, og vil interferere med andet signaleringsudstyr. Der er også godkendelsesproblemer med gearkasserne.

Sektionerne under City of London blev bygget til at følge overfladens veje, frem for at gå under bygninger, for at udnytte den gratis færdselsret, regeringen tilbød. Derfor er der mange skarpe knæk og kurver mellem St. Paul's, Bank og Liverpool Street. På Bank er Central line-perronerne så skarpt drejet, at det ikke er muligt at se perronens ene ende fra den anden ende og de traditionelle "mind the gap"-beskeder er særdeles fremhævet her.

I mange år lige fra begyndelsen havde banen en flad pris på 2d (to gamle pence). Jernbanen blev populært kaldet "The Twopenny Tube". I juli 1907 begyndte variable priser på 2d og 3d. En takst på 1d blev tilføjet i 1909.

Forlængelser af banen

1908
Forlænget mod vest med et loop til eventstationen Wood Lane i 1908 i forbindelse med Franco-British Exhibition.
1912
Forlænget mod øst til Liverpool Street.
1920
I vest blev en kort forbindelse lavet fra Wood Lane Station til at slutte sig til den Great Western Railway (GWR)-opererede bane, Ealing and Shepherd's Bush Railway, hvilket tillader tog at køre til Ealing Broadway.
1935
Som del af New Works Programme 1935–40, bekendtgjort i juni 1935, foreslog London Transport følgende forlængelser:
En forlængelse videre fra West Ruislip til Harefield Road og Denham var planlagt (og blev vist på netværkskort i den periode), men blev droppet, sammen med Northern Heights-forlængelsen af Northern line, grundet efterkrigsetableringen af Metropolitan Green Belt omkring London, der begrænsede jordinddragelse i området.
2. verdenskrig
Selvom arbejdet for sidstnævnte var fuldført ved krigens udbrud, blev åbningen forsinket, og sektionen, som var sikrere fra at blive bombet, blev benyttet som en lang, smal, ammunitionsfabrik af Plessey-selskabet.
1946–48
Den østlige gren blev åbnet i december 1946 så langt som til Stratford, med tog fortsættende tomme til en midlertidig vendefacilitet i Drapers Field, i afgravningen syd for Leyton, mens banen videre fra Stratford åbnede til Woodford og Newbury Park i 1947. På Fairlop Loop blev den sydlige LNER-forbindelse fra Newbury Park til Ilford lukket i 1947, mens forbindelsen til Seven Kings forblev indtil 1956. Sektionen fra Newbury Park til Woodford via Hainault åbnede for tube-tog i 1948. Ligeledes gjorde sektionen fra Woodford til Buckhurst Hill. British Rail (BR)-tog fortsatte med at køre op banen via en forbindelse fra Temple Mills East til Leyton. Dette inkluderede lokomotiverne og materielet til Epping-Ongar-shuttlen indtil eleltrificeringen i 1957, fragttog til sidespor inklusive Fairlop, Barkingside, Buckhurst Hill, Theydon Bois, South Woodford, Loughton, North Weald og Ongar indtil midten af 1960'erne, og tidlige morgen- og sene aftentog mellem Liverpool Street og Epping, til sidst dieseltogsæt, som kørte for sidste gang den 31. maj 1970. Denne del af banen danner nu et loop og der er gennemkørende tog til Woodford via Hainault.
For den vestlige forlængelse blev et nyt sæt spor for Central line åbnet fra North Acton til Greenford i 1947, mens West Ruislip efterfulgte i 1948. Midlerne til at forlænge banen til Denham blev aldrig benyttet. BWR-trinbrætter og -stationer mellem knudepunktet Old Oak Common West og South Ruislip lukkede i 1948, mens shuttlen til Greenford benyttede et vendespor i den nye Underground-station.
1949
Forlænget mod øst til Epping, da London Transport overtog banen fra BR.
1957
Forlænget fra Epping til Ongar, overtaget fra BR.

