Bombardier Q Series

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dash 8)
Gå til: navigation, søg
Bombardier Q400 "Dash 8" i Air Berlin bemaling

Bombardier Q-Series er en modelrække af passagerfly fra den canadiske flyproducent Bombardier. Flyenes nuværende navn er Bombardier Q100 - Q400, men de er stadig mest kendt under navnet "Dash 8", som er afledt af flyets tidligere navn De Havilland Canada DHC-8. Flyene i Q-serien er to-motorede, mellemdistance, turboprop-fly som normalt opererer på korte indenrigsruter. De er alle kendetegnede ved lavt brændstofforbrug og lavt støjniveau, deraf navnet Q-Series – Q for Quiet. Flyet har “Active Noise and Vibration Suppression"(AnvS), som er et system, der udsender lydbølger i modfase inde i kabinen.

Q400 er den yngste, største og mest udbredte[1] model. Den er konkurrencedygtig med mindre jetfly, idet den bruger mindre brændstof men stadig har stor passagerkapacitet i forhold til flyets størrelse og flyver næsten lige så hurtigt som konkurrerende jetfly. Vedligeholdelsesomkostningerne er dog noget større pga. motortypen.

Modeller i Q-Serien:

  • Q100 – 33-39 passager, ingen specifikationer.
  • Q200 – 37-39 passager, rækkevidde:1713 km.[2] Første flyvning 1986.
  • Q300 – 50-56 passager, rækkevidde:2034 km.[3] Første flyvning 1989.
  • Q400 – 68-78 passager, rækkevidde:2522 km.[4] Første flyvning 1998.

Bombardier meldte i april 2008, at de ikke længere ville producere Q100-Q300 modellerne, men fokusere på Q400. [Kilde mangler]

Historie og udvikling[redigér | redigér wikikode]

"Dash 8" er en videreudvikling af forløberen De Havilland Canada DHC-7, "Dash 7". DHC-7 blev udviklet af De Havilland Canada (DHC) i 1970'erne. DHC-7 fokuserede stadig på De Havilland Canadas ekspertise, nemlig høj ydeevne og mulighed for at flyve ind og ud af lufthavne med meget korte landingsbaner også kaldet "STOL". DHC-7 blev i midlertid ikke en kommerciel succes for DHC, da de fleste luftfartselskaber var langt mere interesserede i brugsomkostninger end evnen til at flyve fra korte landingsbaner. DHC-7 havde relativt høje omkostninger pga. sin ringe størrelse og 4 motorer.

Den første DHC-8 var i sin essens bare en DHC-7, som i stedet for fire motorer var udstyret med med to stærkere motorer. Dette gjorte flyveren både hurtigere og væsentligt billigere at operere, primært på grund af forskellen i brændstofforbrug og vedligeholdelsesomkostninger fra 4 til 2 motorer. Efter to års test var Dash 8 klar i 1983. De første fly blev solgt til Piedmont Airlines i USA i 1984. Efterspørgslen på flyene var så stor, at DHC ikke kunne levere. Boeing købte De Havilland Canada i 1988, dels for at forbedre produktionen af DHC-8-flyene, og formodentlig også for at forbedre deres position i kampen om en stor bestilling af fly fra Air Canada (Airbus-sagen).

Da Air Canada-ordren gik til konkurrenten Airbus, satte[Boeing de Havilland Canada til salg. Firmaet blev opkøbt af Bombardier Aerospace i 1992. Bombardier omdøbte flyene til Bombardier Q-Series i 1996 i forbindelse med introduktionen af AnvS-systemet.

Relation til Scandinavian Airlines System[redigér | redigér wikikode]

Et SAS Q400 fly ved indflyvning til landing. På billedet er landingsstellet foldet korrekt ud, og flyet er ved at lande normalt.

"Dash 8" flyene er nok mest kendt i Danmark på grund af den massive medieomtale både flyet og SAS fik i 2007 i den danske og skandinaviske presse. Det skete i forbindelse med en række nødlandinger foretaget af SAS's flåde af Q400-fly i 2007. Presseomtalen rejste kritiske spørgsmål om flyets flyvesikkerhed og om den danske tilsynsmyndigheds tilsyn med SAS og deres vedligehold af flyene.

Som en del af "SAS 2000+" planen indkøbte SAS 17 Bombardier Q400-fly i 1998 og yderligere 5 Q400 fly i 1999 til levering i 1999-2000. Q400-flyene skulle afløse de gamle Fokker 50-fly på de danske indenrigsruter. Flyene var mindre og mere omkostningseffektive end f.eks. Douglas DC9/MD80 på disse ruter. Det skulle have medført flere fordele at købe den ny flytype: Større passagerkomfort med lavt støjniveau, 70 sæder frem for Fokker 50's 50 pladser, miljø-forbedringer og bedre brændstofsudnyttelse. Desuden ville investeringerne også give skattemæssige afskrivninger og færre miljøafgifter.

