Læge

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891.

Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen.

To læger på en skadestue i Ghana.

En læge er en person, der har bestået den lægevidenskabelige kandidateksamen (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet og har aflagt lægeløftet. Læger praktiserer lægevidenskab, som omhandler opretholdelsen og genopretning af det menneskelige helbred gennem forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdom, skade samt andre fysiske og psykiske lidelser. I Danmark udsteder Sundhedsstyrelsen autorisation som læge på baggrund af underretning fra universiteterne om aflagt lægeløfte og bestået embedseksamen, mens personer med en udenlandsk lægeuddannelse særskilt skal ansøge Sundhedsstyrelsen om dansk autorisation for at kunne arbejde i landet. Reglerne for udøvelse af lægevirksomhed er fastsat i "lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed" fra 2006. Herudover er alle læger underlagt Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

I det danske sundhedssystem skal alle borgere i princippet være tilknyttet en alment praktiserende læge. Hvis borgeren ikke selv vælger en læge, vil borgerens bopælskommune tildele vedkommende en praktiserende læge. En borger, der ikke kan få tildelt en praktiserende læge, typisk fordi der ingen ledige læger er i kommunen, betegnes som en såkaldt spøgelsespatient.

Langt de fleste af Danmarks 37.576 læger (2026) er organiseret i den faglige interesseorganisation Lægeforeningen. Organisationens medlemmer fordeler sig med henholdsvis 9.377 i Foreningen af Speciallæger, 16.884 i Foreningen af Yngre Læger, 3.311 i Praktiserende Lægers Organisation samt 7.178 i Foreningen af Pensionerede Læger (FPL). Foreningen af Speciallægers medlemmer inkluderer 7.221 fastansatte overlæger og cheflæger med ledende funktion på sygehuse og andre institutioner, 146 fastansatte medicinske universitetslærere, 990 heltidspraktiserende speciallæger, cirka 65 fastansatte kommunallæger og cirka 40 fastansatte militærlæger. Endelig fungerer Foreningen af Yngre Lægers medlemmer på landets sygehuse som reservelæger med 1-3 års ansættelse, 1. reservelæger med 5 års ansættelse eller som fastansatte sygehus- eller afdelingslæger med ledelsesstatus under afdelingens overlæge, hvoraf mange af de to sidstnævnte grupper tillige er speciallæger.

Uddannelsesforløb for læger i Danmark

For at blive læge og senere speciallæge i Danmark gennemgår man følgende uddannelsesforløb:

Adgangskrav til medicinstudiet

• Studentereksamen eller tilsvarende adgangsgivende eksamen med følgende fag:
  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Fysik B og Kemi B (kan alternativt erstattes med fx Bioteknologi A + Fysik B, Geovidenskab A + Kemi B, eller Biologi A + Fysik C + Bioteknologi A)
• Eventuel gymnasial supplering (GS) hvis enkelte fag mangler

Universitetsuddannelse i medicin

• Medicinstudiet gennemføres ved et af de fire danske universiteter:
  • Københavns Universitet
  • Aarhus Universitet
  • Syddansk Universitet
  • Aalborg Universitet

Studiet består af:

• Bacheloruddannelse (3 år): Fokus på den raske krop og grundlæggende teori
• Kandidatuddannelse (3 år): Fokus på klinisk medicin og hospitalspraktik

• Efter bestået kandidatgrad og aflæggelse af lægeløftet opnås autorisation som læge

Klinisk basisuddannelse (KBU)

• Obligatorisk 12-måneders praktikforløb:
  • 6 måneder på en sygehusafdeling
  • 6 måneder i almen praksis eller en anden afdeling
• Gennemført KBU giver ret til selvstændigt virke som læge

Speciallægeuddannelsen

Efter KBU kan læger søge optagelse i speciallægeuddannelsen, som består af to faser:

• Introduktionsstilling (ca. 12 måneder): Bruges til afklaring og vurdering af egnethed til valgt speciale

• Hoveduddannelsesstilling (typisk 4–5 år): Specialiseret uddannelse i det valgte lægelige speciale

• Efter fuldført hoveduddannelse opnår man speciallægeautorisation

Autorisation

I Danmark kræves der autorisation for at kunne arbejde og benævne sig som læge.

En cand.med. opnår lægeautorisation efter aflæggelse af lægeløftet, som typisk sker ved en officiel ceremoni på universiteterne i januar eller juni, når den sidste eksamen er bestået og godkendt.

Efter autorisationen gennemfører de fleste nyuddannede den kliniske basisuddannelse (KBU), der varer 12 måneder – normalt fordelt på 6 måneder i en sygehusafdeling og 6 måneder i almen praksis. Når KBU er gennemført tilfredsstillende, opnår lægen ret til selvstændigt virke, hvilket er en forudsætning for videre ansættelse i speciallægeuddannelsen.

Retten til at udøve selvstændig lægefaglig virksomhed bortfalder automatisk ved det fyldte 75. år, men kan forlænges ved individuel vurdering hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Retten til at anvende titlen "læge" bortfalder ikke.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan inddrage en sundhedspersons autorisation midlertidigt ved alvorlig faglig kritik. Ved længerevarende fratagelse kræves en domstolsafgørelse.

Tidligere ordninger

Tidligere var autorisationer inddelt i bogstavsbetegnelser:

• A-autorisation: Grundlæggende lægeautorisation (før turnus)
• B-autorisation: Læge med ret til selvstændigt virke
• C-autorisation: Speciallægeautorisation

Udenlandske læger

Danmark modtager hvert år et stigende antal ansøgninger om autorisation fra udenlandske læger.

Norden

Tidligere blev nordiske lægers autorisationer anerkendt automatisk efter en nordisk aftale, men siden 1. februar 2020 behandles disse efter fælles EU-regler.

EU/EØS

EU-regler påbyder gensidig anerkendelse af lægeuddannelser. Derfor kan en læge fra et EU/EØS-land som f.eks. Tyskland eller Polen normalt opnå dansk autorisation med ret til selvstændigt virke, uden at skulle gennemføre KBU. Det gælder også læger fra Norge, Sverige, Finland og Island.

Forløbet med klinisk basisuddannelse (KBU) er en særlig nordisk model, som ikke anvendes i de fleste andre europæiske lande, hvor kandidaten ofte direkte har ret til selvstændig virksomhed efter endt universitetsuddannelse.

Øvrige lande (uden for EØS)

Læger uddannet uden for EØS skal gennemgå et godkendelsesforløb bestående af:

• Danskprøve (fx Prøve i Dansk 3 med minimum karakter 10 i mundtlig del)
• Fagprøver i medicinsk teori og klinisk praksis
• Kursus i dansk sundhedslovgivning
• Evalueringsansættelse på 6–12 måneder i hospitalsvæsenet

Hvis lægen har gennemført en speciallægeuddannelse i udlandet, kan evalueringsansættelsen forkortes til 6 måneder, forudsat at uddannelsen lever op til EU-direktivets krav.

Personer med EØS-statsborgerskab, men uddannet uden for EØS, kan i visse tilfælde søge autorisation efter EU-regler, hvis de har fået deres uddannelse anerkendt i et andet EØS-land og har arbejdet dér som læge i mindst tre år.

Fra 2016 til 2020 steg antallet af autorisationsansøgninger fra ikke-EØS-uddannede læger fra omkring 100 til næsten 600 om året. Samtidig er sagsbehandlingstiden øget. I 2018 tog det cirka 10 måneder, mens det i 2020 var op til 22 måneder fra modtagelse til sagsbehandling påbegyndtes.

Forskellige lægelige stillingsbetegnelser

I sygehusvæsenet

Cheflæge

Den øverste lægefaglige leder ved et hospital eller en anden institution

Ledende overlæge

Speciallæge, som både har fagligt og administrativt ansvar for en afdeling

Overlæge

Speciallæge med fagligt ansvar, men uden ledelsesfunktion

Afdelingslæge

Erfaren speciallæge, som typisk arbejder uden ledelsesopgaver

1. reservelæge

Læge under videreuddannelse, oftest i hoveduddannelsesforløb

Reservelæge

Læge i midlertidig eller introduktionsstilling

Basislæge

Læge i klinisk basisuddannelse (KBU), den første del af den postgraduelle lægeuddannelse

I almen praksis

Praktiserende speciallæge

Selvstændig speciallæge i almen medicin

Praksisreservelæge

Læge i uddannelsesstilling i almen praksis

Anerkendte medicinske specialer i Danmark

Følgende 39 lægelige specialer er officielt anerkendt af Sundhedsstyrelsen i Danmark:

Akut-, almen- og samfundsmedicinske specialer

• Akutmedicin
• Almen medicin
• Arbejdsmedicin
• Samfundsmedicin
• Retsmedicin

Kirurgiske specialer

• Kirurgi
• Karkirurgi
• Plastikkirurgi
• Thoraxkirurgi
• Urologi
• Ortopædisk kirurgi
• Neurokirurgi
• Gynækologi og obstetrik
• Oto-rhino-laryngologi
• Oftalmologi

Intern medicin (med organspecialisering)

Specialerne inden for intern medicin er:

• Intern medicin: endokrinologi
• Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
• Intern medicin: geriatri
• Intern medicin: hæmatologi
• Intern medicin: infektionsmedicin
• Intern medicin: kardiologi
• Intern medicin: lungesygdomme
• Intern medicin: nefrologi
• Intern medicin: reumatologi

Diagnostiske og laboratoriebaserede specialer

• Diagnostisk radiologi
• Klinisk biokemi
• Klinisk farmakologi
• Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
• Klinisk genetik
• Klinisk immunologi
• Klinisk mikrobiologi
• Patologisk anatomi og cytologi

Psykiatriske specialer

• Psykiatri
• Børne- og ungdomspsykiatri

Onkologi og pædiatri

• Klinisk onkologi
• Pædiatri

Kvaksalveri

Uddybende artikel: kvaksalveri

I USA er betegnelsen snake oil salesman brugt om folk, der sælger virkningsløse universalkure uden lægefaglig ekspertise. Kvaksalveri af denne slags er strafbart i mange lande.

Betegnelsen læge er en beskyttet titel ifølge Autorisationslovens §§ 27-46 (indtil 2007 Lægeloven). Beskyttelsen omfatter også betegnelser som fodlæge og naturlæge, som man heller ikke må benytte uden at have autorisation som læge. Derimod kan enhver kalde sig f.eks. naturhelbreder eller kræftforsker uden at komme i konflikt med Autorisationsloven (dette kan dog til gengæld være en overtrædelse af Markedsføringsloven). Alternative behandlere kan erhverve ret til den beskyttede titel registreret alternativ behandler. Titlen er ikke en godkendelse eller blåstempling af bestemte behandlingsformer.

Det er strafbart at optræde som læge uden at have autorisation, eller at tage syge i behandling, hvis patientens helbred derved udsættes for fare.

Selv i tilfælde hvor loven teknisk set overholdes, kan der være etiske og moralske problemstillinger at tage højde for.

Se også

• Dyrlæge
• Militærlæge
• Tandlæge

• Medicinstudiet
• Autorisation
• Klinisk basisuddannelse
• Lægeløftet

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Læge
• Helbredsprofilen: Læge - hvad kan en læge hjælpe dig med? Arkiveret 22. maj 2018 hos Wayback Machine (Helbredsprofilen)
• Lægeforeningens portal
• Ugeskrift for Læger