Richmond-forlængelser

I 1912 blev planer om en forlængelse fra Shepherd's Bush under Goldhawk Road, Stamford Brook Road og Bath Road til Turnham Green og Gunnersbury offentliggjort,[5] inklusive stationer på Hammersmith Grove, Paddenswick Road, Rylett Road, Stamford Gardens, Turnham Green og Heathfield Terrace. Dette ville have det gjort muligt for Central London Railway at køre tog igennem til Richmond og sikkert længere. Ruten blev autoriseret i 1913,[6] men arbejdet var ikke begyndt ved 1. verdenkrigs udbrud det efterfølgende år. I 1919 blev en alternativ rute offentliggjort, der indeholdte anlæg af en tunneleret forbindelse til de ubenyttede London and South Western Railway (L&SWR)-spor syd for L&SWR's Shepherd's Bush Station, herefter via Hammersmith (Grove Road) Station og Turnham Green.[7] Selvom tilladelsen kom i 1920,[8] blev forbindelsen aldrig realiseret, og L&SWR-sporene blev benyttet af Piccadilly line, da den blev forlænget mod vest fra Hammersmith i 1932.[9] Forslaget er dog af og til dukket op igen.[10]

Et 1992-tog på vej ind til Roding Valley.

Epping-Ongar-grenen

Selvom elektrificering af denne del var begyndt under 1935/40 New Works Programme (se ovenfor), forblev banen dampdrevet indtil 18. november 1957, selvom der dog fra 16.–27. juni 1952 kørte et ACV/BUT-trevogns-letvægtsprøvetog en del af shuttlen mandag-fradag. To-, tre- og firvognstubetog blev efterfølgende benyttet på grenen. Korte perroner på North Weald og Blake Hall og begrænset strømforsyning gjorde, at det ikke var muligt at køre tog til og fra London, og banen forblev en gren, først med shuttleforbindelse fra Loughton. Den forventede belægning blev aldrig opnået, og banen blev en stor underskudsforretning, og blev lukket den 30. september 1994 og solgt til Pilot Group. Forbindelsen på Epping blev sløjfet kort efter lukningen, men den restende del af grenen forblev intakt.

En veteranbane ejet af Epping Ongar Railway Ltd. begyndte at køre i oktober 2004. Et tog kører om søndagen fra Ongar til Coopersale, med stop på North Weald, med en mulig forlængelse til Epping i fremtiden. Den standser ikke på Blake Hall, da stationens perroner blev fjernet ved lukningen i 1981.

Afsporing og lukning i 2003

Et Central line-tog blev afsporet ved Chancery Lane den 25. januar 2003, hvor 32 passagerer blev såret, efter en banemotor faldt ned på sporet. Banen var lukket, mens årsagen blev fastlagt, og der blev foretaget nødvendige foranstaltninger på togene. Banen genåbnede i etaper. Ultimo marts 2003 kørte en begrænset betjening på de yderste østlige og vestlige dele af banen. Der begyndte at køre tog igen på den centrale del den 3. april 2003 og til alle stationer (med lavere frekvens) den 12. april, og fuld drift i slutningen af måneden. Lukningen omfattede også Waterloo & City line, der benyttede de samme 1992-tog, men med kun to stop og langt færre tog genåbnede denne bane hurtigt.

En langt mindre afsporing skete i London-enden af de vestgående perroner på White City den 11. maj 2004, men der var ingen tilskadekommende. Denne gang blev banen lukket mellem Marble Arch og North Acton, mens årsagen blev fastlagt.

Afsporing i 2007

Tre vogne afsporede på den vestgående bane mellem Mile End og Bethnal Green omkring kl. 9 den 5. juli 2007. Årsagen blev fastlagt som en rulle presenninger fra et lager ved siden af banen.[11] London Fire Brigade sendte 14 brandbiler til stedet, inklusive fire køretøjer til urban eftersøgning og redning. Banen lukkede mellem Liverpool Street og Leytonstone og genåbnede den 7. juli 2007.

Rullende materiel

Tidligere rullende materiel

1992-materiel (til venstre) og 1962-materiel på Hainault Depot. Det ældre tog er bevaret for afdelingens arbejde.

Da jernbanen åbnede i 1900 blev den betjent af elektriske lokomotiver med personvogne koblet på. Vognene havde døre i hver ende, magen til dem på City and South London Railway og Glasgow Subway. Med sin store uaffjedrede vægt viste lokomotiverne sig at være yderst utilfredsstillende og årsagen til store vibrationer. De blev erstattet så tidligt som i 1903 med motorvogne, hvor de eksisterende personvogne blev tilpasset som vogne i de nydannede elektriske togsæt.