SAS 2000+ var en plan for fornyelse af selskabet. En række andre flytyper blev også opkøbt som en del af planen. SAS spenderede over en perioede på fem år ca. 3 milliarder US dollar på indkøb af nye fly.[5] [6]

Q400-flyene kom i drift i år 2000 på ruten Århus-København. De begyndte dog hurtigt at vise unoder og "børnesygdomme".[7] Det betød forsinkelser for passagerne, og især forretningsrejsende, der benyttede denne forbindelse, var misfornøjede.[8]

SAS-nødlandinger[redigér | redigér wikikode]

SAS1209: Problemerne med Q400 flyenes landingsstel greb om sig den 9. september 2007, hvor SAS Flight1209, et Q400 fly med registrering LN-RDK, nødlandede i Aalborg Lufthavn. Landingsstellet kunne ikke folde sig korrekt ud, og selvom besætningen forsøgte adskillige gange og på forskellige måder, kunne de ikke få det til at låse sig på plads. Flyet nødlandede og kort efter kollapsede det højre landingsstel. Den højre propel ramte jorden og blev splintret, hvorved dele af propelbladene blev slynget ind i kabinen. Flyet kørte af landingsbanen og stoppede på græsset. 5 passagerer fik mindre skader i forbindelse med propelbladene og evakueringen. Flyet blev så beskadiget, at SAS afskrev det som totalskadet. Havarikommissionens rapport konkluderede, at et rustent gevind for enden af et hydraulikstempel blev revet fra hinanden, da landingstellet skulle foldes ud, og dette havde beskadiget stellet.[9]

SAS2748: På tidspunktet blev SAS1209 anset for et enkeltstående tilfælde,[10] og Q400 flyene blev derfor beholdt i drift. Dog nødlandede et andet af SAS's Q400 (LN-RDS) fly blot tre dage senere, 12. september 2007. Denne gang var det i Vilnius Lufthavn, og problemet lod til at være identisk: Højre landingsstel kollapsede ved nødlandingen. Alle passagerer blev evakueret, og ingen kom til skade. Producenten af flyet Bombardier og producenten af landingsstellet Goodrich anbefalede, at alle fly med mere end 10.000 starter og landinger fik flyveforbud, indtil de var blevet undersøgt. Selvom nogle af SAS's i alt 27 Q400 fly ikke havde overskredet denne grænse, holdt selskabet dem alle på jorden alligevel.[11] Det viste sig, at der i 25 ud af de 27 fly var rust i landingsstellets hydraulikstempel.[12]

Bombardier Q400 i Widerøe bemaling.

SAS2867: Den 27. oktober 2007 nødlandede endnu et af SAS's Q400 i København. Denne gang var det LN-RDI, og landingsstellet kollapsede også i højre side. Igen kom ingen til skade. Havarikommissionen konkluderede denne gang, at årsagen var en løs o-ring i hydraulikrørene, som satte sig i klemme, og at uheldet derfor ikke relaterede sig til de to andre tilfælde.[13] Efter nødlandingen den 27. oktober 2007 i Københavns Lufthavn fik Q400-flyene et nyt flyveforbud.

Dagen efter, 28. oktober 2007, meddelte SAS, at man havde besluttet at tage Q400-flyene permanent ud af brug i SAS's flåde. Mats Jansson, SAS's direktør udtalte, at "Tilliden til Q400'eren er svundet anseeligt, og vores kunder bliver til stadighed mere bekymrede ved at flyve i denne flytype. Derfor har jeg, med Bestyrelsens godkendelse, valgt at fjerne Dash 8 Q400-flyene fra service med øjeblikkelig virkning".[14]

Den 10. marts 2008 købte SAS 27 nye fly af Bombardier. SAS fik desuden én milliard kroner i erstatning fra producenten Bombardier. Disse blev betalt dels kontant, og dels i form af rabat til køb af nye fly. Derfor købte SAS de 14 nye Q400- og 13 CRJ900 Nextgen-fly af Bombardier. Disse 14 nye Q400-fly flyver nu i det SAS-ejede datterselskab Widerøe.

Filmklip[redigér | redigér wikikode]

Videoklip af SAS1209's nødlanding i Aalborg, d. 9. september 2007

Tekniske specifikationer[redigér | redigér wikikode]

Series 100 Series 200 Series 300 Series 400
Pris (US$) $12.5 millioner $13 millioner $17 millioner $27 millioner
Taget i brug 1984 1995 1989 2000
Dimensioner
Længde 73 ft (22.25 m) 84 ft 3 in (25.68 m) 107 ft 8 in (32.81 m)
Højde (til top af haleror) 24 ft 7 in (7.49 m) 27 ft 3 in (8.3 m)
Fuselage diameter 8 ft 10 in (2.69 m)
Største kabine bredde 8 ft 3 in (2.51 m)
Kabinens længde 29 ft 10 in (9.1 m) 41 ft 4 in (12.6 m) 61 ft 8 in (18.8 m)
Vingefang (geometrisk) 84 ft 11 in (25.89 m) 90 ft (27.43 m) 93 ft 2 in (28.4 m)
Vingeareal 585.55 ft² (54.4 m²) 604.93 ft² (56.2 m²) 679.20 ft² (63.1 m²)
Teknisk data
Piloter 2
Kabine personale 1 1–2 2–3
Motorer 2 PW120A/PW121 2 PW123C/D 2 PW123B 2 PW150A
Typisk passager kapacitet 37 (Enkelt klasse) 50 (Enkelt klasse) 78 (Enkelt klasse)
Muligt passager antal 37–39 50–56 68–86
Normal march hastighed 310 mph (500 km/h) 269 knob 334 mph (537 km/h) 290 knob 328 mph (528 km/h) 285 knob 414 mph (667 km/h) 360 knob
Maksimal højde 25,000 fod (7,620 m) 27,000 fod (8,230 m)
Rækkevidde (med passagerer) 1,174 miles (1,889 km) 1,065 miles (1,713 km) 968 miles (1,558 km) 1,567 miles (2,522 km)
Rækkevide (med ekstra-tanke) Ikke tilgængelig 1,264 miles (2,034 km) Ikke tilgængelig
Takeoff-rul ved Maks. vægt 2,625 ft (800 m) 3,865 ft (1,178 m) 4,600 ft (1,402 m)
Designede vægte
Maks start vægt 36,300 lb (16,470 kg) 43,000 lb (19,500 kg) 64,500 lb (29,260 kg)
Maks landings vægt 34,500 lb (15,650 kg) 42,000 lb (19,050 kg) 61,750 lb (28,010 kg)
Maks vægt, uden brændstof 32,400 lb (14,700 kg) 39,500 lb (17,920 kg) 57,000 lb (25,850 kg)
Brændstof kapacitet 848 US gal (3,210 L) 1,748 US gal (6,616 L)
Normal ulæsset vægt 23,111 lb (10,483 kg) 25,995 lb (11,791 kg) 37,886 lb (17,185 kg)
Normal last vægt 7,511 lb (3,407 kg) 11,327 lb (5,138 kg) 19,114 lb (8,670 kg)

Liste over havarier med Q-Serien[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.deagel.com/equipment/Turboprop-Airliners/Q-Series.htm
  2. (Engelsk) Q200 Specifications
  3. (Engelsk) Q300 Specifications
  4. (Engelsk) Q400 Specifications
  5. SAS årsregnskab 1998
  6. SAS årsregnskab 1999
  7. http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Pengetemaer/2007/SAS/
  8. Aarhus Lufthavn Passagerstatistik år 2000
  9. http://www.aib.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202007/510-000433%20Final%20report%20LN-RDK.ashx
  10. http://jyllands-posten.dk/indland/ECE3904539/sas-chef-en-isoleret-haendelse/
  11. http://ing.dk/artikel/bombardier-flyveforbud-til-dash-8-efter-mavelanding-81259
  12. http://ing.dk/artikel/25-ud-af-sas-27-dash-fly-floj-med-korroderede-landingsstel-81663
  13. http://www.aib.dk/da/havarirapporter/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202007/510-000449%20FINAL%20REPORT.ashx
  14. http://se.yhp.waymaker.net/sasgroup/release.asp?id=155746
  15. (Engelsk) Foreløbig havari rapport Aviation Safety Network
  16. SAS-fly tæt på mark-landing: Ramt af samme fejl fire gange Ingeniøren
  17. (Engelsk) Film klip med næselanding www.liveleak.com
  18. (Engelsk) Foreløbig havari rapport Aviation Safety Network
  19. Svensk politi efterforsker SAS efter nødlandinger Ingeniøren
  20. SAS-fly havde bøvl med højderoret og højtryksluften Ingeniøren
  21. Nye fejl på SAS' canadiske fly: Måtte vende om to gange Ingeniøren
  22. SAS' uheldsfly i ny, dramatisk nødlanding Ingeniøren
  23. Dash-fly landede endnu en gang uden næsehjul Ingeniøren
  24. Dash-flys hjulport åbnede og lukkede af sig selv Ingeniøren
  25. Efter motorfejl: Flyve hjem med Dash? Nej tak! Ingeniøren
  26. Dash-fly fik igen problemer med lugen til landingsstel Ingeniøren
  27. Brandbiler stod klar, da endnu et Dash-fly fik lugeproblemer, Ingeniøren
  28. Dash 8-fly udløste udrykning
  29. Endnu en gang: Fejl på landingsstel tvang Dash-8-fly ned ing.dk
  30. SAS-Ejet DASH fly fik problemer Tv2.dk
  31. Dash-8 fly styrtet ned i hus i USA dr.dk
  32. (Engelsk) Accident description Aviation Safety Network
  33. Beskrivelse af ulykken på aviation-safety.net