Elektrostatisk induktion
For alternative betydninger, se Induktion.
Elektrostatisk induktion er en redistribution af et objekts elektriske ladning, forårsaget af indvirkning af ladninger på på andre objekter tæt ved.[1] Ved tilstedeværelsen af et ladet legeme, vil en isoleret leder få en positiv ladning på den ene ende - og en negativ ladning den anden ende.[1]
Elektrostatisk induktion blev opdaget af den britiske videnskabsmand John Canton i 1753 og af den svenske professor Johan Carl Wilcke i 1762.[2] Elektrostatiske generatorer, såsom Wimshurst-maskinen, Van de Graaff-generatoren og elektroforen, anvender disse principper.
Ved elektrostatisk induktion, vil den elektrostatiske potential (spænding) være konstant på ethvert punkt på en leder.[3] Induktion kan også være årsagen til tiltrækningen af lette ikke-ledende objekter, såsom balloner, papir eller flamingostykker, til statisk elektriske ladninger. Elektrostatisk induktion må ikke forveksles med elektromagnetisk induktion.
Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ a b "Electrostatic induction". Encyclopaedia Britannica Online (Encyclopaedia Britannica, Inc.). 2008. Hentet 2008-06-25.
- ^ "Electricity". Encyclopaedia Britannica, 11th Ed. 9. (1910). The Encyclopaedia Britannica Co.. 181. Hentet 2008-06-23.
- ^ Purcell, Edward M.; David J. Morin (2013). Electricity and Magnetism. Cambridge Univ. Press. s. 127–128. ISBN 1107014026.
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- "Charging by electrostatic induction". Regents exam prep center (Oswego City School District). 1999. Hentet 2008-06-25.
