Glaciologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Glaciologi er videnskaben om naturligt forekommende is med alle dertil knyttede forhold, det vil sige ikke blot studiet af gletsjere, indlandsis og lignende men tillige af alle former for nedbør i fast form, af is i havet og i de ferske vande samt af permafrost og de dertil knyttede former for is i jordbunden.

Snefnug[redigér | redigér wikikode]

Iskrystaller dannes ved sublimation af vanddamp på faste partikler (lerpartikler eller iskrystaller, dannede ved frysning af underafkølede vanddråber). De enkelte snekrystaller kan variere i størrelse fra under 1 mm til 5 mm. Snekrystaller (snefnuggene) er sekskantede i deres opbygning og kan udvise et utal af former, til dels beroende på den temperatur og det damptryk hvor under de er dannede. På vej ned mod jordoverfladen passerer snekrystallerne luftlag med ulige temperatur og vanddampforhold, og disse påvirker snekrystallernes udseende. Jo lavere temperatur, desto mindre er krystallerne.

Snedække[redigér | redigér wikikode]

Når sneen falder til jorden, danner den et porøst, gennemtrængeligt materiale af iskrystaller, idet snekrystallerne kan ligge som egne enheder eller klæbe sammen. Porerne mellem iskrystallerne er fyldte med luft og vanddamp, og i våd sne er iskrystallerne omgivet af en tynd vandhinde.

Nyfalden sne har en vægtfylde på 0,01-0,03, våd nysne på 0,1-0,2 og tætpakket sne en vægtfylde på 0,3-0,4. Sneen vil efterhånden skifte egenart, idet de enkelte snekrystaller bindes sammen og omkrystalliseres.

Firn[redigér | redigér wikikode]

Sneens afsmeltning beror på flere forhold, og ikke al sne bortsmelter igen der, hvor den falder. Sne, der er mere end et år gammel, kaldes firn og vil med tiden omdannes til is, der kendetegnes ved, at luft og vand ikke kan trænge igennem laget.

Snelinje[redigér | redigér wikikode]

Ved begrebet snelinje betegnes grænsen mellem områder, hvor sneen bliver liggende uden at smelte, og områder, hvor sneen smelter væk. Snelinjen adskiller således områder med ophobning og afsmeltning af sne, hvilket har betydning dels for områder med vedvarende snedække (fx indlandsis), dels for is i bevægelse (gletsjere).

Iskerne-forskning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Iskerne

Den kendsgerning, at isdækket i områder med vedvarende isdække lader sig inddele i lag, der afspejler de klimatiske vilkår på aflejringstidspunktet, udnyttes af moderne forskning til at belyse tidligere tiders klimatiske forhold. I København forskes der i glaciologi af Is og Klima-gruppenNiels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Et af de redskaber, der bruges i glaciologien, er iskerneboringer.