Spring til indhold

Curie (månekrater)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Månekrater
Curie

Curiekrateret set fra Apollo 15. NASA foto.
Karakteristika
Bredde
Længde
22° 54’  0’’ S
 91°  0’  0’’ Ø
 [1][2]
Diameter 151 km [1][2]
Dybde ukendt [3][4]

Colængde ved solopgang

271° [4]
Opkaldt efter Pierre Curie [2][5][3]
Fra periode ukendt [4][6]
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]]
Stedets placering
Curie
1000 km
-90°
-90°
90°
90°
45°
45°
-45°
-45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomiAstronomiportalen

Curie er et stort nedslagskraterMånen, hvoraf meget ligger på Månens bagside, men den vestlige rand rækker ind over Månens forside (som den er defineret ved det selenografiske koordinatsystem). Området bringes lejlighedsvis helt inden for synsvidde på grund af libration, men krateret ses da fra siden og i perspektivisk forkortning, så kun få detaljer kan observeres. Krateret er opkaldt efter den franske fysiker, kemiker og nobelprismodtager Pierre Curie (1859 – 1906).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1970.[2][5][7]

Curiekrateret ligger mellem Schorr mod nordvest og den bjergomgivne slette Sklodowska mod nordøst. Den stærkt beskadigede bjergomgivne slette Lauritsen er forbundet med dets sydøstlige rand. Både Sklodowska og Lauritsen er mindre end Curie.[8]

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Curies ydre rand er blevet beskadiget og omformet af nærliggende nedslag. Randens sider er forholdsvis lineære, hvilket giver krateret en kasselignende form. Over en del af den østlige del af randen ligger de bemærkelseværdige satellitkratere "Curie C" mod nordøst og "Curie G" mod øst. I den nordlige ende ligger det lille krater "Curie Z" over kraterranden. Der ligger adskillige andre små kratere langs randen, særlig mod sydvest.

Kraterbunden i Curiekrateret danner en forholdsvis jævn slette, i det mindste i forhold til det terræn, som omgiver krateret, men bunden er adskillige steder forstyrret af små nedslag. En samling af disse ligger nær den sydvestlige rand, og adskillige af dem overlapper hinanden. Det lille krater "Curie K" ligger i bundens sydøstlige del, og "Curie V" ligger langs den nordvestlige indre væg.

Satellitkratere

[redigér | rediger kildetekst]

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Curiekrateret har følgende satellitkratere:

Curie Længde Bredde Diameter
C 21,1° S 94,1° Ø 47 km
E 22,4° S 96,2° Ø 43 km
G 23,6° S 94,8° Ø 53 km
K 23,7° S 92,7° Ø 12 km
L 26,3° S 92,8° Ø 21 km
M 28,4° S 92,5° Ø 34 km
P 28,4° S 90,1° Ø 26 km
V 22,0° S 90,4° Ø 21 km
Z 20,5° S 92,2° Ø 25 km


  1. ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 21. marts 2009. (engelsk)
  2. ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
  3. ^ a b Curie på Wikien The Moon Arkiveret 2. marts 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. marts 2009. (fransk)
  5. ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. (tysk)
  6. ^ (engelsk) Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format).
  7. ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
  8. ^ Lpi-måneatlas
  9. ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk)
  10. ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. (engelsk)
  11. ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. (engelsk)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Curie

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

  • Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
  • Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Curie"Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
2) Generel information om overfladedannelser på Månen
  • Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)