Clara Pontoppidan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Clara Pontoppidan
Personlig information
Fulde navn Clara Pontoppidan
Andre navn(e) Clara Rasmussen (pigenavn)
Clara Wieth (1. Ægteskab) Clara Wieth / Clara Wieth Pontoppidan (2. ægteskab)
Født 23. april 1883
København, Danmark
Død 22. januar 1975 (91 år)
København, Danmark
Forældre H. Rasmussen & hustru Caroline Brammer.
Ægtefælle Carlo Wieth
Povl Pontoppidan

Clara Wieth Pontoppidan (23. april 1883 i København – 22. januar 1975 sammesteds) var en dansk skuespillerinde.

Hun var uddannet på det Det kongelige Teaters elev- og balletskole i 1892 og fik sin teaterdebut på Det kongelige Teater i 1901. Siden engageret ved Dagmarteatret, Det Ny Teater og Alexandra-teatret. Fra 1925 igen knyttet til Det kongelige Teater. Roller bl.a. som Anna Sophie Hedvig (Abell), Hertha ("Tante To") i Skærmydsler (Wied), Fru Levin i Indenfor Murene (Nathansen).

Hun havde filmroller fra 1910, men var faktisk allerede blevet filmet i 1902 hvor hun som 15-årig balletpige dansede en pas de deux for filmpioner Peter Elfelt. I 1911 blev hun ansat hos Nordisk Film, hvor hendes første film blev Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvor hun spillede en ung troskyldig pige, der falder i klørene på grumme menneskehandlere – en rolle hun gentog med mindre variation i filmen Mormonens offer, hvor skurken nu er en skurkagtig mormon, der vil indlemme hende i sit harem. Clara blev i årene op til 1. verdenskrig én af stumfilmens helt store og populæreste filmstjerner, og medvirkede i en lang række stumfilm. Mellem 1913 og 1915 medvirkede hun desuden i en række svenske film. Hun havde sine bedste år som skuespillerinde i stumfilmens æra, men medvirkede efterfølgende også i en del tonefilm, her hovedsageligt i biroller. I 1958 fik hun Bodilprisen for bedste kvindelige hovedrolle for hendes rolle i filmen En kvinde er overflødig. Hendes sidste film var Takt og tone i himmelsengen fra 1972. Hvis hendes dans i 1902 tæller med, bliver det til en filmkarriere på over 70 år.

Clara var datter af købmand H. Rasmussen og hustru Caroline Brammer. Hun var gift to gange. Første gang i 1906 med skuespilleren Carlo Wieth (1885-1943), som hun også indspillede nogle film med (fx Ekspeditricen). Anden gang blev hun gift med lægen Povl Vilhelm Pontoppidan (1889-1953). Hun døde den 22. januar 1975 og ligger begravet på Ordrup Kirkegård.

