Diskussion:Danske Skoleelever

Er den liste over forretningsudvalg og udskiftninger i dette encyklopædisk relevant? Jeg har prøvet at begrænse den til selve udvalgene, men en anonym bruger har gendannet: Vedkommende bedes argumentere for relevansen af det. - Nico 11. okt 2009, 08:43 (CEST)

Her, tre et halvt år senere, er artiklen adskilligt bedre, men der er måske stadig lidt for meget internt. --Palnatoke (diskussion) 24. apr 2013, 07:56 (CEST)

Jeg vil gerne se noget dokumentation, at DSE overhovedet repræsenterer landets skoler. Bortset fra de 200 såkaldte "personlige medlemmer" kan jeg have min tvivl. Af egen erfaring ved jeg, at fx LOE overhovedet ikke havde tilslutning fra landets skoler, endsige at de på nogen måde kunne siges at have talt på skoleelevernes vegne. Det var den gang en håndfuld selvbestaltede elever, der brugte tid på at lege politik i stedet for at lære noget. Har det overhovedet ændret sig? Rmir2 (diskussion) 22. maj 2013, 07:50 (CEST)

PS: Organisationens hjemmeside kan kun bekræfte min formodning. Rmir2 (diskussion) 22. maj 2013, 07:54 (CEST)

Når jeg ser på Undervisningsministeriets liste over råd og nævn, er Skolerådet et oplagt sted for DSE at repræsentere skoleeleverne, og det gør formanden. --Palnatoke (diskussion) 22. maj 2013, 08:31 (CEST)

Nuvel, de har en repræsentant i et rådgivende udvalg - og så? Enhver borger kan rette henvendelse til fx Folketingets udvalg eller skrive til en minister (jeg har prøvet begge dele, så jeg ved hvad, jeg taler om). Desuden føler jeg fortsat tvivl om i hvilken udstrækning, organisationen kan siges reelt at repræsentere landets elever. Hvilket reelt mandat har man og hvad hviler de på? Kan organisationen overhovedet fremvise reelle resultater af sit virke eller bliver det ved snakken? (spørgsmålene er ikke ment nedsættende, kun afklarende). hilsen Rmir2 (diskussion) 22. maj 2013, 11:40 (CEST)

