Desargues (månekrater)

Månekrater
Desargues
Desargueskrateret med sattelitkratere
Karakteristika
Bredde Længde	70° 12’  0’’ N  73° 18’  0’’ V
Diameter	85 km
Dybde	ukendt
Colængde ved solopgang	77°
Opkaldt efter	Gerard Desargues
Fra periode	ukendt
Kraterets placering
[[Billede:{{{plan}}}|none|260px| ]] Desargues
1000 km Ækvidistant cylindrisk projektion Månens bagside Månens forside Månens bagside -90° -90° 0° 0° 90° 90° 0° 0° 45° 45° -45° -45°
Månen - Selenografi - ()
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen

Desargues er et nedslagskrater på Månen. Det befinder sig på den vestlige halvkugle på Månens forside nær den nordlige rand. På grund af denne placering får perspektivisk forkortning krateret til at synes aflangt, når det ses fra Jorden, og det er vanskeligt at skelne detaljer. Det er opkaldt efter den franske matematiker Gerard Desargues (1593 – 1662).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1964.

Omgivelser

Desargueskrateret ligger næsten stik syd for Pascalkrateret og sydøst for Brianchonkrateret.

Karakteristika

Dette krater er blevet stærkt eroderet og nedbrudt i tidens løb, hvilket har efterladt en lav, irregulær rand, som senere nedslag har omformet. Den har en bemærkelsesværdig udbuling mod nordøst og en lidt mindre langs den sydlige rand. Den sidstnævnte optræder som et aftryk af et spøgelseskrater i overfladen, liggende dels over den sydlige rand og med en rest af dets nordlige rand liggende i kraterbunden.

Udbulingen mod nordøst har også efterladt en rest af sin oprindelse i kraterbunden som en række lave bakker, der strækker sig fra nord til sydøst. De omslutter den nordøstlige trediedel af bunden og antyder, at der er tale om et overlappende krater. Desargues har selv et par kratere liggende over den østlige rand.

Kraterbunden er ellers jævn og er mest sandsynligt senere blevet dækket af lavastrømme eller aflejringer fra nedfaldet eller udkastet materiale. Det har udslettet meget af strukturen i kraterets indre, så der nu er højderygge og antydninger, hvor der engang var kraterrande. Andre mindre kratere trænger ind i randen: "Desargues M" danner en bule ind i den sydlige del og "Desargues A" ligger over den nordlige rand.

Satellitkratere

De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Desargueskrateret har følgende satellitkratere:

Desargues	Længde	Bredde	Diameter
A	71,4° N	75,3° V	30 km
B	70,7° N	65,0° V	50 km
C	69,7° N	78,4° V	12 km
D	69,3° N	69,6° V	11 km
E	70,2° N	67,4° V	31 km
K	68,5° N	67,2° V	10 km
L	69,6° N	82,2° V	13 km
M	68,4° N	73,9° V	30 km

Måneatlas

• Billeder af Desargueskrateret i LPI-måneatlasset

Se også

• Månekratere – Liste over kratere på Månen
• Navne på Månens have – Liste over have på Månen

Kilder

Eksterne henvisninger

(  )

1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Desargues

(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)

• Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:

• Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
• Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
• Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
• Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).

En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).

• "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).

• Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Desargues på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)

2) Generel information om overfladedannelser på Månen

• Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).

• NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)

• Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)

• Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)

Bibliografi

(  )

• Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
• Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
• Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
• McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
• Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
• Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
• Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
• Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
• Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
• Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
• Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.