Gudmund Hatt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aage Gudmund Hatt[1] (31. oktober 1884 i Vildbjerg, nuværende Herning Kommune27. januar 1960Frederiksberg) var en dansk arkæolog og kulturgeograf. Professor i kulturgeografi ved Københavns Universitet fra 19291945.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Hatt fødtes i Vildbjerg - nuværende Herning Kommune, før 2007 Trehøje Kommune - som søn af den lokale lærer og blev i 1904 student, hvorefter han i 1905 rejste til USA, hvor han arbejdede med kemi og i 1906-07 studerede etnografi ved Harvard-universitetet. Efter at han kom tilbage til Danmark, holdt han et foredrag om indianerne og deres daværende tilværelse, hvilket dog ikke gjorde ham videre populær, da tilhørerne ikke kunne lide hans nøgterne realistiske skildringer.[kilde mangler]

I 1911 giftede han sig med malerinden og etnografen Emilie Demant Hatt, der havde stor interesse for lappernes liv.

Ligeledes i 1911 blev han cand. mag. og foretog derefter etnografiske studierejser i Lapland, hvilket blandt andet var med til at danne grundlaget for hans doktordisputats ”Arktiske Skinddragter i Eurasien og Amerika” i 1914, hvori han lagde mærke til snittet i de skinddragter, som de arktiske folk benyttede: nogle knyttede sig til havfangst, og andre gjorde det nemmere at jage i løs sne i skovene om vinteren. Ud fra dette voksede teorien frem om to kulturlag i de arktiske egne; en indlandskultur og en kystkultur.

I 1919 blev han ansat som underinspektør på Nationalmuseets 1. afdeling (oldtiden), og i 1922-1923 ledede han en arkæologisk ekspedition til Vestindien.

Bopladsudgravninger[redigér | redigér wikikode]

I 1920'erne og 1930'erne deltog Hatt i en lang række bopladsudgravninger i Midt- og Vestjylland, blandt andet byhøjen i Ginderup, som han overtog efter forgængeren Hans Kjærs død i 1932. Hatt var blandt de første inden for dansk arkæologi, som det lykkedes at erkende oldtidshuse, der ikke var ødelagt af ild, idet han begyndte at udgrave områderne mellem husene og ikke kun de enkelte hustomter, som det tidligere havde været kutyme. Det er ligeledes ham, der i sidste øjeblik erkendte digevoldingsagrenes forekomster i Vestjylland som rester efter oldtidsagre og fik en stor del af dem indmålt, inden de endegyldigt gik tabt ved hedens opdyrkning.

Antikommunist[redigér | redigér wikikode]

Under besættelsen tilsluttede Hatt sig den dansk-tyske forening, muligvis fordi han beundrede tysk forskning og kultur og anså Tyskland som et naturligt og uundgåeligt bolværk mod den russiske kommunisme. Ved befrielsen blev han stillet for en tjenestemandsdomstol og afskediget fra universitetet, dog med fuld pension. Han blev også slettet af Kraks Blå Bog. Hatt ses ikke at være registreret i det såkaldte Bovrupkartotek over en del af medlemmerne af DNSAP. Han blev fagligt mere isoleret, men fortsatte med at udgive flere store arbejder inden for arkæologien og opnåede også den ære at få et festskrift udgivet til sig på sin 75 års dag i 1959. Han døde tre måneder senere.

Ekstern henvisning (nekrolog)[redigér | redigér wikikode]

Forfatterskab i udvalg[redigér | redigér wikikode]

  • Martin Vahl og G. Hatt: Jorden og Menneskelivet; I-IV; København 1922-1927
  • Gudmund Hatt: "To bopladsfund fra den ældre jernalder"; Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1928, s. 219-260.
  • Gudmund Hatt: "En Brændtomt af et Jernaldershus paa Mors"; Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1930, s. 83-118.
  • Gudmund Hatt: "Prehistoric fields in Jylland"; Acta Archaeologica II, 1931; s. 117-159
  • Gudmund Hatt: "En jernalders hustomt i Troldtoft, Vind sogn"; Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1935, s. 47-57.
  • Gudmund Hatt: "Jernalderbopladsen ved Ginderup i Thy"; Nationalmuseets Arbejdsmark 1935, s. 37-51.
  • Gudmund Hatt: "Oldtidens Landsby i Danmark"; Fortid og Nutid IX, 1936; s. 97-129
  • Gudmund Hatt: "STILLEHAVSPROBLEMER" (Det kgl. danske geografiske Selskabs kulturgeografiske Skrifter. Bd. 1). H. Hagerups Forlag, 1936
  • Gudmund Hatt: "Landbrug i Danmarks Oldtid"; Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. Folkelæsning Nr. 367. Aargang 1937
  • Gudmund Hatt: Afrika og Østasien. Kolonispørgsmaalene; »Radiobøgerne«s Forlag, København 1938
  • Gudmund Hatt: "Jernalders bopladser i Himmerland"; Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1938, s. 119-266.
  • Gudmund Hatt: "En Boplads fra Germansk Jernalder i Oksbøl"; Fra Ribe Amt 1948, s. 36-59.
  • Gudmund Hatt: "Nørre Fjand, An Early Iron-Age Village Site in West Jutland"; Arkæologisk-kunsthistoriske Skrifter udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Bind 2, no. 2; 1957.
  • E. Cecil Curwen & Gudmund Hatt: Plough and Pasture. The early History of Farming; New York 1953.

På internettet[redigér | redigér wikikode]

Anmeldelser[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Aage Gudmund Hatt på Gravsted.dk og kirkebogen for Vildbjerg sogn 1884-1892, fødte drenge 1884 nr. 21 på ArkivalierOnline.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]