DSEs hjemmeside undergår jo løbende ændringer såvel som de fleste hjemmesider, men at sammenligne DSE med LOE er ganske forfejlet. LOE søgte gennem mange år at være en kamporganisation for eleverne, og selvom de til nogle af deres demonstrationer trak rigtig mange elever (var selv tilstede på en fyldt Christiansborg Slotsplads d. 16. marts 1977 til demonstrationen for flere timer), formåede de aldrig, selv i deres storhedstid, at få mere end godt 350 elvråd som medlemmer (359 medlemmer mener jeg, deres bedste regskab lød på). DSE er fortrinsvis en interesse- og vidensdelingsorganisation, der dog også kan finde på at aktionere, hvis grunden er god, og grundlaget og opbakningen er bred. DSEs seneste medlemstal (elevråd), som jeg har set det, er 881, og medlemstallet (elevråd) har været støt stigende gennem hele organisationens historie (og alle årene er regnskabet blevet revideret af såvel statsautoriserede revisorer som af regnskabskyndige interne revisorer). Ved dannelsen af DSE i 2004 lå der egentlig en aftale om, at organisationen skulle overgå fuldt ud til personligt medlemskab, når dette to år i træk lå over 800 medlemmer - ikke ud fra nogen bestemt ideologisk betragtning, men fordi dette ville ifølge de gældende regler for tilskud give mulighed for et væsentlig større tilskud til organisationen. Det har ikke været muligt at nå dette mål for personlige medlemmer, så istedet har DSE benhårdt udviklet deres kursus- og servicetilbud, og er nu den eneste af børne- og ungdomsorganisationerne, der er 50% selvfinancierende. Om DSEs vision og mission se: Om DSE. Af egen erfaring ved jeg også udmærket, hvordan LOE var. Jeg var med til 7 af organisationens landsdækkende stormøder i årene 1978-1980, og jeg kan med bestemhed sige, at LOE-mødernes karakter, politiske indhold og organisering (og såmænd også maden) var helt anderledes end dagens stormøder i DSE (som jeg dog foreløbigt har været gæst på 12 af). Det er forsåvidt heller ikke spor underligt. Organisatorisk og juridisk er DSE sådan set blot en forlængelse af Folkeskoleelevernes Landsorganisation, nu under navnet DSE, og mødestilen er derfor også langt hen ad vejen den, som var gældende i FLO. Som jeg bemærkede, så ændrer DSE løbende på deres hjemmeside, men det er vist ikke uden 2 år siden, at man kunne trække hele medlemslisten (over elevråd) ud fra DSEs hjemmeside, så organisationen stikker på den måde ikke noget under stolen, sådan som de tidligere elevorganisationer måske ind imellem havde en tendens til og DSE er altså den første elevorganisation i danmarkshistorien, der med en vis ret kan hævde at repræsentere over halvdelen af landets elever gennem deres elevråd. Med hensyn til partipolitik i DSE, så er det min fornemmelse, at det er noget man er meget overvågen med, ikke skal få en afgørende indflydelse på organisationens arbejde - sporene fra nogle af de tidligere elevorganisationer skræmmer alt for meget! Så jo, det har så sandelig ændret sig, og elevbevægelsen i det 21. århundrede (for skoleelevernes vedkommende) er på mange måder meget ulig elevbevægelsen i det 20. århundrede.Ole Ryhl Olsson (diskussion) 22. maj 2013, 12:31 (CEST)

Med hensyn til resultater så er det jo et stort emne, men hvis vi blot et øjeblik hæfter os ved kampagnen Drop megaklasserne så gik der blot 13 dage fra at undervisningsministeren fremsatte forslaget til at statsministeren underkendte sin undervisningsminister og bekendtgjorde, at forslaget var trukket (og i den mellemliggende tid havde undervisningsministeren fået nogle så afgørende "verbale tæv" af DSEs formand i et DR-debatprogram, at det gav genlyd i den samlede presse).Ole Ryhl Olsson (diskussion) 22. maj 2013, 12:43 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Langt de fleste foreninger har ikke repræsentanter i ministerielle råd og nævn, så åbenbart mener Undervisningsministeriet at denne organisation er den, som varetager elevinteresserne på området. Hvis ikke officiel anerkendelse er "reelt" nok, er der næppe så meget at gøre. Hvad medlemstal angår, kan man på http://duf.dk/tilskud-og-stoette/dufs-tipsmidler/ finde en række driftstilskudsdokumenter i venstrekolonnen. Disse dokumenter har medlemstal for de berørte organisationer. --Palnatoke (diskussion) 22. maj 2013, 12:34 (CEST)

•  Kommentar til Ole: Lad mig præcisere, at jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved, om organisationen bør finde omtale på wikipedia. Det accepterer jeg, at den gør. Men jeg finder, at artiklens godtgørelse af, at DSE har sit bagland i orden, er for mangelfuld. Hvem har fx tilmeldt de enkelte elevråd? Er det elevrådenes egen beslutning? Er der sket en form for afstemning? Hvordan sikrer DSE sig, at de holdninger, man giver udtryk for, også i bare et rimeligt omfang også har medlemmernes tilslutning? Du kan betragte disse spørgsmål som efterlysning af et kvalitetsløft for artiklen. hilsen Rmir2 (diskussion) 22. maj 2013, 20:20 (CEST)

Formuleringen: "Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for alle 700.000 skoleelever i Danmark, på både frie grundskoler, ungdomsskoler, efterskoler og folkeskoler" skal jo ikke forstås sådan, at de alle er medlem, eller at de alle skal eller bør være enige indbyrdes om ét fælles mål, men er derimod en understregning af, at de alle er velkomne, og at der pt. kun er én landsdækkende organisation til at arbejde for og tale elevernes sag. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan de enkelte elevråd melder sig ind i DSE, men den afgørende forskel fra tidligere elevorganisationer, hvor det også var elevrådene, der var medlemmer (LOE og DEO), er, at hvor et flertal af skolens elever eller elevrådets medlemmer førhen kunne afholde mindretallet fra at organisere sig, der tilbyder DSE jo netop også det personlige medlemsskab - så på den måde er det sikret, at der er plads til alle. Jeg er ikke inde i detaljerne i politikudvikling i DSE, men jeg kan da se, at der har været tilfælde, hvor man det ene år, har vedtaget et standpunkt på generalforsamlingen med et komfortabelt flertal, og så er man efterfølgende blevet klar over, at det var en problematisk holdning at give udtryk for, hvis man ønskede at bevare bredden og repræsentativiteten i organisationen, og punktet blev følgelig slettet på næste års generalforsamling uden den store lyst til debat om emnet, og stort set enstemmigt - en sådan fintfølelse med hensyn til afstemning af organisationens synspunkter i forhold til deres potientielle baglands synspunkter vil jeg sige det var meget mere usædvanligt at påtræffe i de tidligere organisationers (LOE og DEO) måde at føre politik på.Ole Ryhl Olsson (diskussion) 23. maj 2013, 06:11 (CEST)

"Tværpolitisk" eller "uafhængig af partipolitiske interesser"?

I DSEs vedtægter §2. stk.2 står der: Organisationen arbejder uafhængigt af partipolitiske interesser, og arbejdet foregår på et demokratisk og tværpolitisk grundlag.

Så enten skal der stå noget om, at foreningen er "partipolitisk uafhængig" eller også skal der stå, at den er "tværpolitisk", hvis vi skal afspejle, hvad det er for en organisation, vi har at gøre med. Jeg har i skrivende stund valgt ordet "tværpolitisk", da det virker mest dækkende, mest neutralt og mindst kontroversielt, men hvis andre er af den mening, at der hellere bør stå "partipolitisk uafhængig", så er det fint for mig. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 31. jan 2016, 18:26 (CET)

•  Kommentar DSE er jo netop kritiseret for ikke at være nogle af delene. Vi kan ikke bruge selvanprisninger til noget? --2.104.19.159 31. jan 2016, 20:23 (CET)

Der er ingen grund til at citere organisationers vedtægter, hvis der ikke er nogen speciel årsag til det. Vi omtaler jo heller ikke naturfredningsforeningen eller cyklistforbundet som tværpolitiske. Det kan kun være relevant at omtale politisk tilknytning (eller mangel på samme) i indledningen, hvis der er en væsentlig indikation af en sådan skulle være til stede. Jeg er ikke bekendt med nogen partipolitisk tilknytning for DS, hvilket parti skulle det være? Hvis vedtægterne skal nævnes det være i et evt. kritik-afsnit, som jo passende kunne oprettes, da der åbenbart er oprettet en konkurrerende organisation på baggrund af en kritik.--Madglad (diskussion) 31. jan 2016, 20:42 (CET)

Nu er Wikipedia jo ikke en holdningernes tumle- eller brydeplads men et leksikon, så fordi 3 mennesker kommer og siger om nogen/noget er "dum", så skal Wikipedia jo ikke nødvendigvis "straks" reflektere en sådan holdning. Hvad angår DSE, så har der jo været tale om en tværpolitisk organisation lige siden starten i 2003/2004. Omkring 2005 havde DSE vist i omegnen af 250 medlemsskoler, i dag lyder det seneste tal 919. Jeg har mægtig svært ved at forestille mig, at en "poltisk" forening skulle kunne overtale over 900 elevråd til at blive medlemmer af en sådan forening. Og hvem skulle det være, der har kritiseret DSE for ikke at være tværpolitiske? Jeg har på det seneste set nogle komme med (forholdsvis udokumenterede) påstande om, at DSE skulle være i lommen på politikerne, men det er jo altså ikke helt det samme som ikke at være tværpolitiske. Vi kunne da også godt indskrive hele det ovenfor omtalte vedtægtsuddrag (§2. stk.2.) i afsnittet Om DSE i stedet for at skrive "tværpolitisk" i indledningen, men det synes jeg egentlig ville være at optrappe en "konflikt", som jeg objektivt set ikke kan få øje på. Jeg går jo heller ikke ud og plæderer for, at udtrykket "politisk uafhængig" bliver fjernet fra artiklen om den ny organisation, ADFE, selvom jeg da kan se, at næstformanden for denne organisation er medlem af bestyrelsen i hendes lokale afdeling af Venstres Ungdom. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. feb 2016, 07:24 (CET)

Man må da som sådan forvente, at en elevorganisation er tværpolitisk. Derfor vil det kun give mening, hvis at skrive, hvis de IKKE var? De har vel ikke rigtig gjort noget, som er uafhængig af partipolitiske interesser - og hvis de har, er det vel stadig underordnet, hvis det er dét, man kan forvente? --2.104.19.159 1. feb 2016, 08:34 (CET)

Jeg gætter på at formuleringen er et levn fra DEO's konflikt med LOE, som så er kommet med over i de nye vedtægter. Jeg mener ikke at vi skal give en historisk krig på ord nogen betydning i dag. Men hvis det er noget der indgår i konflikten mellem DS og den nye organisation er det da relevant.--Madglad (diskussion) 1. feb 2016, 08:44 (CET)

Konflikt mellem DSE og AFDE, relevant eller relevant? Bum, bum, bum ..... Det skal jeg ikke kunne sige, jeg kan da kun sige, at hvis der ikke skal stå tværpolitik i indledningen af artiklen om DSE, så skal der vist heller ikke stå "politisk uafhængig" i artiklen om ADFE, for det er jo indtil videre udokumenteret, og kunne meget vel være en "selvanprisning" for nu at citere fra indlægget ovenfor. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. feb 2016, 09:10 (CET)

Men hvis der er en konflikt mellem de to elevorganisationer på dette specifikke punkt, så er det da jo relevant nok, at vi i wikipediaartiklerne om dem også gengiver, hvordan de beskriver/opfatter sig selv, og så længe disse opfattelser/beskrivelser virker troværdige (eller i hvert fald ikke kan påvises ikke at stemme overens med virkeligheden), så synes jeg godt vi kan have dem stående, som de står nu, medmindre egentlig belæg eller dokumentation for, at det ikke skulle passe, måtte dukke op. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. feb 2016, 10:23 (CET)

Eftersom et flertal af elevorgansationerne for skoleelever i perioden 1972-1992 udviste en tendens til at være de facto ikke-tværpolitiske (foruden de, der var decideret politiske), så er udtrykket "tværpolitisk" set i forhold til elevbevægelsen noget omtumlet, så det er altså ikke givet, at en elevorganisation er "tværpolitisk" (eller "politik uafhængig", hvis det er det udtryk, man foretrækker), med mindre man angiver, at det forholder sig sådan. Jeg vil undlade at kommentere på sætningen "De har vel ikke rigtig gjort noget, som er uafhængig af partipolitiske interesser", for det ville vist indebære, at vi skulle til at oprulle hele DSEs historie, og påvise, hvem der er initiativtager til de enkelte projekter og hvorfor og hvad de går ud på - det har jeg ikke tid til at kaste mig ud i lige nu. Jeg vil nøjes med at sige, at DSE gennem tiden har taget og søsat adskillige store som små initiativer, som er kommet til på grundlag af DSEs egne idéer og målsætninger - når målsætningen var klar, kunne man derefter gå ud og finde samarbejdspartnere og om nødvendigt økonomiske midler. Men strengt taget har jeg nu svært ved at få øje på noget, DSE har beskæftiget sig med gennem de seneste 12 år, der havde udspring i partipolitiske interesser. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. feb 2016, 09:14 (CET)

Enig i Ole Ryhl Olssons betragtninger omkring begrebet "tværpolitisk" i denne sammenhæng, det er bl.a. derfor at jeg ikke synes der er nogen grund til at fremhæve begrebet. Mht. om AFDE er de facto ikke-tværpolitisk må det vel afvente lidt flere fakta og hører i øvrigt hjemme i AFDE-artiklen. Det er ikke mit indtryk at DSE er specielt partipolitisk, en gennemgang af formandslisten for DSE her på W. giver heller ikke indtryk af nogen tilknytning til nogen organisation.--Madglad (diskussion) 1. feb 2016, 10:47 (CET)

Hm, vi synes både at være enige og samtidig have forskellige holdninger. Betyder det, at vi lader dette marginalspørgsmål ligge indtil videre (jeg mangler stadig at få indsat et nyt ikke-færdigskrevet hovedafsnit til DSE-artiklen, samt at udvide, afsnitsinddele og omskrive hele artiklen om den anden organisation - så den bliver bedre og mere "Wikipediansk"). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 1. feb 2016, 10:54 (CET)

@Ole Med "samtidig have forskellige holdninger" mener du at DSE skal omtales som tværpolitisk, selv om der ikke er nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved dette?--Madglad (diskussion) 1. feb 2016, 13:03 (CET)

Var Martin Justesen formand?

Ifølge alle de kilder jeg har kunnet finde er Martin Justesen beskrevet som talsmand i stedet for formand. Der står også på Danske Skoleelevers hjemmeside at det første formandskab blev valgt til generalforsamlingen i april 2004. Ville det ikke give mening at tage ham af listen over formænd? (Skrev Marc139a (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Jo. Eller måske kunne man tilføje en parentes med "talsmand" eller lignende og så de kilder, du har fundet? Mvh. SorenRK (diskussion) 9. maj 2020, 17:32 (CEST)

Sammenhængen er jo den, at Danske Skoleelever vedtog nogle nye vedtægter lørdag d. 17. april 2004, men der var jo ikke tale om, at man som sådan skabte en helt ny organisation, man valgte i stedet at gøre det på den måde, at Danmarks Elev Organisation nedlagde sig selv fredag d. 16. april 2004 på deres kongres og derefter gik ind i Folkeskoleelevernes Landsorganisation. Folkeskoleelevernes Landsorganisation ændrede så vedtægter og navn til det på forhånd aftalte på deres landsmøde lørdag d. 17. april 2004, det vil sige, at det organisatorisk var organisationen FLO, der fortsatte som DSE - ikke fordi, man nødvendigvis syntes at FLO var bedre end DEO, men fordi, det ville have været en usædvanglig stor økonomisk bet, hvis begge organisationer var blevet nedlagt, og man havde dannet en helt ny organisation fra grunden af. Det betyder at resten af mødet fra lørdag d. 17. april til søndag d. 18. april blev afviklet som DSEs 1. generalforsamling, og det er korrekt, at de fire talsmænd, der var blevet udpeget d. 11. maj 2003 formelt fortsatte deres virke frem til søndag d. 18. april 2004, men det er ligeledes korrekt, at FLOs hovedbestyrelse jo ikke var trådt tilbage blot fordi vedtægterne var blevet ændret lørdag d. 17. april - en bestyrelses embedsperioder fortsætter jo frem til, at den nye ledelse er blevet valgt, hvilket først skete for DSEs vedkommende søndag d. 18. april 2004 - og således var Martin Justesen altså formand for FLO fra d. 8. januar 2001 og til d. 18. april 2004, men fra d. 17. til d. 18. april 2004 hed organisationen nu ikke længere FLO, men derimod DSE. Efter generalforsamlingen fortsatte DSE da også med FLOs regnskab, bank- og girokonti, sekretariat, og ejerskabsstruktur, hvorimod DEOs regnskab og organisation blev lukket ned og afviklet. Selv op til 5 år efter DSEs 1. generalforsamling kunne man se, at navnet FLOs nyhedsbrev optrådte som et punkt på det årlige DSE regnskab.

Rent Konkret er DSEs dirkete organisatoriske forhistorie altså denne:

- Fra d. 27. januar 1978 til d. 20. februar 1978 var organisationen en fraktionsdannelse indenfor LOE under navnet De Uafhængige Elever.

- Fra d. 20. februar 1978 til d. 30. marts 1979 var organisationen en (ny) landsorganisation under navnet: Landsorganisationen De Uafhængige Elever, DUE.

- Fra d. 30. marts 1979 til d. 17. april 2004 hed organisationen Folkeskoleelevernes Landsorganisation, FLO, men fra d. 11. maj 2003 blev de to elevorganisationer enige om en overbygning, så FLO og DEO ved siden af deres eksisterende organisationer dannede den fælles overbygning Danske Skoleelever med en fælles styrelse bestående af FLOs hovedbestyrelse og DSEs bestyrelse samt 4 DSE-talsmænd - 2 fra hver organisation.

- Siden d. 17. april 2004 har hele den fælles organisation heddet Danske Skoleelever, men der var altså ikke tale om en helt ny organisatoriks dannelse men derimod om, at man "malede noget af det gamle om i nye farver".

DSE er så også - indirekte - en organisatorisk forlængelse af LOE og DEO, idet LOE (der jo oprindeligt blev dannet i 1969), fredag d. 19. april 1991 nedlagde sig selv og gik ind i DEO, og så som jeg har beskrevet ovenfor, nedlagde DEO på sin side sig selv fredag d. 16. april 2004 og gik ind i FLO (det kommende fælles DSE). Så helt enkel er sagen ikke, men jo Martin Justesen var DSE-formand fra d. 17. april 2004 til d. 18. april 2004 ligesom Robert Kjellerup Andersen var næstformand for DSE i den samme periode - dette kunne vi da også se af, da DSE holdt deres 5 års jubilæum ved GF 2009, der blev alle deltagende i mødet 9 formænd og næstformænd for DSE foreviget på et fælles foto om søndagen på denne generalforsamling - dette foto kan ses her. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 10. maj 2020, 20:48 (CEST)

Man kan så også se, at det officielle virksomhedsnummer som DSE har i dag, det var et organisationen fik tilbage dengang den hed FLO - og det er således ikke identisk med de virksomhednumre som LOE og DEO tidligere havde. Jeg har gennem årene konstateret, at det kun er sjældent, at DSE refererer til deres konkrete organisatoriske fortid forud for 2003/2004, og det er jo DSEs valg, hvordan de ønsker at kommunikere, det skal jeg på ingen måde blande mig i, her på Wikipedia skal jeg blot forholde mig til, hvad der rent faktisk historisk har fundet sted. Jeg husker dog i hvert fald et tilfælde fra Anemone Birkebæks formandsperiode, hvor hun i en henvendelse til potientielle eksterne bidragsydere eller samarbejdspartnere fremhævede, at organisationen organisatorisk havde eksisteret under flere andre navne end DSE siden 1978. Jeg kan ikke lige i hovedet huske den konkrete sammenhæng - der skal jeg konsultere mit arkiv, og da det pt. er under flytning, står et sådant arkivopslag nok ikke lige for som det første. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 11. maj 2020, 10:42 (CEST)

Og man kan sige, at der sådan set var en slags parallel til dette med "hvem var den første formand" tilbage i 1991. I 1991 blev LOE sammenlagt med DEO på dennes kongres i 1991, og hvis man så stiller spørgsmålet: "Var Peter Frederiksen (formanden der blev valgt på kongressen i 1991) den første formand for den sammenlagte organisation af DEO og LOE"?, så vil svaret være, nej, det var han sådan set ikke, det var Kim Ege Møller, der var den første formand for den sammenlagte organisation, idet LOE blev nedlagt fredag d. 19. april 1991, men Kim Ege Møller gik først af som formand for DEO søndag d. 21. april 1991, så fra den fredag til om søndagen var Kim Ege Møller den første formand for DEO efter at LOE havde nedlagt sig selv og gået ind i DEO. Nu skal man jo være forsigtig med at bedømme og 'rangliste' folk, men det er dog alligevel sjovt at bemærke, at to af de vigtigste personligheder fra elevbevægelsen indtil 2004, nemlig den længstsiddende formand for DEO (Kim Ege Møller) og den længstsiddende formand for FLO (Martin Justesen) (som også er den hidtil længstsiddende formand i elevbevægelsens historie i det hele taget), begge endte deres formandsperioder med at være formand for en sammenlagt elevorganisation (for de, der måske ikke er så meget inde i elevbevægelsens historie, så er vurderingen af, at disse to hører til kategorien af "vigtige perosnligheder", ikke baseret alene på en konstatering af længden af deres formandperioder - begge de herrer lagde et efterfølgende mangeårigt engagement i de respektive organisationer, som de havde været formænd for). Ole Ryhl Olsson (diskussion) 11. maj 2020, 11:19 (CEST)

FORMANDSNUMMERERINGEN. Jeg har tilladt mig at føre denne tilbage til det oprindelige, hvor Martin Justesen jo så vil være nr. 1, og de øvrige efterfølgende formænd vil have numre derefter. Uanset hvor kort eller lang tid de enkelte var formænd, så er det vist svært at argumentere for, at nogle "var det" og andre "var det ikke" (formænd altså). Man kunne selvfølgelig også vælge en anden formulering, så der på de wikipediaartikler, der bruger denne formandsnummerering kom til at stå "valgte formand for danske skoleelever" (f.eks. 2. valgte formand for Danske Skoleelever), men jeg tænker, at en sådan formulering vil nemt komme til at tage sig lidt akavet og spøjs ud. Endvidere er det jo så udmærket, at man kan nummerere Teis Volstrup som "1. valgte formand", Sarah Gruszow Bærentzen som "11. valgte formand" og så kunne man tænke, at det bare er at fortsætte derudaf, men vi kan jo se, at et sådan princip kommer til kort allerede fra og med i morgen, når Esther Vyff Petersen træder til som formand, for hun er jo på grund af omstændighederne ikke valgt formand (endnu) men mere korrekt konstitueret formand (frem til oktober). Endelig kan man selvfølgelig også vælge helt at udelade en sådan formandsnummerering fra artiklerne, og hvis der skulle være almindelig stemning for denne løsning, er det da også helt fint for mig. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 30. jun 2020, 14:04 (CEST)

Det 'sjove' med nogle af disse gamle artikler er jo, at pressen ikke altid helt var klar over, hvad de fra 2003 og frem til omkring 2009 skulle kalde lederen af elevernes organisation. I den linkede avisarikel "Elever vil gerne teste lærerne" omtales Martin Justesen jo faktisk som formand for DSE selvom han på dette tidpunkt altså var talsmand for DSE samt tillige formand for FLO. Men efter 2004 optræder der faktisk flere eksempler i pressen på, at DSEs formænd både bliver omtalt som formænd for Danmarks Elev Organisation og som formænd for Folkeskoleelevernes Landsorganisation - så der gik altså en del år, førend journalisterne fik "de gamle vaner" ud af hovedet. Ole Ryhl Olsson (diskussion) 10. maj 2020, 20:55 (CEST)