Diskussion:Åboulevard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Sammenskrivningsforslag[redigér wikikode]

Bør sammenskrives med artiklen Åboulevarden (København), der er mere fyldig. Eventuelt bare slet denne artikel og lav siden til et redirect link til Åboulevarden (København).--Per Meistrup (diskussion) 15. maj 2020, 18:40 (CEST)

En sammenskrivning bør efter min mening omfatte både Åboulevarden (København) og måske Ågade og Bispeengbuen. Men sammenskrivningsforslaget bør nævnes på alle involverede siders diskussioner og rette sammenskrivningsskabelon påsættes.
Et problem er at (set fra søerne) skifter Åboulevard navn til Ågade midt i det hele (uden at skifte husnummerering), og ved Borups Plads, hvor det meste af biltrafikken fortsætter ad Bispeengbuen skifter Ågåde krakter til en ret lokal gade, der er ensrettet på et kort stykke, hvorefter den suppleres med den modkørende ensrettede gade Bispeengen. En forklaring af historien bag dette sammensurium af vejnavne kunne også være interessant. --Madglad (diskussion) 15. maj 2020, 22:11 (CEST)
Det er mest praktisk at behandle gaderne i hver deres artikel. Det gør det nemmere at omtale og henvise til for de ting, der kun findes ved den ene af gaderne. For eksempel Betlehemskirken og Druknestenen på Åboulevard og De Døves Kirke og Telefonhuset ved Ågade. Derudover er Bispeengbuen kendt uafhængig af de tilstødende gader. Og endelig bliver det nemt noget rod, når flere gader omtales sammen, for hvad hører så til hvor.
Men når det er sagt, så bør artiklerne selvfølgelig gøre rede for hvordan de hænger sammen med hinanden og andre gader, herunder det noget ulogiske gadeforløb omkring Bispeengbuen. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. maj 2020, 22:36 (CEST)
Det er ikke mindre ulogisk at Åboulevard skifter navn til Ågade midt i det hele, men jeg ville gerne kende historien. Mht. Bispeengbuen er jeg ikke sikker på at påstanden om at den regnes som en del af Åboulevarden. --Madglad (diskussion) 16. maj 2020, 01:03 (CEST)
Kort fortalt så lå der en jernbaneoverskæring ved skillepunktet indtil 1930, hvor forløberen for Ringbanen krydsede gadeforløbet. Den Grønne Sti følger det gamle baneforløb, ligesom broen Åbuen ligger omtrent der, hvor jernbaneoverskæringen var. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. maj 2020, 11:48 (CEST)
Ja, der har ligget en jernbaneoverskæring der, om det er forklaringen ved jeg ikke. Interessant er det også at Ågade ikke findes i Frederiksberg kommune. Frederiksbergdelen af den sydlige side af Ågade hedder fra den tidligere jernbaneoverskæring til Jagtvejskrydset Falkoner Alle (burde nævnes i artiklen). Se Google Maps og ois.dk. --Madglad (diskussion) 16. maj 2020, 12:29 (CEST)
Nu har jeg foretaget en omfattende nyskrivning af artiklen om Åboulevard. For på trods af fællesskabet med Ågade er der faktisk en del selvstændigt at fortælle om hver af de to gader. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. maj 2020, 21:54 (CEST)
Det synes jeg er en meget fin løsning, og interessant læsning.--Per Meistrup (diskussion) 17. maj 2020, 08:38 (CEST)