EU's forfatningstraktat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Merge-arrow.svg Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået skrevet ind i artiklen Den Europæiske Unions historie.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside
Forfatninger
  1. Danmarks Riges Grundlov
  2. Grundgesetz
  3. USA's forfatning
  4. Folkerepublikken Kinas forfatning
  5. EU's forfatningstraktat
Se også Kategori:Grundlove

EU's forfatningstraktat, egentlig Traktat om en forfatning for Europa, er den traktat, som EU-landenes regeringer i juni 2004 blev enige om skulle afløse Nice-traktaten. Den skulle tilpasse organisationen til den store udvidelse til 25 lande i 2004 og senere planlagte udvidelser.

Konventet om fremtidens Europa, som det blev døbt, ledet af Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing, udarbejdede efter flere års intense og ophedede diskussioner traktaten; Den 29. oktober 2004 underskrev EU's stats- og regeringschefer Forfatningstraktaten på et møde i Rom; den skulle så godkendes i medlemslandene – i nogle skulle vedtagelsen ske i parlamenterne og i andre lande ved folkeafstemning. Traktaten skulle efter planen træde i kraft i november 2006.

Efter Frankrigs og Hollands nej er det yderst tvivlsomt, om traktaten vil blive gennemført i sin nuværende form.

Danmark udskød efter EU-topmødet d. 16. juni 2005 den ellers planlagte folkeafstemning om Forfatningstraktaten på ubestemt tid. Afstemningen skulle ellers have været holdt d. 27. september 2005.

Traktaten indeholder i grove træk følgende punkter[redigér | redigér wikikode]

  • En fastlæggelse af hvad der er EU's ansvarsområde, og hvad der er nationalstatens opgave. Et såkaldt kompetencekatalog.
  • Der indføres flertalsafgørelser på flere områder. Dvs. at 55% af landene skal stemme for forslaget, og dette flertal skal også svare til minimum 65% af EU's befolkning.
  • Hvis minimum 4 lande nedlægger veto falder forslaget.
  • Hvis 1 million europæere skriver under på et forslag skal Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen behandle forslaget.
  • I 2013 ændres antallet af kommissærer fra de nuværende 25 (27 med Bulgariens og Rumæniens indtræden) til 17 kommissærer.
  • Der vælges en formand for EU samt en slags fælles udenrigsminister.

Ratificering[redigér | redigér wikikode]

EU’s grundlov eller forfatningstraktat skal vedtages af de enkelte medlemslande for at træde i kraft. Landene ratificerer enten med eller uden en folkeafstemning.

Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en folkeafstemning i flg. lande:

England, Danmark, Irland og Portugal valgte alligevel ikke at afholde folkeafstemninger, idet at det allerede var blevet til et "nej" i både Holland og Frankrig.

Ratificeringen blev eller bliver afgjort af en afstemning i landets regeringsorgan:

Lande der endnu ikke har besluttet om ratificeringen skal foregå med eller uden en folkeafstemning:

Denne traktat vil højst sansynligt blive erstattet af Reformtraktaten

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: