Diskussion:Den Korte Avis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Netavis?[rediger kildetekst]

Websiten har blog-format, men navnet antyder at det er en avis. Kom gerne med kilder til at der er nogen, der opfatter den som en avis. --Palnatoke (diskussion) 12. dec 2014, 18:07 (CET)

Hør, Palnatoke, hvordan defineres blogformat? Internetformat? Computerformat? Til-mit-formål-tjenligt-format? Til at definere, hvad netavis og blog er, kan vi vel henholde os til den etablerede leksikografi: http://sproget.dk/lookup?SearchableText=netavis og http://sproget.dk/lookup?SearchableText=blog

Hvis Den Korte Avis er en blog, så er følgende vel eksempler på det samme? http://politiken.dk/ og http://jyllands-posten.dk/ Nej, det er netaviser fra udgivere, der samtidig har papirbaserede udgaver. Men ellers adskiller de sig ikke fra Den Korte Avis. Er der nu nogen, der mener, at det kun kan være en netavis, hvis samme udgiver har en papiravis også? I givet fald er det da noget, der lige skal overvejes, diskuteres, kommenteres etc. DKA er en netavis, og dette faktum må ikke uden videre diskussion kunne ændres, og slet ikke af en anonym bidragyder.

--Hans Christophersen (diskussion) 14. dec 2014, 12:13 (CET)

Læs artiklen Avis og artiklen Netavis. Og hvad "den etablerede leksikografi" angår, så er det jo ganske oplagt at DKA er en blog med politisk vinkling på diverse emner. Og endelig: Hvem er mest anonym? Den, der har valgt et arbitrært brugernavn eller den, der fremtræder med sin IP-adresse? --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2014, 12:35 (CET)

Semibeskyttet[rediger kildetekst]

Jeg har semibeskyttet artiklen frem til 6. januar. Det er helt fint at være uenig om artiklens indhold, men lad os tage diskussionen her i stedet for goldt at rulle tilbage. --Palnatoke (diskussion) 24. dec 2014, 07:38 (CET)

Uenighed om definition[rediger kildetekst]

87.49.146.234 og Villy Fink Isaksen ser ud til at være uenige om hvorvidt DKA kan kaldes en avis eller en blog. Diskuter det venligst her istedet for at tilbagerulle hinanden. Mvh. InsaneHacker (💬) 12. dec 2016, 22:04 (CET)

Ok - der er en udmærket definition af en avis her: Avis og her http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=avis og her http://sproget.dk/lookup?SearchableText=avis - så derfor mener jeg at "Den korte avis" ikke er en avis men en blog. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 12. dec 2016, 22:33 (CET)
Yder mere viser dette klip fra "Om Den Korte Avis har Dansk Journalistforbund blandt andet udtalt "Den Korte Avis er ingen avis, fordi den ikke bedriver journalistik."[2]" hvad der også er et problem. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 12. dec 2016, 22:53 (CET)
Fint, så er det afklaret at det ikke er en avis. Er det en blog? Et internetmedium? --Madglad (diskussion) 12. dec 2016, 23:35 (CET)

──────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────── Jeg tror blog er en fin betegnelse. Alternativt er hjemmesiden blevet kaldt et "netmedie" af flere kilder. Det kan også bruges. Mvh. InsaneHacker (💬) 13. dec 2016, 12:37 (CET)

Så lige statsministeren (i DR2, på folketingets talerstol i spørgetimen) omtale Den Korte Avis som en avis og fortælle at den får mediestøtte. Så jeg antager at den ikke bare kan kaldes en blog. --Madglad (diskussion) 13. dec 2016, 14:03 (CET)
Han deler parti med mindst den ene af DKA's redaktører, så der er vist ikke grund til at tro at han er neutral. --Palnatoke (diskussion) 13. dec 2016, 14:08 (CET)
Den Korte Avis er kommet i medierne de seneste par dage, og det er åbenbart noget, som kan få følelserne i kog. Særlig når følelserne sidder uden på tøjet, og begge parter har interesse i udfaldet af en definition, er det fornuftigt at kigge lidt objektivt på definitionerne. Dansk Journalistforbunds formand har i et debatindlæg kritiseret mediet (der skrives og drives af journalister ...) for "ikke at bedrive journalistik". Man kan så overveje, om DJ har definitionsretten til hvad der er en avis og hvad der ikke er en avis. Taget i betragtning, at Lars Werges synspunkt er fremkommet i et debatindlæg, og er af polemisk karakter, er det min opfattelse, at der kan lægges mindre vægt på den subjektive vurdering af, hvad der er journalistik, og hvad der ikke er journalistik. Lidt mere vægt har det, at begrebet "avis" ifølge ordbøgerne er knyttet til udgivelsen af en tryksag, der i sagen natur udkommer på print. En forudsætning for at et medie kan modtage redaktionel produktionsstøtte er, at et mediet opfylder disse krav:
  1. er et selvstændigt medie med en ansvarshavende redaktør,
  2. på redaktionen har redaktionelle medarbejdere, som sammen med den ansvarshavende redaktør udgør minimum tre årsværk,
  3. henvender sig til en bred kreds af brugere og ikke alene er rettet mod bestemte erhvervs- og faggrupper, medlemmer af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer, politiske partier eller ansatte i offentlige institutioner m.v.,
  4. ikke er ejet med to tredjedele eller mere af arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisationer,
  5. leveres eller stilles til rådighed i hele landet på ens vilkår for brugerne og er tilgængeligt for alle, eventuelt mod betaling, idet rabat dog kan ydes til udvalgte grupper i forbindelse med kampagner,
  6. har et indhold, hvor mindst halvdelen er redaktionelt stof i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof,
  7. i det redaktionelle stof primært behandler politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer,
  8. har et indhold, hvor mindst en sjettedel af det samlede indhold er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågældende nyhedsmedie, og
  9. udkommer minimum ti gange om året.
Den Korte Avis har i en årrække modtaget redaktionel produktionsstøtte, og må derfor anses at opfylde ovennævnte krav (uanset, hvad journalistforbundets formand i øvrigt måtte skrive i et debatindlæg. En blog opfylder ikke ovennævnte krav, og det er derfor misvisende, at betegne Den Korte Avis som en blog. Man kan selvfølgelig have en politisk interesse i at betegne mediet som en blog, men beskrivelsen er som nævnt misvisende. Mediestøtteloven betegner tilskudsberettigede medier som "skrevne internetbaserede nyhedsmedier". Og det er vel det, som Den Korte Avis er, hvis altså man betragter det objektivt. --Pugilist (diskussion) 13. dec 2016, 14:36 (CET)
En blog kan naturligvis godt opfylde de nævnte krav - det har intet med formatet at gøre. Flere af de opremsede krav er i øvrigt også blevet skarpt kritiseret, da de alene handler om at forhindre et antal medier i at få støtte, og således intet har med indholdet at gøre. --Palnatoke (diskussion) 13. dec 2016, 14:43 (CET)
Det er en påstand, at en blog kan opfylde de nævnte krav - og samtidig have karakter af en blog. Læser man artiklen blog, ses det, at det karakteristiske ved en blog ikke genfindes i de medier, der modtager mediestøtte. Så nej, hvis en blog opfylder de krav, der stilles til mediestøtte, så har vi ikke længere med en blog at gøre (med mindre man altså af andre årsager ønsker at gøre et bestemt medie til en blog). Det er meget muligt, at kravene til mediestøtte er kritiseret - men det er nu ikke desto mindre således som mediestøtte forvaltes her i landet. Man kan være enig og man kan være uenig, men det ændrer ikke ved gældende definitioner og gældende krav. Og særlig i en situation, hvor der er følelser involveret, er det temmelig problematisk at bortse fra objektive og gældende defintioner/faktum blot under henvisning til, at nogen kritieserer dette. --Pugilist (diskussion) 13. dec 2016, 15:04 (CET)
Og hvad er i øvrigt begrundelsen for at ville kalde mediet for en blog, når det objektivt set opfylder kravene til "skrevent internetbaseret nyhedsmedium" ? --Pugilist (diskussion) 13. dec 2016, 15:06 (CET)
"En blog, eller weblog, er en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster (indlæg eller poster) med den nyeste øverst." - det modsiger på ingen måde diverse krav til internetbaserede nnyhedsmedier. Hvis der senere i artiklen er forhold, der alvorligt modsiger indledningen, bør artiklen skrives om (og i så fald giver det ikke mening at argumentere ud fra artiklen). Det lyder som om du lægger en værdinorm ned over blog-begrebet. --Palnatoke (diskussion) 13. dec 2016, 15:09 (CET)
Jeg mener ikke, at noget, der karakteriseres som "en hjemmeside, som opdateres jævnligt med korte tekster" der "handle(r) om alt fra madopskrifter til retorik eller være fokuspunkt for sociale engagementer" ligner et "skrevent internetbaseret nyhedsmedium", der vil kunne opnå mediestøtte. Jeg er lidt ked af, at du mener, at jeg skulle lægge en værdinorm ned over begrebet blog. Jeg forsøger, at argumentere sagligt og objektivt, og påpeger, at Wikipedias danske definition af "blog" passer dårligt som en beskrivelse af fænomenet "Den Korte Avis". "Blog" stammer som bekendt fra det engelske sprog, og på engelsk Wikiepdia defineres "blog" som "discrete, often informal diary-style text entries ("posts"). Posts are typically displayed in reverse chronological order, so that the most recent post appears first". Det er således også i den oprindelige, engelske forståelse af ordet "blog" vanskeligt at se, at Den Korte Avis skulle være en blog. Det har ikke noget at gøre med at lægge "en værdinorm" ned over begrebet blog - tværtimod. Det er blot en konstatering af, hvorledes begrebet "blog" normalt opfattes sammenholdt med indholdet af domænet denkorteavis.dk. Det er næppe en holdbar løsning at omskrive definitionen af "blog" for at få bestemte netmedier kvalificeret som en blog. For det er vel netop at lægge en værdinorm ned over begreberne. --Pugilist (diskussion) 13. dec 2016, 16:56 (CET)
Du strammer ordlyden - en blog kan handle om alt dette. Det samlende er ikke indholdet, men softwaren, og DKA bruger WordPress, der er et af de mest almindelige blog-CMS'er. Der er ingen tvivl om at DKA er et internetbaseret nyhedsmedium - spørgsmålet er om de lever op til den almindelige forståelse af hvad en avis er. Er det nok at de kalder sig "avis" og ikke falder i de huller, som mediestøtteordningen er udstyret med? --Palnatoke (diskussion) 13. dec 2016, 21:33 (CET)
Næ, jeg strammer ikke noget. Diskussionen om "avis" eller ej er efter min opfattelse død, allerede fordi "avis" efter gængs opfattelse er et trykt medium, se ovenfor. Tilbage står så "blog" eller ej. Min opfattelse er, at den normale definition af begrebet blog må afgøre, om noget er en blog eller ej. Jeg kan forstå, at du tilsyneladende mener, at kvalifikationen af indholdet på et givent domæne afgøres af, hvilken software indholdet er redigeret i. Det kan du jo mene, men synspunktet finder ikke megen støtte, når man bladrer igennem ordbøger, websites etc. WordPress er et populært værktøj, der benyttes til meget andet end blogs. Skulle Wikipedia pludselig kalde diverse webbutikker for blogs, blot fordi der er anvendt WordPress ved udvikling/design af indholdet ? Dit argument - det er ikke indholdet, det er softwaren - er lidt pudsigt, hvis man benytter det på trykte medier. Efter gængs opfattelse er det normalt indholdet, der afgør om noget er et dameblad eller en tilbudsavis; det definerende er ikke, om publikationen er trykt på rotationspresse eller offsettryk. Pugilist (diskussion) 13. dec 2016, 23:52 (CET)
Det er muligt at "den normale definition på en blog" adskiller sig fra den definition, der benyttes af folk, der arbejder med området. Det er set før. I så fald har du ret i den del, men jeg undrer mig lidt over at "blog eller ej" bliver et indholdsspørgsmål, mens "avis eller ej" bliver et spørgsmål om teknik.. --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2016, 08:31 (CET)
Jeg studser lidt over, at du i nærværende diskussion tilsyneladende forfægter et synspunkt om, at vi skal benytte definitioner, "der benyttes af folk, der arbejder med området", når du i tidligere diskussioner ret håndfast har været modstander af netop det synspunkt.
Det er en stråmand, at "avis eller ej" er et spørgsmål om teknik. Det er ikke det synspunkt, der er gjort gældende. Hvorvidt "noget", der er trykt på en rotationspresse, er en avis eller et dameblad, afgøres ikke af med hvilken software indholdet er skrevet og redigeret, og afhænger ikke af, om produktet er trykt på en rotationspresse. Det afgøres af indholdet. Det er derfor ikke rigtigt - og det er heller ikke hævdet - at "avis eller ej" er et spørgsmål om teknik. Synspunktet er, at almindelige ordbøger definerer en avis, som "noget", der kommer på print. Det er selvklart ikke det samme, som at alt print er en avis, og det er ikke udtryk for, at definitionen af en avis er af teknisk karakter. --Pugilist (diskussion) 14. dec 2016, 09:10 (CET)
Det er nok forskellen på om det er mit fagfelt eller andres. Naturligvis håber jeg da stadig på at lægfolk holder op med at bruge mine fagudtryk forkert (selv om det er en tabt kamp). Når jeg taler om teknik mht. aviser, er det mediestøtteordningen, jeg hentyder til. Den ser på en række arbitrære (og politisk valgte) organisatoriske forhold, men er ligeglad med journalistisk kvalitet. --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2016, 09:22 (CET)
Jeg har skam også holdninger til mediestøtteordningen, kvaliteten af journalistik og af Folketingets arbejde. Men vi må nok blot erkende, at det er vanskeligt at skrive en neutral encyklopædi ud fra dine og mine holdninger. Ser vi på Mediestøtteloven blev den vedtaget af S, RV, SF, EL og Uffe Elbæk (imod stemte de nuværende regeringspartier og DF) og er - på godt og ondt - definerende for, hvilke medier, der kan gives støtte til i Danmark. Man kan afhængig af politisk observans være enig eller uenig i kriterierne besluttet af et flertal i Folketinget, men den debat ligger lidt uden for nærværende diskussion. --Pugilist (diskussion) 14. dec 2016, 09:58 (CET)
Jeg er ikke overbevist om at det politiske spørgsmål, om visse udgivelser skal have støtte, er det samme som det sproglige spørgsmål, om disse udgivelser er aviser. Hvis "internetbaseret nyhedsmedium" og "netavis" er synonymer, bør artiklen Netavis nok afspejle det. Den artikel bør i øvrigt nok udbygges. Men lad os (indtil videre) arbejde med en bred definition. --Palnatoke (diskussion) 14. dec 2016, 10:48 (CET)
Jeg argumenterer ikke for, at der tale om en avis. Tværtimod. Jeg har argumenteret for, at det ikke er en blog. Netavis medtager DKA som eksempel på en sådan, og "Netavis" er sikkert er sikkert en udmærket betegnelse, ligesom det noget tungere "internetbaseret nyhedsmedium". --Pugilist (diskussion) 14. dec 2016, 12:47 (CET)
DDO har denne definition af blog: "side på internettet hvor en person fører en art dagbog der daglig opdateres med kommentarer og links til udvalgte emner". Jeg mener ikke at DKA falder indenfor denne definition. --Madglad (diskussion) 14. dec 2016, 13:06 (CET)

Fjernelse af Den Korte Avis fra skabelonen Danske Aviser[rediger kildetekst]

Det virker som om at der er opnået overensstemmelse om at DKA er en blog, derfor har jeg tænkt mig at fjerne skabalonen om Danske Aviser fra artiklen og fjerne den derfra. Det bør ikke være noget problem vel? Jacob Valdemar (diskussion) 28. jan 2017, 02:23 (CET)

Hvad bygger du det på ? At debatten er døet ud, er ikke det samme som, at der er opnået overensstemmelse om noget. Der er nogen, der mener det er en blog, og der er nogen, der ikke mener, at det stemmer overens med definitionen af en blog. Der er argumenteret lidt frem og tilbage om synspunkterne, og hver især kan jo bedømme kvaliteten af argumenterne, men læser du diskussionen ovenfor, er det vist svært at se, at der er overensstemmelse eller konsensus. --Pugilist (diskussion) 28. jan 2017, 11:43 (CET)
Nu læste jeg ikke det hele, men det var mit indtryk. Jeg lader den bare være som den er så. Jacob Valdemar (diskussion) 28. jan 2017, 14:28 (CET)

Russisk proxy ?[rediger kildetekst]

Bruger:Sakkura har indføjet, at DKA er nævnt i denne publikation og i den forbindelse angivet, at NATO, derved har "fastslået", at DKA er en russisk proxy. Jeg har rettet dette udsagn til, at det er "hævdet", at det er en russisk proxy, da der efter min opfattelse ikke i publikationen er noget belæg for at fastslå, at NATO skulle "fastslå", at der er tale om en russisk proxy, se min kommentar. Det har Sakkura så rullet tilbage med kommentar om, at det er NPOV. Det er jeg ikke enig i.

DKA er en kontroversiel størrelse, og har gennem tiden tiltræúkket rigtig meget POV, stråmænd, guilt-by-associaltion etc., så vi bør her efter min opfattelse være ret påpasselige med kildetolkningen. Jeg kan ikke se, at der i kilden noget sted skulle være angivet, at DKA er en russisk proxy. Kilden angiver, at DKA er kritisk over for mange ting i det danske samfund (indvandring etc.), og at dette støtter et narrativ, som bl.a. Rusland ønsker fremmet, men det er ikke at fastslå, at DKA er en russisk proxy. Begrebet "proxy" er defineret som "the agency, function, or office of a deputy who acts as a substitute for another". Skulle det ret autonome NATO-organ have ret i sit synspunkt om, at DKA er en russisk proxy, så er der tale om, at DKA og personerne bag overtræder den danske straffelov, hvilket der intet bevis er for. --Pugilist (diskussion) 19. jul 2021, 14:21 (CEST)

"Hævdet" er sprogbrug, der ikke flugter med NPOV da det antyder at kilden er utroværdig. Det er klart at NATO selv har interesser indblandet, men det er der jo taget højde for når det eksplicit fremgår at NATO står bag rapporten. Der kan ikke være nogen tvivl om, at rapporten fastslår at DKA optræder som proxy for russisk misinformation. Sakkura (diskussion) 19. jul 2021, 15:01 (CEST)
Der er intet (N)POV over, at rapporten hævder noget. Udsagnet "DKA er en russisk proxy" fremgår af artiklen nu som et ubestridt faktum. Det er min opfattelse, at et sådant udsagn er POV, idet den konkrete rapport ingen dokumentation har for dette synspunkt. Rapporten angiver, at DKA's artikler styrker et russisk narrativ, men der er intet i rapporten, der herudover støtter, at DKA skulle være agent for Rusland eller russiske myndigheder. En beskyldning om strafbart forhold bør beskrives noget mere præcist. Som det står nu er det præsenteret som et faktum med kilde, hvilket ikke er NPOV. --Pugilist (diskussion) 19. jul 2021, 18:21 (CEST)
Nej. Der står i artiklen, at en rapport fra et NATO-organ fastslår, at DKA optræder som en proxy for russisk misinformation. Dét er et faktum der er endegyldigt bevist, da det udtrykkeligt står i den linkede rapport. Hvis du har pålidelige kilder der siger noget andet, kan du komme med dem. Men NATO-rapporten er fra en pålidelig kilde og af væsentlig betydning for emnet. Der er i øvrigt ingen dokumentation for din påstand om strafbare forhold, og artiklen siger pt. heller ikke noget om lovbrud. Sakkura (diskussion) 19. jul 2021, 19:14 (CEST)
For mig at se er udtrykket "fastslår" lige så meget POV som "hævder", måske endda mere. At nogen "hævder" noget, åbner muligheden for at det passer og at det ikke passer. Hvorimod "fastslår" ikke tillader nogen tvivl. Ingen af udtrykkene siger naturligvis noget faktuelt om udsagnets sandhed. At nogen i NATO "fastslår", at DKA er en "russisk proxy", gør det altså ikke til "endegyldigt bevist". Det afsnit af NATO-rapporten har en masse "proxys" og tilfældige aktører", begreber der synes at blive slynget ud, hvis man har gengivet et synspunkt fra den russiske stat. Skal der kød på påstanden, er det ikke nok at sige, at "paven" selv har sagt at ... Der skal flere konkrete eksempler på, at DKA ukritisk har gengivet, bevisligt og bevidst, løgnagtige påstande fra "Kreml" som fakta. Det er pokkers svært. PS. Det er ikke noget forsvar for DKA, men et forsvar for retten til at tvivle og kræve dokumentation. Ellers bliver Wikipediaen vel også til en "proxy". Ditlev Petersen (diskussion) 19. jul 2021, 21:57 (CEST)
Jeg mener ikke, at det nuværende udtryk "fastslår" er velvalgt - det foregiver, at det efterfølgende udsagn er en dokumenteret kendsgerning, hvilket der ikke synes at være belæg for i rapporten. Jeg kan for så vidt godt følge, at ordet "hævder" også kan opfattes som utilfredsstillende, for nogle sprogbrugere vil formodentlig opfatte det som en implicit afstandtagen fra den, der fremsætter udsagnet, mens andre opfatter det som neutralt. Jeg mener, der findes en række andre neutrale ord, man kan anvende i stedet, f.eks. vurderer, fremfører, skriver ... Og så bør man præcisere kilden - der er tale om en artikel af en navngiven forfatter som del af en antologi, og publikationen har en udtrykkelig standardpassus om, at synspunkter udtrykt i den ikke nødvendigvis deles af NATO eller det nævnte kommunikationscenter, så beskrivelsen i wiki-artiklen virker p.t. lidt mere autoritativ, end den egentlig ser ud til at være. Økonom (diskussion) 19. jul 2021, 22:14 (CEST)
"Fastslår" er ikke POV, da det er nøjagtigt hvad rapporten gør. Der hvor POV potentielt kommer ind er, at rapporten er lavet af en NATO-instans. Men det er jo nævnt. Man kan jo sagtens fastslå noget som ikke passer; men NATO må trods alt anses for en pålidelig kilde. Og jo, det er endegyldigt bevist, at det bliver fastslået i rapporten. Den er linket, og det står sort på hvidt. Mht. hvad en proxy er i deres definition, så fremgår det også af rapporten. Man kunne evt. forklare det i artiklen her, men problemet er at det bliver ret omfattende. Sakkura (diskussion) 19. jul 2021, 22:26 (CEST)
Jeg synes, at Økonoms formuleringer og betragtninger er gode. Så kan rapporten svare for sig selv, vi skal ikke afgøre det. Ditlev Petersen (diskussion) 19. jul 2021, 23:26 (CEST)

Der er ikke enighed, men diskussionen viser, at der ikke er opbakning til at anvende ordet "fastslår" i sammenhængen, så det bør under alle omstændigheder ændres til noget mere neutralt. Og der ser ikke ud til at være indvendinger imod at præcisere kilden. Økonom (diskussion) 24. jul 2021, 08:39 (CEST)

Som den er nu, synes jeg, det er rimeligt formuleret. Ditlev Petersen (diskussion) 24. jul 2021, 19:56 (CEST)
Det er en vanskelig balancegang, men den valgte løsning forekommer efter omstændighederne rimelig. --Pugilist (diskussion) 28. jul 2021, 12:52 (CEST)