Hæder

Filmografi

Stumfilm

  • Pas de deux (instruktør Peter Elfelts; 1902)
  • Elskovsleg (som Kaja, Morans kone; ubekendt instruktør; 1910)
  • Et menneskeliv (1910)
  • Dorian Grays portræt (instruktør Axel Strøm; 1910)
  • Kærlighed og selvmord (1910)
  • Djævlesonaten (som Renée; ubekendt instruktør; 1910)
  • Den hvide slavehandels sidste offer (som Edith von Felsen; instruktør August Blom; 1911)
  • Ved fængslets port (som Anna, Hansens datter; instruktør August Blom; 1911)
  • Ekspeditricen (som Ebba; instruktør August Blom; 1911)
  • Anna fra Æbeltoft (som frøken Anna; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1911)
  • Kærlighed og venskab (som Edith Brun; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1911)
  • Nøddebo Præstegaard (som Andrea Margrethe, præstens datter; instruktør Frederik Schack-Jensen; 1911)
  • Vildledt elskov (som datteren; instruktør August Blom; 1911)
  • Gennem de mange til en (1911)
  • Kærlighedens styrke (som Tove, ansat på Saxilds kontor; instruktør August Blom; 1911)
  • Den farlige alder (som Lisa, Elsies datter; instruktør August Blom; 1911)
  • Røveriet på væddeløbsbanen (som en ung pige; instruktør William Augustinus; 1911)
  • Mormonens offer (som Nina, Olafs søster; instruktør August Blom; 1911)
  • Onkel og nevø (som Irma, professor Tarms kone; instruktør August Blom; 1912)
  • Shanghai'et (som Lilly, konsulens datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1912)
  • Vampyrdanserinden (som Silvia Lafont, vampyr-danserinden; instruktør August Blom 1921)
  • Kommandørens døtre (som Marthe, kommandørens datter; Leo Tscherning; 1912)
  • En opfinders skæbne (som opfinderens kone; instruktør August Blom; 1912)
  • Et hjerte af guld (som Lise, syerske for et magasin; instruktør August Blom; 1912)
  • Scenen og livet (som Frida, skuespiller ved teatret; instruktør Robert Dinesen; 1912)
  • Kærlighed er en løjerlig..... (1912)
  • Vor tids dame (som Anny, Stevensons Datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1912)
  • Pro forma (som Evelyn, Wildes niece; ubekendt instruktør, 1912)
  • Miraklet (som Estelle, datter; instruktør Victor Sjöström; 1913; svensk)
  • På livets ödesvägar (som Eleonore Renskiöl; instruktør Mauritz Stiller; 1913; svensk)
  • Elskovs magt (som Wilda, etatsrådindens datter; instruktør August Blom; 1913)
  • Vennerne fra Officersskolen (som Rose, krigsministerens datter; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1913)
  • Stemmeretskvinder (instruktør Lauritz Olsen; 1913)
  • En farlig forbryderske (som Beate Powel; instruktør Eduard Schnedler-Sørensen; 1913)
  • Skæbnens veje (som Rose, selskabsdame hos Alfons' mor; instruktør Holger-Madsen; 1913)
  • Det mørke punkt (1913)
  • Pressens magt (som Ellinor, kreolerinde; instruktør August Blom; 1913)
  • Skandalen på Sørupgaard (som Inger, pastorens datter; instruktør Hjalmar Davidsen; 1913)
  • Staalkongens Villie (som Evelyn, værkførerens datter; instruktør Holger-Madsen; 1913)
  • Bra flicka reder sig själv (som Ruth Landén; instruktør Victor Sjöström; 1914; svensk)
  • Bröderna (som Susanne; instruktør Mauritz Stiller; 1914; svensk)
  • Kammarjunkaren (som Jägmästarens dotter; instruktør John Ekman; 1914; svensk)
  • Prästen (som Maria; instruktør Victor Sjöström; 1914; svensk)
  • En förvillelse (som Hedvig Rehmer; instruktør Arvid Englind; 1915; svensk)
  • Flyverspionen (som Mirzi, danserinde; instruktør Alexander Larsen; 1915)
  • Den dræbende gift (som Professorens kone; ubekendt instruktør; 1915)
  • Kærlighedslængsel (som Olga, blomsterhandlerskens datter; instruktør August Blom; 1916)
  • En Kærlighedsprøve (som Merete, Egils hustru; instruktør Hjalmar Davidsen, 1916)
  • Malkepigekomtessen (som Komtesse Adda, grevens datter; instruktør Robert Dinesen, 1916)
  • Ene i Verden (som Ellen Melchior; instruktør A.W. Sandberg, 1916)
  • Manden uden Fremtid (som Grace, Dremonts datter; instruktør Holger-Madsen, 1916)
  • Hjertestorme (som Eva Vange; instruktør August Blom, 1916)
  • Troen, der frelser (som O Schicki, Sir Johns hustru; instruktør Alexander Christian; 1917)
  • Gengældelsens Ret (som Marija, Jans søster; instruktør Fritz Magnussen, 1917)
  • Lægen (som Annie Rawlins, en fattig pige; instruktør Fritz Magnussen; 1917)
  • Tropernes Datter (som Dora, Claudes datter; instruktør Hjalmar Davidsen; 1917)
  • Midnatssjælen (som Aline, Marlows datter; instruktør Martinius Nielsen; 1917)
  • Blade af Satans bog (som Siri, Paavos hustru (IV); instruktør Carl Th. Dreyer; 1919)
  • Kærlighedens Almagt (som Nina; instruktør A.W. Sandberg; 1919)
  • Kærlighedsvalsen (som Ninon, Eriks hustru; instruktør A.W. Sandberg; 1920)
  • Stodderprinsessen (som Komtesse Evelyn; instruktør A.W. Sandberg; 1920)
  • Prometheus I-II (som Feodora, Tatjanas datter; instruktør August Blom; 1921)
  • Heksen (Häxan; som nonne; instruktør Benjamin Christensen; 1922; svensk)
  • Der var engang (som Prinsessen af Illyrien; instruktør Carl Th. Dreyer; 1922)
  • Hadda Padda (som Hrafnhildur, kaldet Hadda Padda; instruktør Gunnar Robert Hansen, Guðmundur Kamban; 1924; islandsk)

Tonefilm

Litteratur

  • Selvbiografi: Eet liv – mange liv, 4 bind, 1949–1963. Bearbejdet udgave, 1965–1968.
  • Holger Jerrild, "Hos Clara Pontoppidan", s. 74-84 i: Gads Danske Magasin, 1934.

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Clara_Pontoppidan&oldid=8053944"