I 1920'erne trængte det rullende materiel til at blive moderniseret eller erstattet. Da det dengang nye Standard-materiel var for store til at køre i banens tunneller, blev det besluttet at modernisere den eksisterende flåde. Endedørene blev fjernet og erstattet af en forlængelse af passagerforholdene. To luftdrevne enkeltblads skydedøre blev indsat i begge sider af hver vogn. Renoveringsarbejdet blev udført af Union Construction Company i Feltham. Yderligere tog blev købt for åbningen af forlængelsen fra Wood Lane til Ealing Broadway i 1920. Disse blev også midlertidigt benyttet på Bakerloo lines Watford-forlængelse.

1900/03- og 1920-materiellet blev endeligt taget ud af drift i 1939. Med udvidelsen af tunnelerne og ændring af strømforsyningen, blev Standard-materiel (erstattet på Northern line med 1938-materiel) indsat, senere som 8-vognstog efter perronforlængelser.

Standard-materiellet blev mere og mere upålideligt i løbet af 1950'erne. Nogle havde været opbevaret under 2. verdenskrig indtil åbningen af forlængelser. Planer for udskiftning med en produktionsudgave af prototypen af 1960-materiel blev opgivet. Nyt 1962-materiel næsten identisk med det afprøvede 1959-materiel blev bestilt i stedet. Disse kørte indtil deres udskiftning med 1992-materiel i begyndelsen af 1990'erne.

Interiøret i 1992-materiel.

Epping-Ongar-grenen blev ikke elektrificeret før 1957, hvortil at ruten blev opereret af BR ved brug af damptrukne personvogne. Indtil elektrificeringen var to-vognssæt af 1935-materiellet benyttet, og senere erstattet af 4-vognssæt af 1962-materiel, specielt modificeret til at klare den begrænsede spænding. Sektionen lukkede i 1994, og er nu Epping Ongar Railway.

1967-materiellet, der blev benyttet på Victoria line, blev også benyttet på Hainault-Woodford-delen indtil 1984.[12] Dette blev gjort muligt, da denne del blev omdannet til Automatic Train Operation som forsøgsstrækning Victoria line.[13]

Nuværende tog

I lighed med stort set alle andre Underground-baner, bliver Central line drevet af en enkelt type rullende materiel. 1992-materiellet blev gradvist indsat fra april 1993 til 17. februar 1995, og var det første materiel i London med automatisk højtalerudkald. Materiellet er malet i standardfarverne rød, hvid og blå i Underground-design og kører i otte-vognssæt.

I 1996 blev linjen udstyret med Automatic Train Operation, hvilket vil blive sat i drift i etaper i de efterfølgende år.

I august 2011 blev sæderne ompolstret. Yderligere blev vinduesrammer modificeret så de kan fjernes ved nødreparationer.

Alle renoveringer vil være fuldendt før OL 2012 i London og belysningen inde i vognene skal fuldstændigt udskiftes.[fremtidigt info]

Kort

Geografisk layout for Central line
Geografisk layout for Central line

Stationer

Meddelelse, der forklarer om trin-fri adgang. Dette kan ses inde i alle Central line-tog.

Sorteret fra vest mod øst.

Station Billede Åbnet[14] Bemærkninger[14]
West Ruislip National Rail West Ruislip 21. november 1948 Endestation Åbnede som West Ruislip (for Ickenham); suffikset blev senere droppet.kort 1
Ruislip Gardens Ruislip Gardens 21. november 1948 kort 2
South Ruislip National Rail South Ruislip 21. november 1948 kort 3
Northolt Northolt 21. november 1948 kort 4
Greenford National Rail Greenford 30. juni 1947 kort 5
Perivale Perivale 30. juni 1947 kort 6
Hanger Lane Hanger Lane 30. june 1947 kort 7
Ealing Broadway National Rail ( Tog til Heathrow) Ealing Broadway 3. august 1920 Endestation – Skift for District linekort 8
West Acton West Acton 5. november 1923 kort 9
North Acton North Acton 5. november 1923 kort 10
East Acton East Acton 3. august 1920 kort 11
White City White City 23. november 1947 Togene kører i højre side gennem denne stationkort 12
Shepherd's Bush Shepherd's Bush 30. juli 1900 Renoveret i 2008kort 13
Holland Park Holland Park 30. juli 1900 kort 14
Notting Hill Gate Notting Hill Gate 30. juli 1900 Skift for Circle og District lineskort 15
Queensway Queensway 30. juli 1900 Åbnede som Queens Road; omdøbt 1. september 1946kort 16
Lancaster Gate Lancaster Gate 30. juli 1900 kort 17
Marble Arch Marble Arch 30. juli 1900 kort 18
Bond Street Bond Street 24. september 1900 Skift for Jubilee linekort 19
Oxford Circus Oxford Circus 30. juli 1900 Skift for Bakerloo og Victoria lineskort 20
Tottenham Court Road Tottenham Court Road 30. juli 1900 Åbnede som Oxford Street; omdøbt 9. marts 1908 – Skift for Northern linekort 21
Holborn Holborn 25. september 1933 Åbnede soom Piccadilly-station den 15. december 1906. Central line-perroner åbnede 25. september 1933 og stationen blev omdøbt Holborn (Kingsway); suffikset blev senere droppet. Skift for Piccadilly line.kort 22
Chancery Lane Chancery Lane 30. juli 1900 Omdøbt til Chancery Lane (Grays Inn) d. 25. juni 1934; suffikset blev senere droppetkort 23
St. Paul's St. Paul's 30. juli 1900 Åbnede som Post Office; omdøbt d 1. februar 1937kort 24
Bank Bank 30. juli 1900 Skift for Circle, District, Northern og Waterloo & City lines og DLRkort 25
Liverpool Street National Rail ( Tog til Stansted) Liverpool Street 28. juli 1912 kort 26
Bethnal Green Bethnal Green 4. december 1946 kort 27
Mile End Mile End 4. december 1946 kort 28
Stratford London Overground National Rail Handicapped/disabled access Stratford 4. december 1946 Skift for Jubilee linekort 29
Leyton Leyton 5. maj 1947 kort 30
Leytonstone Leytonstone 5. maj 1947 kort 31
Snaresbrook Snaresbrook 14. december 1947 kort 32
South Woodford South Woodford 14. december 1947 Åbnede som South Woodford (George Lane); omdøbt i 1947kort 33
Woodford Handicapped/disabled access Woodford 14. december 1947 Endestation for Hainault Loopkort 34
Wanstead Wanstead 14. december 1947 kort 35
Redbridge Redbridge 14. december 1947 kort 36
Gants Hill Gants Hill 14. december 1947 kort 37
Newbury Park Newbury Park 14. december 1947 kort 38
Barkingside Barkingside 31. maj 1948 kort 39
Fairlop Fairlop 31. maj 1948 kort 40
Hainault Hainault 31. may 1948 kort 41
Grange Hill Grange Hill 21. november 1948 kort 42
Chigwell Chigwell 21. november 1948 kort 43
Roding Valley Roding Valley 21. november 1948 I øjeblikket den mindst benyttede station i netværketkort 44
Buckhurst Hill Buckhurst Hill 21. november 1948 kort 45
Loughton Loughton 21. november 1948 kort 46
Debden Debden 25. september 1949 kort 47
Theydon Bois Theydon Bois 25. september 1949 kort 48
Epping Handicapped/disabled access Theydon Bois 25. september 1949 Endestationkort 49

Tidligere stationer

Depotter

Der er tre depotter på Central line; West Ruislipkort 50 nær West Ruislip Station, Hainaultkort 51 nær Hainault Station og White Citykort 52 nær White City Station.[1]

Fremtidsplaner

Hvis og når Chelsea-Hackney line bliver bygget er det planlagt, at Epping-grenen, mellem Leytonstone og Eping, vil overføres til den nye bane.[15][16] Strækningen mellem Leytonston og Woodford via Hainault vil blev hovedbanen med tog, der ville have endt på Epping, kørende til Woodford via Hainault.[17] Det var oprindeligt planlagt, at Chelsea-Hackney line ville overtage Leytonstone til Woodford via Hainault-grenen, men dette har været ændret siden 2008, da det har været planlagt, at Chelsea-Hackney line vil benytte større tog ende the Central, og tunnelstørrelsen mellem Leytonstone og Newbury Park vil være for lille til disse større tog, og tunnelforstørrelse vil ikke være rentabelt.

Da London Overground East London line blev forlænget mellem 2008 og 2010, åbnede en ny Shoreditch High Street Station. Central line løber direkte under stationen og det har længe været foreslået at lave en skitestation. Stationen vil ligge mellem Liverpool Street og Bethnal Green, som er en af de længste mellemrum mellem stationer i det centrale London. Selvom der vil være mange fordele ved denne skiftestation, blev det udelukket på grund af de forstyrrelser der vil forårsages på Central line under anlægget, der vil skabe massive overbelægninger og forøgede rejsetider. TfL har efterfølgende fastslået, at forslaget vil blive genovervejet og det kan blive muligt, når Crossrail har fuldendt i 2018.

Central line var den første Underground-bane, der blev gennemrenoveret i begyndelsen af 1990'erne, inklusive indsættele af nyt rullende materiel.[18] Når opgraderingen af den sidste bane, Bakerloo line, er fuldendt i 2018, er det planlagt, at nye tog vil begynde at blive indsat på Central line.[19] TfL har begyndt arbejdet med togproducenterne for at udvikle et koncepttog til kørsel på ikke bare Central line, men også Bakerloo, Piccadilly og Waterloo & City lines (der vil modtage nyt rullende materiel før Central line).[20]

Hillingdon Bydelsråd har planer om at TfL skal forlænge banen til Uxbridge, for at forbinde Central line til Metropolitan og Piccadilly lines nær Ruislip depot. TfL har fastslået at forbindelsen først vil være rentabel, når Metropolitan lines signaler er blevet opgraderet i 2017.[21]

Udviklerne af businessparken First Central i Park Royal, Vestlondon planlagde en ny station mellem North Acton og Hanger Lane. Denne ville betjene businessparken og medføre skiftemulighed til Park Royal StationPiccadilly line i gåafstand.[22] Dette er ikke aktivet blevet søgt opnået. London Underground har sagt, at transportfordelene for en Park Royal Station på Central line ikke er tilstrækkeligt høje til at retfærdiggøre anlægsomkostningerne.[23]

Kort

Referencer

  1. ^ a b c "London Underground Key Facts". Transport for London. Hentet 21 maj 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "LU Performance Data Almanac". Transport for London. 2011/12. Hentet 1 August 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |year= (hjælp)
  3. ^ Day, John R.; Reed, John (2008) [1963]. The Story of London's Underground (10th udgave). Harrow: Capital Transport. s. 53, 57. ISBN 978-1-85414-316-7.
  4. ^ Lee, Charles Edward (1970). Seventy Years of the Central. Westminster: London Transport. s. 27. ISBN 0-85329-013-X. 570/1111/RP/5M. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp); Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  5. ^ London Gazette: no. 28666, pages 9018–9021, 26 November 1912.
  6. ^ Central London Railway Act, 1913
  7. ^ London Gazette: no. 31656, page 14473, 25 November 1919.
  8. ^ London Gazette: no. 32009, pages 8171–8172, 6 August 1920. Hentet 6 April 2010.
  9. ^ "Central line facts". Transport for London. Hentet 30 juni 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "Bakerloo from Queen's Park to Ealing and Central Line from Shepherd's Bush to Richmond". Transport Plans for the London Area. 14 juni 1999. Arkiveret fra originalen 19 januar 2008. Hentet 30 juni 2008.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  11. ^ "Tube route safety checks ordered". BBC News. 5 juli 2007.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  12. ^ Hardy, Brian (2002) [1976]. London Underground Rolling Stock (15th udgave). Harrow Weald: Capital Transport. s. 10. ISBN 1-85414-263-1. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)
  13. ^ Bruce, J. Graeme; Croome, Desmond F. (2006) [1996]. The Central Line: An Illustrated History. Capital Transport. s. 69. ISBN 1-85414-297-6.
  14. ^ a b c d e f g Rose, Douglas (1999). The London Underground, A Diagrammatic History. London: Douglas Rose/Capital Transport. ISBN 1-85414-219-4. OCLC 59556887.
  15. ^ Crossrail official site
  16. ^ Route options
  17. ^ "Chelsea-Hackney line". Crossrail. No date. Hentet 11 April 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  18. ^ "Tube upgrade plan: Central line". Transprt for London. No date. Hentet 11 April 2012. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  19. ^ Waboso, David (2010). "Transforming the tube". Modern Railways. London. s. 44. {{cite news}}: Ukendt parameter |month= ignoreret (hjælp)
  20. ^ "Siemens reveals innovative air-con for deep Tube trains". Rail. No. 673. Peterborough. 29 juni 2011. s. 12.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  21. ^ Coombs, Dan (17 juni 2011). "'Extending Central Line to Uxbridge will cut traffic'". Uxbridge Gazette.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  22. ^ First Central Business Park
  23. ^ "Proposed Park Royal Central Line station" (PDF). 20 oktober 2009. Hentet 21 maj 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger