Christiani & Nielsen
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a5/Logo_CNT1.jpg/220px-Logo_CNT1.jpg)
Christiani & Nielsen, i dag Christiani & Nielsen (Thai) Public Company Limited, er en internationalt kendt, oprindeligt dansk entreprenørvirksomhed og rådgivende ingeniørfirma stiftet i 1904 af ingeniør Rudolf Christiani og forhenværende premierløjtnant i Marinen Aage Nielsen.[1][2]
Firmaet specialiserede sig i brokonstruktion, marine arbejder og andre armerede betonkonstruktioner,[1] og ydede en pionérindsats ved opgaver med pælefunderinger, kajanlæg, buebroer og sænketunneler.
Firmaet oplevede stor succes og ekspanderede voldsomt. Allerede 1906 fik firmaet en filial i Århus, og i 1908 fulgte en afdeling i Hamburg, 1910 en i Skt. Petersborg, 1913 i London, 1916 i Norge, 1918 i Sverige, 1919 i Frankrig og 1930 i Siam[1] (i dag Thailand). Senere fulgte afdelinger i bl.a. Australien og Sydamerika.
Ved bygningen af en sænketunnel under floden Maas i Holland udviklede firmaet og ingeniør Aage E. Bretting en særlig metode til fundering, som blev benævnt sandunderskylning.
I de senere år er firmaet kommet i søgelyset for dets ivrige samarbejde med Det tredje Rige i Europa under Danmarks besættelse.
Thailandsk ejerskab[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cc/2016_Bangkok%2C_Dystrykt_Phra_Nakhon%2C_Pomnik_Demokracji_%2803%29.jpg/220px-2016_Bangkok%2C_Dystrykt_Phra_Nakhon%2C_Pomnik_Demokracji_%2803%29.jpg)
I 1992 blev Christiani & Nielsen fuldt thailandskejet efter at have gennemført en omvendt overtagelse af det børsnoterede danske moderselskab. Det var den første sådan transaktion i thailandsk historie. Mens Christiani & Nielsen i dag er historie i Danmark, er det fortsat et aktivt ingeniør- og byggefirma i Thailand med flere end 5000 ansatte. Selskabet er i dag registreret på Stock Exhange og Thailand (forkort SET, dank: Thailands børs, børskode CNT[2]).[1]
Siden 1930 har Christiani & Nielsen udført flere end 2.000 projekter i Thailand og er i dag et af landets førende byggefirmaer.[3]
De sidste par år har der været radikale ændringer i selskabets aktiebesiddelsesstruktur. For at overholde nye regler fra Bank of Thailand solgte den langvarige storaktionær Siam Commercial Bank PCL i 2008 sin andel til Crown Property Bureau (forkortet CPB, det thailandske kongehus' ejendomskontor). I 2011 solgte CPB alle sine aktier til GP Group, som derved blev den nye storaktionær i selskabet.
Selskabets hovedkontor ligger i dag i Bangkoks Bang Na-distrikt i en syv-etagers bygning med plads til 750 medarbejdere. I 2013 flyttedes stålfabrikken til Si Racha-distriktet i Chonburi provinsen (sydøst for Bangkok). Den ny stålfabrik har en produktionskapacitet på mere end 10.000 tons stål om året. I Khlong Sam Wa-distriktet i Bangkok ligger selskabet træningscenter, der har kapacitet til at uddanne op til 2.000 arbejdere om året.
Bygningsentrepriser udført af Christiani & Nielsen[redigér | rediger kildetekst]
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f2/Tallinn%2C_Tallinna_vesilennukite_angaarid%2C_1916-1917.jpg/220px-Tallinn%2C_Tallinna_vesilennukite_angaarid%2C_1916-1917.jpg)
- 1905: Amtmand Hoppes Bro, Langå
- 1909: Vandtårnet Saxine i Sakskøbing
- før 1908 Skyttehusbroen, Vejle
- før 1908 Fnjóská bro, Island
- 1917: Vandflyverhangaren i Tallinn
- 1937: Storstrømsbroen indviet
- 1939: Democracy Monument, Bangkok, Thailand[1]
- før 1940 Castelmoronbroen, over floden Lot i Frankrig
- 1951-1952: Estado de Maracaná i Rio de Janiero i Brasilien
- 1952-1953: Aula Magna de la Ciudad Universitaria en Caracas i Venezuela
- 2011: The New Millenium stadion i Bangkok, Thailand[3]
Litteraturhenvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Forty years of Civil Engineering udgivet af Christiani & Nielsen, 1944.
- Fifty years of Civil Engineering udgivet af Christiani & Nielsen, 1954.
- 75 years of Civil Engineering udgivet af Christiani & Nielsen, 1979.
- Fifty years of Civil Engineering in Thailand udgivet af Christiani & Nielsen, 1979.
- Chr. Ostenfeld, Christiani & Nielsen, Jernbetonens danske pionerer, Polyteknisk Forlag 1976.
- Steen Andersen, De gjorde Danmark større... Danske entreprenører i krise og krig 1919-1947, Lindhardt & Ringhof 2005.
Eksterne henvisning[redigér | rediger kildetekst]
Christiani & Nielsens hjemmeside
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b c d e "ON THIS DAY: 28 February 1930". Embassy of Denmark in Bangkok (engelsk). 28. februar 2021. Arkiveret fra originalen 16. marts 2021. Hentet 28. februar 2021.
- ^ a b "CNT : CHRISTIANI & NIELSEN (THAI) PUBLIC COMPANY LIMITED". SET (The Stock Exchange of Thailand). Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 13. december 2018.
- ^ a b "COMPANY PROFILE". Christiani & Nielsen (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. juli 2020. Hentet 28. februar 2021.
![]() | Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |